Jeg var i Vejarbejde for en Entrepenør, der hed Per Akesen og var Svensker af Fødsel, men ellers var Gårdejer. Da vi en Aften kjørte hjemad med en Vognmand, han havde lejet, og kom forbi Fladhoj. der ligger nordligst i Hemmet ved Siden af Vejen, gjorde jeg en Bemærkning om det overnaturlige, der i de gamle Sagn gjærne knytter sig til Højene, og det gav...
Pastor Kålund giftede sig forst på sin Sygeseng. Han vilde have haft hans Husholderske, men hun vilde ikke have ham. Så fik han hendes Søster. Hun var noget formuendes. Hemmet S., N. Horne H. Niels Jensen, Hemmet.
da.etk.DSnr_04_0_00505
Kristen Fjord har i flere År i Træk set et Lys om Aftenen skinne i ikke lang Afstand fra hans Hus i Sydvest. Det var i Nærheden af Møllen. Mølleren vilde sætte en Vindmølle på det Sted, men da Kristen nu fortalte, hvad han havde set, vilde Moderen have den et kort Stykke derfra. Men forskjellige Forhold tvang ham til at sætte den på det Sted, hvor Lyset...
En Kone og hendes Mand i Hemmet besøgte a sidste Juledag om Aftenen. Så siger hun til mig: »A så' i Dag tidlig, før det blev lyst (altså Julemorgen), et Lys oppe hos Jeres.« Og da a vidste, at vi intet Lys havde haft tændt, som var synlig derfra, sagde a, at det altså måtte betyde, at der snart måtte én dø, eller at der vilde blive bygget noget....
En Aften, da en Kone, der boede i Hemmel, og hendes lille Son var gåede til Sengs, men endnu ikke faldne i Søvn, siger Drengen : »Moder, hvad er det for en sort én, der sidder henne ved Kakkelovnen?« »Ti stille, Dreng,« siger hun, »og læg dig og sov.« Men nu kunde han ikke sådan falde i Søvn. Kort efter keg han atter op og sagde: »Moder, den sorte én...
Kristen Fjord tjente som Karl i Præstegården, og han kunde da tit høre, førend der blev Dødsfald i Sognet, at der blev slæbt med Seletøj i Hestestalden. Den første Gang han hørte noget, var, da han tjente som Dreng på en Gård. Over Stalden lå nogle Brædder, og han hørte da stundum, at det tumlede stærkt med dem. Efter en Tid døde den gamle Mand i Gården,...
Kappelstenmarkend er et hestemarked 4. eller 5. juni. Før holdtes det vest for Tisted på en grund, som kaldtes Kap pelstiin, nu holdes det inde i Tisted på det nye torv. Rævs. K. J. Lyngbys samling.
I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
I Borris ligger en stor samling høje, som kaldes Mannehyww (Mangehøje), iblandt disse er Møgelhøj den største. En tidlig morgensfund kjorte Anders Madsen forbi disse høje, og så tykte han, at det blev så rødt ved en af dem. Kort efter kom en lille ting ud så stor som et treårsbarn. Det var Møgelhyw-vefen, og han kom tæt hen til vognen, men så læste...
Fra Rersø til Kirke-Helsinge kirke er en mil. Ved jordefærd fandt de gamle Rersøere den vej for lang til at kjøre mel liget i ét pust, og når de da kom til en bestemt bakke (før Dalby), gjorde de holdt, og brændevinsflasken fra gildeshuset gik da fra vogn til vogn. En halv fjerdingvej fra kirken, tog de kisten af vognen og bar den til vejende. Nu er don...
Battemæjjsmør, et lægemiddel, bestående af fløde, der Bartolomæusdag koges så længe, at det bliver til smør. En battemæjjsmører d: en kvaksalver. Rævs. K. J. Lyngbys samling. Til 10. Soldater. Løbere.
Her ovre i Dalby er Kirkevåret en Gasse. Den gamle Lærer Rejstein skulde en Højtidsaften op at ringe, og så havde nogle Gavtyve sat Peder Larsens Gasse op i Tårnet. Da han nu kom derop og så den, blev han så angst, at han nær havde tabt Sands og Samling; han kom hovedkulds ned og fortalte, at han havde set Kirkevåret. Peder Hansen, Hersnab.
da.etk.DSnr_02_H_00007
Ved Hoven, en lille samling af steder, som ligger omtrent en fjerdingvej nordost for Åby, ligger et lille egekrat, som kaldes Ønkløv. Der har altid været fuldt af små drenge med røde luer. En gammel mand i nærheden sagde, at de vilde så gjærne lege med hans børn, men man måtte passe nøje på ikke at fornærme dem, og derfor er Ønkløv også omhyggelig...
En gammel kone hos Jakob Kat går hver påskemorgen, før solen står op, til kirkegården med noget jord i sit forklæde, og det lægger hun og tager lige så meget med sig igjen, for man må ikke tage jord fra de døde, uden man giver dem lige så meget tilbage, ellers hævner de sig. Tanken her i er, at jorden har gjemt den herre Kristus fra al forbandelse og...
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_04_0_00368
Hver by havde sin oldermand, og by loven måtte han kunne på fingrene. Han skiftede hvert år. Mængden kom sammen, når han blæste i hans horn, og flere steder havde hver mand sin sten at sidde på, når de samledes. Der var et bogstav på den, og samme bogstav havde de pa en kjæp, der var hjemme i gården, og som de skulde have med, nar de samledes. Straffene...
En mand havde gjort akkord med Fanden om, at han skulde skaffe ham arbejde i syv år. Så satte han ham først til at løse alle stenene af hans mark fra en ærts størrelse og op ad og tre alen ned i jorden. Det blev han så færdig med på knap et års tid. Så husker jeg ikke, hvad han så blev sat til, men det fik han også snart gjort. Nu var manden i knibe for...
Imellem Glenstrup by og sø på et sted, som kaldes Fælleden, skal Nørrekloster have stået. Bønderne i egnen kalder det Marrikloster. På Fælleden ligger en del sten, der skal være rester af klosteret. Andre ruiner findes ikke. Jeg har kun hørt det navn Marrikloster af to bønder og må da antage, at det nærmest hidrører fra, at de vidste, at Mariager kloster...
I Stenholt findes en meget stor og mærkelig stendynge, og det er et særkjende, at imellem så mange er der ikke én, som er større, end at en karl kan løfte den. Naturen plejer ellers ikke at fremvise en så ensartet samling af sten, og man fristes da let til at spørge om, hvordan denne dynge er fremstået. Der er blevet mig fortalt, at der oppe ved...
Midtvejs mellem Torning og Karup ligger en samling af sten, og derom går sagnet, at da Vor-Frue kirke i Karup blev bygget, kunde troldene i Torning ikke lide klokkeringningen. De tog da disse sten og kastede dem efter Karup kirke, men de var for lette, der var ingen drift i dem, og derfor nåede de kun halvvejen. De ligger i lige linie mellem de to kirker...
