Der var en kone i Brørup, de kaldte hende Gamle- Voldborg, hun skal have været en heks. En mand, som boede i samme by, han forsikrede, at han en dag havde set hende foran sig, og så kom han til at se til en anden side, men lige idet han kom til at se fremad igjen, løb der en hare i hendes sted. I en gård, hvor hun vilde ind, havde de lagt stål under...
Mod rotter og mus. Sant- Gregorius haver det skåret, jomfru Marie har det sammenbundet, Jesus Kristus har det sammenbåret. Viger, I mus og rotter, fra mig hen til N. N., der skal I have eders fode ud af hans avl og grøde. I navn G. P.... Ribe amt. Termansen.
I forrige århundrede var der en herremand på Skodborghus, Vejen sogn, der havde begyndt sin 1 ibnbane som skind kræmmer, og derefter ved alle midler, der stod til hans rådighed, og uden at være kræsen med hensyn til valget af samme havde svunget sig op til at blive herremand. Han var bekjendt vidt og bredt for sin rt hed og ryggesloshed. En gammel mand,...
da.etk.DS_06_0_00596
En mand vilde gjøre akkord med Fanden, at han skulde have hans ensker opfyldt i 3 år, og så skulde Fanden have ham, med mindre han kunde give ham et stykke arbejde, som han ikke kunde udføre. Tiden gik, og Fanden kom, og så skulde han da med ham. Nu havde hans kone sådan rigtig krølhår af den rette slags; det kommer han i tanker om i sin vånde. Han...
Min plejemoder fortæller følgende: "Imellem Eskelund mark og Estrup mark ligger et kjær, som de endnu kalder Eskelund kjær, der har været skov i gamle dage, og der er endnu små levninger af den, Estrup skov og Lange-skov er endnu til. Eskelund kjær og Hvolvad skov har den gang været sammenhængende med de andre store skovstrækninger norden og vesten for....
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
da.etk.DS_05_0_01069
En pastor Brandt manede en gjenganger nede i æ Lysemose, det er en mose, der tilhører mig. Det var en han. Kusken holdt ved et sted, der nu kaldes Frisesdal tæt ved Estrup skov. Så siger præsten til kusken, lav han gik med gjeng.: "Nu kjører du ikke o. s. v. n. j. termansen.
da.etk.DS_05_0_00699
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
En gammel kone i Eskelund, Brørup sogn, så en aften, hun var gået uden for, en kulsort rytter fare forbi gården, og der fløj som en gloende teglsten ud af munden på ham. Da råbte hun, at de straks skulde slukke ild og lys, og så da de gjorde det, slap hun for at tage skade ved synet. n. j. termansen.
På egnen her (Vejen) sees tit spøgeri som et knippe halm (bogethalm), der vælter. n. j. termansen.
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
I Strelley, et par mil norden for Varde, fandt en bonde da han kjørte til mølle, en lille guldvogn, fire tommer høj og ti tommer lang. Isamme høj skal der have været gravet af byens tolk, men da de var midt i arbejdet, stod byen i lys lue. n. j. termanses .
Det var atter igjen en kjedel, som de var ved at grave efter, og de var komne så vidt, te de havde fået i øret på den. Så var der en, der kom til at bryde tavsheden, og da sank kjedelen; men de beholdt øret i hånden, og den blev sat i kirkedøren. Deraf skal kirken være bleven kaldt Ørum kirke. ty. n. J. term ANSEN .
På Vejen bymark står en kjedel med en stor sum penge i, man siger 18000 rdl., men det er læderpenge med sølvnagler igjennem. Ingen har hidtil kunnet finde dem, uagtet man har haft gamle skrifter for, at den står ved Ris-eng. En gammel kone, der døde for en snes år siden, har fortalt, at da hun en gang vogtede kvæg der og rodede med "in hyrdekjæp i...
For en hundrede år siden skal det have hændet sig, at en lille dreng fra Glibstrup, som ligger et par mil norden for Varde, der gik og vogtede får ude i heden, skal have sat sig på en høj og til tidsfordriv har skrabet i højen med sin træskohæl og da have truffet på noget krumbojet i form af et øre af en kjedel. Imidlertid måtte drengen løbe efter...
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
Den trold, der står indhugget på Holsted kirkes korgavl, kaldes Bjøvlund trold og har boet ude på Bjøvhind hede. n. j. termansen.
Vestenfor Varde ligger to høje, en lille og en stor, i en afstand af 20 alen fra hinanden, i hvilke der siges, at en konge ligger begraven med hovedet i den store og fødderne i den lille høj. Imellem begge høje er en forhøjning, som ligner en grav på en kirkegård. Samme kjæmpe skal have stået på et lille bjærg, der kaldes Møgelbjærg i Næsborg sogn, og...
I 1851 i februar, straks efter fredsslutningen, lå jeg i Sønderborg. Så fortæller de mig en gang, at en ung mand i Sundeved havde i krigens tid haft en del syner. En soldat fra Sundeved, der kjendte ham personlig, fortalte mig en dag, at han nu igjen, siden freden var sluttet, havde haft et syn af storre rytterskarer, som havde hvide våbenfrakker, og man...
