536 datasets found
Danish Keywords: samle Place of Narration: Bredstrup ved Fredericia
For forrige og for sidste krig så enkelte lige så vel ved hojlys dag som om natten store troppemasser drage syd på, men så vidt vides kun rytteri. De red i luften med rivende fart, musik og våbenbrag, så kreaturerne kom hjem i den storste angst. Det skal dog kun være dem, der er fødte en helligdag, der har kunnet se det. Bredstrup. Mads J.
da.etk.DS_02_J_00391
Da min bedstefaders hus for omtr. 35 år siden brændte, trostede en tommermand min bedstemoder med, at det skulde brænde, om de aldrig havde været så forsigtige. Da han nemlig arbejdede hos dem, mens det blev bygget, sprang gnister flere gauge ud fra oksen, hvilket var et sikkert kjendetegn på, at huset skulde brænde. Lignende tilfælde var indtruffet hos...
da.etk.DS_02_J_00228
Almindelige varsler kan alle høre og se; ligtog derimod kun de, der er fødte en helligdag. En kone, hendes datter og dennes kjæreste fulgtes en aften ad. Allerbedst som de går, siger konen, at de skulde skynde sig enten at gå over til den hojre side af vejen (der har ligtog nemlig ingen magt) eller også løbe ned i venstre vejgrøft. Nej, det vilde de...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
da.etk.DS_02_H_00478
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
En syp ige var henne at sy for en endnu levende kone i Bredstrup. Allerbedst som de sidder, klemmer symaskinen på med at sy, og konen var nærved at tabe både næse og mund over den forunderlige fremtoning. Da hun spurgte pigen om, hvad det betød, svarede hun, at hun nu skulde hen at sy toj, der skulde bruges til en ligbegjængelse. Den samme kone havde i...
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» — <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* — «Havde...
Af min bedstefaders svigerforældre døde manden først. Konen blev så en tid efter meget syg, og alle tænkte, at hun snart skulde dø. En aften lå deres datter vågen og hørte sin faders rost kalde: «Else, Else!» Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at fortælle det til hendes moder. Så spurgte de hende altså, oua hun ikke havde mærket noget til...
En mand gik stadig i byen hver aften klokken 12. Dette undrede hans kone sig over, men da han så også gik juleaften, listede hun sig bag efter ham. Da så hun, at han gik ind i kirken, hvor alle de døde sad og sang salmer. Han gik op på prædikestolen. Hun listede sig bag efter og plukkede ham i ærmet. Han vendte sig hastig om og råbte (meget hojt): «Hvad...
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
Nebbegård ligger ikke længere, hvor den for lå, og grunden dertil er følgende: Nebbegård og Odstedgård havde hver sin nisse. Disse to levede ikke i et videre godt forhold til hinanden, da de for at berige deres herskaber stjal korn fra hverandre. En aften traf det sig da hverken værre eller bedre, end at de modtes hver med en god ladning korn. Nu sloges...
da.etk.DS_02_B_00060
Lidt nord for Pjedsted lober en bæk, som overskjærer jærnbaneo, og den kaldes Fesbæk. Der står om natten en eliefrue lidt fra banen og banker toj. Man fortæller en ret morsom spøg fra dette sted. En mand kom en lys aften halende ned ad skrænten mod bækken og hører da ganske tydeligt ellekonen banke toj. Han står i sin angst stille, men da kan han intet...
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
Efter måltid skal dugen aftages nedenfra, det betyder lykke og megen mad. • J. B.
da.etk.JAT_03_0_00985
Når børn ser i et spejl, bliver de stueroms (o: storsindede), det må de altså ikke. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00801
Når man bar voksne ugifte døtre i buset, skal det ikke være godt at have myrter, så bliver de ikke gifte. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_00628
Sidder man om aftenen og pirrer op i lysetanen, pisser man i sengen. Erslev. H. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_00381
St. Hans Aften skal man gå ud og samle Urter til Krydderier. Chr. Weiss, Soderup (Merløse H.).
da.etk.DSnr_04_0_01171
Høns, der ikke vil gjore æg, skal have kirkekalk, og det skal samles, efter at solen er nede. Flere har biugt det, der iblandt en vis kone, og det hjalp også. Lærer Soe, Gudum.
da.etk.DS_07_0_01751
Når en frugtsommelig kvinde kommer over et sted, hvor der ligger noget af det snavs henkastet, der samler sig i karterne, får barnet skorpe i hovedet. k. Døssing.
da.etk.DS_04_0_02258