Brudepigerne folger bruden. Brudeforer bruges un enhver af de to kvinder, der folger hende i stolen, én af mandens, og én af konens familie. Brudgomsforer om enhver af de to mænd, der fører brudgommen, én af mandens og én af konens familie. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
Der er en halv snes pintseboder ude vesten for Sandfchlbjærg. Hver af dem er ligesom en lille rund knold med en lille forhøjning i midten. Her var det, hjorderne samledes pintse-eftermiddag for at more sig, og så beværtedes de med
Voldborg aften sang de maj visen omkring majtræet, og når de var færdige med det, så hejste de en hyldegren op i træet til tegn på, at de havde været der. Pintsedag gik de omkring for at samle op. De fik lidt betaling hvert sted, for det de havde sunget, og sà havde de det at more dem for pintseaften. Det gilde kaldtes pintsegildet. Greve-Soren, Nordby.
Henne ved Kræn Dals var der ikke andet loft end nogle torv, der lå på nogle runsier. De havde syv børn, og Per Dal havde også syv, og Klemme Dal havde otte. De børn kom hen at tjene ad kjørmis og kom over til Salling, og forældrene var så glade ved at blive af med dem, for så kunde de da få foden. De havde næsten ikke klæder på kroppen. Hos Klemme Dals...
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
Om en ko er drægtig, kan sees på, hvorvidt den har kost under halen (o: om der ud af borsprækken flyder en sej æske, der samler sig i de nedenfor siddende hår og danner en sammenfiltret masse, er dette ikke tilfaddet, er den ikke drægtig.
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
Her holdt de grandestævne. Grandefogden havde en kjæp for hver mand i Jerup, og når en mand havde tøjret over på en andens mark, skulde han have en knæpping (o: skure) pi hans kjæp, eller han skulde knæppes, som det kaldtes. Den gjaldt fire skilling, hvad enten det var i korn eller græs. Så skulde de samles på en bakke her midt i Jerup by, der kaldtes...
Niels Knudsen i Fjelstervang skrev op, hvad brændevin de brændte i hele byen, hvilket han sagtens kunde, da mændene stadig samledes på det sted, hvor der brændtes, for at smage fordråberne. Da brændingen var aflagt, sendte de bud med ham til kjøbstad efter brændevin, og han sagde da, at mændene endnu drak lige så meget brændevin som for. Der var jo...
En gang om vinteren samledes de unge folk i byen, hvor pigerne gav brændevin, og karlene betalte kaffe og brød. Så dandste de. Den, der havde legestuen, fik ingen ting. Hen på natten fik de meldmad, og de betalte værten, hvad det kostede ham i indkjøbspris. Det kaldtes pigebrændevin og gik på omgang mellem mændene. Gullestrup.
Da jeg kom ud at tjene, var det endnu skik, at folk skulde have kartepiger om efteråret, når de havde klippet får. Der blev da samlet både piger og gamle koner, så mange som stuen kunde rumme. Om aftenen samledes en del karle for at gjøre løjer med pigerne, og de fortalte da hinanden alle slags æventyr, og der fortaltes også tit om nisser Og trolde. R....
Smedens kone i Tjæreby skulde en dag til at lave røræg til nogle skrædderpiger, hun havde. Panden, hun brugte, havde hun lige anvendt til at samle fejelse i, det var nemlig stadig hendes fejeskovl, og hun havde ikke gjort noget ved den, inden hun tog den til det andet brug. Hun vaskede aldrig bord eller stole af. En gang sad SkovPer der inde, og da han...
Når det en dag var dårligt vejr i høslæt eller host, lod oldermanden trommen gå, og så samledes mændene, og så lagde de sig i græsset på gaden, mens oldermanden sagde, at han vilde give en pot brændevin, for at de skulde drikke tørvejr. Niels Kristensen, Tørring.
For 55 år siden var det brug i Stobberup, at én røgter (en jænnhjoor) passede alle byens får om vinteren ude på marken. Om morgenen, når han drog igjennem byen for at samle fårene, blæste han i et stort kohorn, og det kjendte fårene og fulgte så efter ham. Han blæste al tid signalet to gange. Lidt pa afstand lød det sådan: E hjoor han tuude i hans...
Hver by havde sin oldermand, og by loven måtte han kunne på fingrene. Han skiftede hvert år. Mængden kom sammen, når han blæste i hans horn, og flere steder havde hver mand sin sten at sidde på, når de samledes. Der var et bogstav på den, og samme bogstav havde de pa en kjæp, der var hjemme i gården, og som de skulde have med, nar de samledes. Straffene...
Den gamle Niels Horsnab, der boede her i Tværsted, han fortalte mig i min Drengetid en Historie, han kunde huske, om en gammel Hegs, der tog sig på at skaffe Ulvene ud af Egnen. Hun blæste i et Horn, og så samledes de om hende, og hun red øster ned med dem, og så blev de væk. En af dem var halt og kom humpende bag efter. De gamle Karle i vor Ungdom kunde...
Allersønderst i Ringive Sogn og lige ind til Grene på Båstlund Mark findes en Troms Kirke, og der red Hegsene hen på Midsommer Aften og samledes med den Slemme. De red på deres Limestager. Der lå forhen nogle store Sten på Stedet, som tydelig nok var ført dertil, men de er senere blevne kløvede. Stedet er nordvest for Gården og vest for Korsvejen, og det...
Portene i Karleby Præstegård kunde aldrig stå lukkede, og de var altid slået op om Morgenen, undtagen når Præsten om Aftenen selv gik ned og lukkede dem. Hestene kunde heller aldrig være rolige. Når Folk sagde, at det ikke passede, så kunde Jørgen godt samle sin Skjorte op og vise dem, at der var 5 sorte Pletter i hans Side, de var, ligesom de var...
