Der var et gjenfærd, som hvor nat kom kjørende fra Viborg til Tjele. For at blive ham kvit samledes der fem præster på Tjele, og de skulde mane ham; men de prøvede det mere end én gang uden at få magt med spøgelset. Til alt held var der på gården en student, som var klogere end alle præsterne. En aften bad han om lov til at måtte være med, når tiden kom,...
Ejeren af Kobbermøllen i Jerslev havde en søn, som blev forelsket i en af pigerne, Barbara bed hun, men han måtte jo ikke få hende, for hun havde jo ingen ting. Så blev hun frugtsommelig ved ham. Nu var det på midsommersaften, og folkene samledes om Helligkilden, der jo er tæt udenfor fabrikken ; da var søunen ingen steds at finde, og Barbara var også...
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg først hed Samborg, fordi flere vikinger der samledes for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg og da særlig af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandetmellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en...
En gammel mand, der hed Bærtel, tjente på en gård sammen med en anden karl. En efterårsaften kom de i tankerom at ville ud at bjærge sig nogne æbler, og da der var mange i degnens have, så fulgtes de ad derhen. Den anden karl skulde klyve op i træet og ryste dem ned, og Bærtel havde en pose, de skulde samle dem i. Som de nu var godt i træk med det og...
Den eneste heltebedrift, jeg véd at fortælle om hr. Frederik Bagger Zeuthen, var, at han, da den uvorne bonde Ole Hån i Skamby var død og skulde begraves, red ned til porten ved gården og så red foran ligvognen til Skamby kirkegård. Ingen vidste, hvad det skulde betyde, men det var sandsynligvis for at den døde ikke skulde gå igjen. Zeuthen var frimurer...
Om provsten i Ulfborg herred, Frands Hvass, har man den synderlige tradition, at han fros ihjel. Han havde nemlig midti vinteren en proces, og Tvis birketing blev boldt under åben himme1 på Tvis bakke. Her opholdtes den arme mand 3 dage ved datidens diktanima, repliker og dupliker. Han frøs fordærvet og døde. P. M. Nødskov: Ejerne af Volberg. Manuskript....
På Trudsholm i Kastbjærg sogn boede en meget slem mand, der snød og bedrog folk ved enhver lejlighed og gjorde megen fortræd. Nu træffer det sig sådan, at han en gang rejser til Fyen og dør der og bliver begravet der ovre, men han kom alligevel hver nat til Trudsholm. Præsterne samledes den ene gang efter den anden, men kunde intet gjøre. De tændte svære...
Der har ligget et slot lige osten for Trige, og det skal have tilhørt Drost Hessel. Morten Snedker har gravet mursten op der af skorstenspiberne, og de har fundet forfærdelig store låse der. Ruinen hedder Ostrup (ell. Estrup), og nogen eng, der grændsede til slottet, kaldes endnu Estrup have. Der har nemlig gået et vandløb der om ved, og været en mølle,...
I Bjærgby (?) på Mors boede en småkonge, som havde en datter, og hun blev opfedt sammen med en trællesøn, og de legede sammen og omgikkes så længe, til hun blev voksen. Da blev hun bortført af en anden småkonge fra Færgegård ved Sjøring sø i Ty. Man vidsto nu ikke, hvor hun var kommen hen, men så drog trællesønnen ud at lede efter hende. Han kom til...
"Ma Krokone" havde en knude på sin stamme så stor, at mange kunde krybe i ly under den. I gammel tid plejede østerboerne at drive deres svin herind i skoven, og her kunde de så snart gå og blive fede. Da havde hyrderne intet andet sted at samles end ved det træ, og derfor kaldtes det Ma Krokone. Frederik den sjette kjendte^det godt, og hver gang han var...
Mellem Gyrstinge sø og kilden ved Vintre mølle (afstanden er omtrent tre mil) er der en underjordisk forbindelse, og derfor er det, at disse møller får vand nok selv i den tørreste årstid, uagtet der ikke er nogen beholder at samle vandet i, men det strømmer lige ud af jorden til vandhjulet. Mølleren fra den øverste mølle havde en gang tabt sin...
da.etk.DS_03_0_01882
En gang skulde der bygges en ny lade til herregården Kjærsgård i det nordvestlige Fyen. Bygmesteren snittede da først alle tappene til at samle træværket med og tilbød, at hvis der manglede en eneste tap eller var én for mange, vilde han ingen ting have for sit arbejde. Da laden var færdig, manglede der alligevel en tap, hvorover bygmesteren blev så...
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg forst hed Samborg, fordi flere vikinger samledes der for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandet mellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en anden...
Fordum vistes der st. Søren i Ry stor overtroisk ærefrygt, så at man endnu den dag i dag har det mundheld: Vor frue i Karup og st. Søren i Ry. Øm den samme Søren fortæller gamle folk, at de har hørt af deres forfædre, at da han pløjede på Ry marker, fik han en pludselig indskydelse om, at han skulde lade ploven stå og samle en menighed, af hvilken han...
Den hellige kilde er ikke i havstokken og er ikke sat op med sten. Det er blot et almindeligt vandhul, som findes tæt oppe under klinten. Havvandet kan ikke til dagligdags skylle op i den, men vel under stærkt højvande. Den blev renset op hvert ar af en mand til st. Hans aften. I den tid, jeg har været her, har man dog ikke brugt at gå ned til kilden....
Der var en mand, som kom i havsnød her ude i Kattegat med sine to døtre, og så bad han til Vorherre og lovede, at hvis han vilde lade ham komme i land, vilde han bygge en kirke til hans ære. De kom også velbeholdt i land. De blev så enige om, at han skulde bygge kirken, og hans døtre skulde bygge kirkegårdsmuren. Den blev fire skilling dyrere end kirken....
På Drammelstrup mark i Tustrup sogn, Randers amt, er der en høj, som en gang har været et tingsted. I min barndom stod der endnu en række sten rundt omkring; der havde vistnok været tolv, for man kunde se, at der hist og her manglede nogen. Den kaldtes Per Timands høj, og herom fortælles følgende: Høgholm skove gik den gang helt op til Drammelstrup by. I...
Der er et markstykke, der kaldes ce Udgrobe, og der er en overkjorsel eller bro over bækken, som kaldes æ Udgrobe-bro. To karle havde været ude i engene om aftenen med hestene, og så siger den ene: «Der står et lys omme ved broen.» Den anden svarede: «Det er sagt et varsel for, at et hoved skal drukne. Nu skal vi jo til at slå der omme, og når høet er...
Sybille har spået, at der skal gro en torn op i Skanderborg so, og den skal en fugl vist en due komme og bygge rede i og lægge tre æg deri. Af disse tre æg skal der blive tre heste, og én af dem skal Holger Danske ride på, når der bliver så stor en krig, at alle de unge mænd er slåede ihjel, og der ikke er andet end firsårs mænd og tolvårs drenge...
Der ligger en lille holm i Oderne å tæt ved Bellinge bro, den bliver ved at nærme sig, og gamle folk kan huske, at den i deres barndom var meget længere derfra. Sibylle har spået, at uår den kommer helt hen til broen, skal der stå en broget ko på den og brøle, og så kommer Dommedag. Men for den tid skal der stå et vældigt slag ved Odense, så at ænderne...
