I Teglbakkerne, der er vesten for vejen fra Bjørnsholm til Løgstør, har a fundet mange ben, da a fyldte mærgel der, ilav a gjorde hove. Vi havde en tøndesæk at komme dem i, og undertiden kunde vi samle et par kurve fulde om dagen. Der hai jo været slag i gamle dage, og de faldne er så begravede der. Min fader har fortalt, at det var Svenskerne, der...
I skoven ved landsbyen Alsrode, Ålsø sogn, ligger kong Hagen begravet, som faldt ind i landskabet Sonde)- herred for at plyndre, men idet han vendte tilbage til sin flåde, blev han straks omringet af indbyggerne og slået ihjel med sin hele hær. Stedet, hvor han dræbtes, kaldes Venderdale. GI. kgl. saml. 739. Indberetning af præsten Søren Kjeldsen.
En skomagerdatter i Store-Andst gik her ud til Kolding og solgte jordbær og stikkelsbær på slottet, og der blev hun besovet ved en prins, som boede der. Den søn, hun fik, kom op på slottet og kom til at eje bønderne og det hele. Prinsen gav moderen en gård i G jesten, som hedder Noes, det er der, a er fra, og der blev hun gift med en mand langt oppe...
En gammel kone i Mollerup havde en ko, og den skulde hun trække ud i marken. Så kom hun om ved en kalv, der lå på nogle trækul. Da tænkte hun: "Der skal a knibe mig et forklædefuld kul". Da hun så kom tilbage, tog hun kalven og lagde den på noget halm, der lå ved siden af, og begyndte så at skrabe i forklædet. Da hun vilde nu til at af sted, siger...
Ved SunJstrup på Øen har i gamle dage ligget en kirke, hvor folk ligesom i andre kirker samledes om søndagen. En søndag, da der var fuldt af folk, og præsten netop var kommen på prækestolen, revnede jorden, kirken med alle mennesker sank, og jorden lukkede sig over dem. Nu gror der skov rundt omkring, men på det sted, hvor kirken stod, gror kun tjørn og...
Sønden for byen Tegerup hos vejen står en stor sten med dybe render som plovfurer, kaldes Saelstenen, hvorom intet kan forfares. Hvad denne sten (o: Vismerlev-runesten) betyder er ingen, som véd, men her straks hos ligger en liden bakke, kaldes Tommekuld. Did siges tommer at være ført fra røverstuen med sten og andet til en kirke at bygge, hvilken...
I min fødeegn var der en gammel kone, som kunde se forud. Så skete det, at der døde en mand der i nærheden. Konen kom til at tale med en mand derom, og hun sagde til ham : «Du skal få en hvid hest for, den dag den dede skal jordes.» Det uægtede han og sagde: «Jeg har ingen hvide heste, så det vil ikke sæde for dig.» Men konen sagde jo, og «du skal komme...
En nu afdød mand har fortalt mig, at han bestemt vidste, at de afdøde præster, som i livet har været særdeles gode sjælesørgere, endnu af og til i deres kirke forsamler de afdøde, som, mens de levede, havde været aldeles ligegyldige for alt åndeligt. Der er lige så fuldt i kirken om søndag aften som om formiddagen, sagde han. Disse sjæle opholder sig i...
Der var en mand, som fandt en æske, da han gik på vejen. Han lukte op, og Fanden sprang ud. Nu nødte manden ham til enten at springe i æsken igjen eller også samle vinden i visse minutter i hele verden. Så floj han og foer hen i de fire verdensdele, men så var minutterne forbi, inden han nåede den femte, og derfor måtte han i æsken igjen. Af den grund er...
Når man følger vejen fra Torso mølle til Ajdt, kommer man om ved en bakke, der er overgroet med småtræer og buske, og efter eu tidligere ejer kaldes Søreii Ajdt's skor. Der vilde børnene gjærne soge hen for at samle jordbær. En lille pige fra Tungelund, som gik meget derud, forsvandt en gang sporløst. Folk havde set hende gå ind i skoven, og i flere dage...
Tæt ved Ramløse er der en høj, som kaldes Børshaj. Ved samme by så en kone juleaften tre harer komme løbende ud på et lille kjær tæt ved højen, hvor de begyndte at dandse omkring på isen. Da de havde dandset en tid, begyndte de at samle brænde og gav dem derpå til at dandse igjen. Lidt efter kom en lille mand ud med en pisk og gav sig til at prygle på...
Fra Sinding ved Silkeborg fortælles følgende: I Sinding boede en bjærgmand; og denne bjærgmand havde en stor stak smør uden for hans dør. Når han skulde have smør til en meldmad, gik han ud og op på spidsen af smørstakken, satte sig der og lod sig glide ned til det nederste; det smør, han så kunde samle imellem hans ben ned ad stakken, brugte han til én...
Æ tjente i Ogsbøl ved Nørborg på Als. Så vilde æ en aften gå hen til en naboby, der hedder Broballe, og det var i efterårstiden. Der stod nogle æbletræer ved vejen, og der sankede æ så et æble op og bed i. Men som æ sådan kommer til at hukke mig, kommer der en mand ud fra en gammel lade, der stod ved siden af vejen (sides ved vejen), og han havde ikke...
Døve-Søren blev en gang mistænkt for at have stjålet en ost, men de kunde ikke få ham overbevist. Så gik de til smeden i Blendstrup, der kunde vise igjen, og bad ham skaffe dem osten tilbage. Alle byens folk skulde så samles ved smedien en dag, og da de var kommen, sagde han med høj rost: Nu slår a tre slag i ambolten, og når a slår det tredje slag, så...
Den, som ved ægteskab er anrørende, kaldes swaiøer. Min Maren-swaifer, min Mett-swaiøer, min Kjesten-swawær. En svigerfader kalder og sin svigerdatter swa?#er. Tilnavn sætter de gjærne for døbenavnet: Strands-Jens, Kabbel-Jens, Kår-Eas, Stander-Ann, Skaw-Ann, Hjord-Lisbet, Dæjn-Søren. Hwassens: hvad for noget. Hwittens: når. A ski dæ: a skal gi' dig....
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
Ved Flakkebjærg brugtes 182030 at lobe bruden af lavet. Den første bryllupsaften straks efter måltidet stillede alle sig i en række med lommetørklæder imellem hænderne. Spillemanden foran, der stadig filede den melodi: Den, du har væ't, den bli'r du aldrig mere, og alle istemte teksten. Så gik det gjennem hele byen og ind gjennem alle huse. Brylluppet...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
