Kappelstenmarkend er et hestemarked 4. eller 5. juni. Før holdtes det vest for Tisted på en grund, som kaldtes Kap pelstiin, nu holdes det inde i Tisted på det nye torv. Rævs. K. J. Lyngbys samling.
I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
I Borris ligger en stor samling høje, som kaldes Mannehyww (Mangehøje), iblandt disse er Møgelhøj den største. En tidlig morgensfund kjorte Anders Madsen forbi disse høje, og så tykte han, at det blev så rødt ved en af dem. Kort efter kom en lille ting ud så stor som et treårsbarn. Det var Møgelhyw-vefen, og han kom tæt hen til vognen, men så læste...
Fra Rersø til Kirke-Helsinge kirke er en mil. Ved jordefærd fandt de gamle Rersøere den vej for lang til at kjøre mel liget i ét pust, og når de da kom til en bestemt bakke (før Dalby), gjorde de holdt, og brændevinsflasken fra gildeshuset gik da fra vogn til vogn. En halv fjerdingvej fra kirken, tog de kisten af vognen og bar den til vejende. Nu er don...
Battemæjjsmør, et lægemiddel, bestående af fløde, der Bartolomæusdag koges så længe, at det bliver til smør. En battemæjjsmører d: en kvaksalver. Rævs. K. J. Lyngbys samling. Til 10. Soldater. Løbere.
Her ovre i Dalby er Kirkevåret en Gasse. Den gamle Lærer Rejstein skulde en Højtidsaften op at ringe, og så havde nogle Gavtyve sat Peder Larsens Gasse op i Tårnet. Da han nu kom derop og så den, blev han så angst, at han nær havde tabt Sands og Samling; han kom hovedkulds ned og fortalte, at han havde set Kirkevåret. Peder Hansen, Hersnab.
da.etk.DSnr_02_H_00007
Ved Hoven, en lille samling af steder, som ligger omtrent en fjerdingvej nordost for Åby, ligger et lille egekrat, som kaldes Ønkløv. Der har altid været fuldt af små drenge med røde luer. En gammel mand i nærheden sagde, at de vilde så gjærne lege med hans børn, men man måtte passe nøje på ikke at fornærme dem, og derfor er Ønkløv også omhyggelig...
En gammel kone hos Jakob Kat går hver påskemorgen, før solen står op, til kirkegården med noget jord i sit forklæde, og det lægger hun og tager lige så meget med sig igjen, for man må ikke tage jord fra de døde, uden man giver dem lige så meget tilbage, ellers hævner de sig. Tanken her i er, at jorden har gjemt den herre Kristus fra al forbandelse og...
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_04_0_00368
Hver by havde sin oldermand, og by loven måtte han kunne på fingrene. Han skiftede hvert år. Mængden kom sammen, når han blæste i hans horn, og flere steder havde hver mand sin sten at sidde på, når de samledes. Der var et bogstav på den, og samme bogstav havde de pa en kjæp, der var hjemme i gården, og som de skulde have med, nar de samledes. Straffene...
En mand havde gjort akkord med Fanden om, at han skulde skaffe ham arbejde i syv år. Så satte han ham først til at løse alle stenene af hans mark fra en ærts størrelse og op ad og tre alen ned i jorden. Det blev han så færdig med på knap et års tid. Så husker jeg ikke, hvad han så blev sat til, men det fik han også snart gjort. Nu var manden i knibe for...
Imellem Glenstrup by og sø på et sted, som kaldes Fælleden, skal Nørrekloster have stået. Bønderne i egnen kalder det Marrikloster. På Fælleden ligger en del sten, der skal være rester af klosteret. Andre ruiner findes ikke. Jeg har kun hørt det navn Marrikloster af to bønder og må da antage, at det nærmest hidrører fra, at de vidste, at Mariager kloster...
I Stenholt findes en meget stor og mærkelig stendynge, og det er et særkjende, at imellem så mange er der ikke én, som er større, end at en karl kan løfte den. Naturen plejer ellers ikke at fremvise en så ensartet samling af sten, og man fristes da let til at spørge om, hvordan denne dynge er fremstået. Der er blevet mig fortalt, at der oppe ved...
Midtvejs mellem Torning og Karup ligger en samling af sten, og derom går sagnet, at da Vor-Frue kirke i Karup blev bygget, kunde troldene i Torning ikke lide klokkeringningen. De tog da disse sten og kastede dem efter Karup kirke, men de var for lette, der var ingen drift i dem, og derfor nåede de kun halvvejen. De ligger i lige linie mellem de to kirker...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
