Der går en gammel ponnik og tigger her i Himmerland. Han kalder sig selv Tordenkalv eller Fylsenplagen, og alt hans klæder er så oversinglet og lappet, at man kan ikke se, hvad det er af. Der har været budt ham 50 daler for den dragt, netop for det den er så ejendommelig, men han vil ikke af med den. Han går også og samler på gamle jærnsager, som han...
Der var et sted i Vrove sogn, hvor kjæltringerne samledes meget. Sa kom de som tid for mange hold sammen og fik for meget brændevin, så de kom op at slas. Der kom da bud efter sognefogden. Endelig blev han kjed af den gang, tog et par stærke karle med sig og en tændt lygte. Han satte sig nu og gav sig til at skrive ved lygten, alt mens han sagde: Nu...
Skov på Randrup ejede også en bitte herregård, der hedder Torsager, og den stjal de lidt efter lidt fra ham. Når de kom og sagde ham, at nu var der rejst et stykke igjen, så svarte han: Ja, lad dem nu tage det med, så skal jeg pinnede nok finde dem. Men han fandt dem aldrig. Da min fader en aften i et tordenskyl kom der forbi, tog han ind i laden, og...
En mand i Mønsted la og sov oppe pa lians mark, og så slap han ned i jorden. Det var en gammel grav, der sank sammen. Det er somme tider, der lober en hel lang stribbel ned. En mand, der hedder Jens Andersen, som a har tjent, og som bor i nærheden af kalkgravene, han må fylde op af hans jord hvert år, når der løber nogle stykker. De mener, at der er...
I Skarrild blev ingen budt til julegilde, men der blev sagt til de unge, at der var julestue der og der, og så samledes alle de unge, der var i byen, og tog de fremmede med, der også kunde være der. Det første de kom, blev der budt dem en tør rundenoms-sigtekage og en dram, og så spiste de, hvad de havde lyst til, resten puttede de i deres kjolelomme. Så...
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
I forrige tider havde de i Hammershbj så meget gadejord og forter, og det lejede de hen til de mange husmænd. De kunde leje en ager hen for en pot brændevin. De penge, som kom ind af det, dem brugte de til at gjøre et gilde for, som de kaldte videgilde. Mændene samledes da og fik deres sager i bylaget ordnede, og så drak de jo pengene op, der var komne...
De gamle havde tyregilde og tiendegilde. Tiendegildet var for hele pastoratet. Mændene samledes sognevis hos præsten, der skulde give en pot øl til hver gårdmand, og en halv pot til hver husmand. Så drak de øllet hos ham og fik brændevin og skåret smørrebrød til. Nu hentes øllet i ankere i præstegården og drikkes andensteds. Peder Svane, Hornum.
Pintse-aften brændes her blus i hele egnen. Både unge folk og gamle kommer til stede og ser på blusset. Det kaldes pintseblus eller pintsevæ£el. Bag efter var der pintsegilde. I Staby østre sogn samledes bjordedrengene på et stykke fælles ejendom, hvor der var lergrave, og enhver gård og ethvert hus udstyrede sine med en god madkurv af sigtemeldmader og...
Her havde ungdommen pintsegilde. De samlede penge til malt, og søndagen før pintse bryggede pigerne godtøl til det i den gård, hvor gildet skulde stå. Fredag aften samledes så både karle og piger i gildegården for at smage øllet. Så kom de igjen 2den pintsedag. Et par af de ældste af karlene stod da for at uddele pintsekjærester. Når de nu vidste, at en...
Her på egnen brændes vågeild St.-Hans aften. Det Rodhus-vågeild var det største her omkring. I min ungdom var vi en 3, 4 karle, der slog os sammen og fik lov til at slå lyng et sted. Det bar vi sammen til en stak på en høj og trippede den godt sammen, og så St.-Hans aften stak vi ild i midten af den. Så kunde den stå og brænde et par timer. Derefter...
Det var i Jævngyde. de i mange ar havde en mæjjbøg midt i byen. Fra den gard, hvor de samledes, gik hver karl med sit gadelam ved hamlen op til bogen og dandsede tre gange omkring den, og så gik de ned til gården igjen. A har været med til at dandse om mæjjbogen én gang, og den gang var a en 10, 12 ar. Den grønne top blev siddende på træet, og var der...
Tommeret til Lerkenfeldts lade er hugget i Norge af en norsk tømmermand. Så skulde han også have sat den op, men ejeren kunde ikke komme til rette med ham om betalingen, da han efter dennes mening forlangte for meget, og derfor jog han ham væk og antog en dansk tømrer. Men denne anstrængte sig forgjæves for at samle den, og der blev da ikke andre råd,...
I en gård i Smidstrup by er et stykke af to øgsenhuse, som har stået i Refstrup. Den store lade der blev tømret i Norge og skibet her over. Men sa var der ingen her omkring, der kunde sætte den op. Nordmændene har vel ment, at folk her nok kunde samle det. men det kunde nu ikke lade sig gjøre. Sa matte de have bud efter tømmermanden i Norge, og han kom....
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Svinene opholdt sig tit i folks bryggers. De skulde gá og samle foden hen med husene. Folk sagde om dem, der ikke vilde det, at det var en skidt slags. Så satte de dem på skov om vinteren, når agern og bog faldt af, men de var ikke i skoven om sommeren. Det var uhyre, så gjærne som æ svin vilde have de agen, og de kerte dem også af dem. Der var sådan en...
Vi har staftonde her endnu. Nar der var blevet indhostet, blev en tid bestemt, de skulde holde stubtonde. Da gik byens karle omkring i byen, og det var en vis ret, at de fik en skjæppe malt i hver gård, og sa kunde de samle en snes skjæpper malt. Det bryggedes i øl, og der blev noget rigtig godt øl af det, det var så tykt og safedt, te iipperne kunde...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
I Medelby, Kjær herred, Tønder amt, bruger bønderne til sammenkaldelse af grande et stykke jæru, omtr. 1 fod langt, som i den ene ende er firkantet, og i den anden og længere er snoet, og som gar fra mand til mand, nar grandet skal samles. Der hænger nogle ringe ved den, og den er mærket med årstallet 1702 og nogle latinske bogstaver. Jeg sa den i kroen...
En Dag sad der tre Mænd og spillede Kort i Hellevad Kro. Da kom der en Mand ind og spurgte, om han ikke måtte spille med. Han fik også Tilladelsen, men de lagde snart Mærke til, at den ukjendte Mand altid vandt. Da tabte en af dem Klør Es, og da han bukkede sig for at samle Kortet op, så han, at den fremmede havde en Hestefod, og han var strags klar...
