En gammel koue, som hed Ellen Bisp, gik til Birkfuldsdal for at heute sin ko, som græssede der. Da hun kom til stedet, fik hun oje på tre småpiger med hvide forklæder. Hun havde hørt, at nogle piger vilde gå derhen og samle enebærris, og troede da, at det var dem, og sagde, at de behovede ikke at være bange for hende, hun skulde ikke robe dem for...
Min kone fortalte efter hendes fader, at mens han var hjordedreng ovre i Balle sogn, kom han en dag til en høj, hvor der lå en hel dynge kul. Han splittede dyngen ad, for han vidste ikke, hvad det var. Da var det jo penge, de havde ude at vejre. Da han skulde til at se sig om, var hans får split så vidt omkring, og så skulde han til at samle dem sammen...
Manden i Dalgård førte bort af Osterhøj i sin mødding, da blev ellekonen vred og lod om aftenen alle sine børn samles i Dalgårds-mandens kjokken. Da blev han bange og lovede dem, at han vilde føre hele møddingen tilbage til højen. Lødderup. Nik. Christensen.
På en af sine mange visitatser kom biskop Balle ind på en gård, hvor han traf en her i omegnen bekjendt bonde ved navn Per Dal, don gang en 20-årig knos mod et opvakt hoved. Bispen forelagde ham en del spørgsmàl, som han besvarede med lethed. Så tog Per Dal sig den fribed at spærgo bispen, om han ikke også turde gjore ham et spørgsmàl. Jo, gjærne. Kan...
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
Kirsten Marie Pedersdatter er født den 27. oktober 1827 i Bodholm i Nielstrup, Rud sogn, sønden for Rud kirke. Faderen var fra Nielstrup fra noget, der kaldes Sahule. Stedet blev af bedstefaderen flyttet ud fra byen og op til Sahulesled. Moderen er født i det sted, der endnu er lige ved kirken. Senere kjøbte faderer. en gård i Villendrup, som Kirsten...
Hvis der sidste mortensaften blev spist 100 gjæs i Ribe, og man ønskede sig et knappenålshoved for den første og to for den anden og siden dobbelt op, og man så går ud fra, at der går 20 knappenålshoveder på en tomme, altså 8000 på en kubiktomme, og da jordens omkreds er 5400 mil, så spørges der, hvor stor en del af jorden måtte være af messing for deraf...
Prik i lort, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
Beboerne på klitterne ved Vesterhavet har upåtvivlelig i ældre tid været nogle slemme knægte. Vore søfolk har endnu sagn om dem. Fra et strandet skib kom en mand halvdød i land, og det var den eneste, der reddedes. En af havgasserne sagde så: A den stakkel, han æ dæn jænnest, dær æ kommen i land, de æ da søwd, han ska løww, gi ham en lille pek å æ yws,...
Blandt de danske Bojs går endnu fortællinger om det hollandske for at gjore nar ad dem. Tre drenge i Magleby taler sammen før juleaften. 1. dreng siger: Hvad skal I have til juleaften?? 2 : Vi skal have højlunkens (o: æbleskiver). 1.: Jammen, vi skal have banhaner (o: pandekager). 3.: Jammen vi skal dog have dot allerbedste, vi skal have ejsgyd (o:...
da.etk.JAT_04_0_00397
Brudepigerne folger bruden. Brudeforer bruges un enhver af de to kvinder, der folger hende i stolen, én af mandens, og én af konens familie. Brudgomsforer om enhver af de to mænd, der fører brudgommen, én af mandens og én af konens familie. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
Der er en halv snes pintseboder ude vesten for Sandfchlbjærg. Hver af dem er ligesom en lille rund knold med en lille forhøjning i midten. Her var det, hjorderne samledes pintse-eftermiddag for at more sig, og så beværtedes de med
Voldborg aften sang de maj visen omkring majtræet, og når de var færdige med det, så hejste de en hyldegren op i træet til tegn på, at de havde været der. Pintsedag gik de omkring for at samle op. De fik lidt betaling hvert sted, for det de havde sunget, og sà havde de det at more dem for pintseaften. Det gilde kaldtes pintsegildet. Greve-Soren, Nordby.
Henne ved Kræn Dals var der ikke andet loft end nogle torv, der lå på nogle runsier. De havde syv børn, og Per Dal havde også syv, og Klemme Dal havde otte. De børn kom hen at tjene ad kjørmis og kom over til Salling, og forældrene var så glade ved at blive af med dem, for så kunde de da få foden. De havde næsten ikke klæder på kroppen. Hos Klemme Dals...
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
Om en ko er drægtig, kan sees på, hvorvidt den har kost under halen (o: om der ud af borsprækken flyder en sej æske, der samler sig i de nedenfor siddende hår og danner en sammenfiltret masse, er dette ikke tilfaddet, er den ikke drægtig.
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
Her holdt de grandestævne. Grandefogden havde en kjæp for hver mand i Jerup, og når en mand havde tøjret over på en andens mark, skulde han have en knæpping (o: skure) pi hans kjæp, eller han skulde knæppes, som det kaldtes. Den gjaldt fire skilling, hvad enten det var i korn eller græs. Så skulde de samles på en bakke her midt i Jerup by, der kaldtes...
