Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så...
Min Morbroder, Kristian i Knolde, fortalte, at de var to Drenge på en 15, 16 År, der tjente i Torstedlund, og vilde ud St. Hans Aften og se på Hegsene, der red til Troms Kirke i Norge på Ovnrafter. De vilde også se dem kjærne ved et Væld, der var vesten for Årestrup, for der skulde de samles og så kjærne, inden de tog te'n. Men så skulde de her Drenge jo...
Ude på Brinkgård på Klintende i Ballum har været en Gård, som ikke længere er til, da den blev ødelagt af Stormfloden 1624. Her boede en Enke, som havde en eneste Søn. Så var det en Gang efter en Stormflod, at der var drevet nogle Fjel og noget andet Træ og Strandgods i Land, og så var samme Karl en Dag i Færd med at samle noget af det hjem. Da kommer...
Der kom en Gang en tysk General herned med en svensk Armé. På samme Tid var der en Enke efter en Admiral Lykke på Overgård. Så blev Generalen kjendt med hende og tvang hende til at tage sig. Men han var en slem én og var en hel Hegs, og de sagde, at han kunde være på flere Steder på én Gang. Da han var død, gik han igjen, og der blev Uro på Gården. Man...
En Mand, der boede her oppe i Byen, han havde en Datter, som var forlovet med en Skomagers Søn, og de boede her ved Skolen. Sønnen kunde spille lidt Fiolin, og om Aftenen samledes så Karle og Piger ved Skomagerens og morede dem med Dands, og Sønnen spillede for dem. Skomagerens Søn hed Niels, og Faderen blev flere Gange skikket over til Kroen efter en...
Min Stifmoder tjente i Anders Vævers Gård i Egå i 14 År. Der var en Nisse, som boede i en hul Esk i Toften, og han gik og fodrede både Bæster og Køer. Hun var født selve Julemorgen, og derfor kunde hun se ham. Hun så ham tit i en Gyde, når han skulde gå efter Vand, og han sagde til hende, at hun skulde ikke være ræd for ham, for han skulde ikke gjere...
En Tusse med en gul Stribe ned ad Ryggen er en forvandlet Troldhegs eller Bjærgmand. En Gang kom en Jordemoder gående, som havde været henne at se til en Barselkvinde. Da kom der en stor tyk Tusse kravlende over Stien forved hende, og den havde en gul Stribe ned ad Ryggen. Da siger Jordemoderen i Spøg: »Du Tusse, når du skal gjøre Barsel, må du nok helst...
Der boede en Familie et Sted i Hillerslev, og de havde nogle Børn. Så bliver et af Børnene, en bitte Pige, henne, og Folkene selv og Naboerne med ledte efter hende over alt, men hun blev henne. Forældrene sørgede jo meget over det, for hun var en gjæv bitte Pige for dem. De kom så i Tanker om, te Høj folkene havde taget hende, der var nemlig en stor Høj...
Der var en stor Herremand i Trollebo i Sverig, han havde en Høj i sin Mark, og der samledes Troldene til alle Højtider. Der var oplyst der inde og Dands og Musik, og Herremanden kunde sidde hjemme i hans Vinduer og se det. Så vilde han have den Høj ryddet væk. Han havde en modig Karl på Gården, og han tager sig på at ride derud en Aften. Han får en af de...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
