Henne i Retrup var der forhen ingen bro over åen. men kun et gangtræ. En dag kom Kræn Molgård fra Ketrup til degnen Brøndum fra Lime nede ved det gangtræ. Sa vilde han have at vide af ham, hvem han var; og derefter vilde Kræsten gå først over træet, så degnen kunde komme bagefter. Men da han kom over, rev han planken af, og degnen faldt ned i aen. De...
Da Vesterhavet 1825 var brudt gjennem landtangen ved Agger og Rønland, kom der mange for at se denne store naturforandring. Så kom der også en ung mand, som fik en Aggerbo, eller som han almindelig kaldtes en Havbo til at ro med sig over kanalen. Undervejs spurgte Havboen den fremmede: Mæ fålåw, hwæm æ dænhær mand? Jeg er en pastor Carstensen fra...
Der kom en karl til Tamburhus ovre på Tyland og bad dem sætte sig her over til Salling. Men de kunde ikke komme over, og han gik der i flere dage. De yndte ham så meget godt, men da vejret endelig blev sådan, at de kunde sætte over, tog han nogle pølser med sig. Da de kom i land, gik de ind til en enkekone og karlen bad hende om at stege en pølse til...
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Her på egnen har der grasseret en mestertyv, der hed Kroen Rasmussen. Gravens Damsgård, Lem.
Søren Kjeldsen fra Lem var en rigtig mestertyv. Han gik hen til mølleren og kjøbte en tønde havre, og så strøede han havren runden omkring i gården og bildte ham ind, at der skulde komme en drift svin til ham. Så gik han ud og ind og keg efter svinene, men der kom jo ingen. Det var nu i møllerens gård, dether gik for sig, og svinene skulde komme og ligge...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
Manden på Kjcergærdsholm hed Christensen, og hans kone hed Maren Los. De har bygget et hus i Håsum, der ikke bliver revet ned så meget snart, for det er et hospital. Han var slem til at banke bønderne. Så var der et par værgende karle, der klædte sig i fruentimmerklæder og laffde dem på lur i vajsgroben lige osten for hans gård, for der var en allé fra...
Assessoren på Kds var en mand, som alting skulde gå for, sådan var han sindet. Han kom en gang ridende over isen fra Tyland og kom så for den høje stejle bakke, der kaldes HuebaÀ-(Hovedbakke), men helmisset kunde ikke komme derop, og det gik baglænds over, så han kom underneden, og der fik kan et knæk, som han aldrig forvandt. Han var også slem til at...
Ovre på Mors i Vejersier sogn er en ager, de kalder Trædeageren, for der blev sådan en træde om den. Og da der ingen kunde gjore det skjel, hvem den horte til, så kom den til at hore til prøstegarden. Gravers Damsgárd, Lem.
I Jens Degns gård i Vejby havde de i hans forfædres tid sådan en hammel kone, og hun driver en bitte pige på en 12, 13 år til at gå ud og gjenne hovederne, og det var endda slemt tåget. Hun turde ikke, men konen drev hende af sted. Hovederne gik jo løse og imellem hinanden den gang. Hun kom ikke hjem om morgenen, og så skulde de ud at lede, men det...
Niels Friis var en Gang oppe ved Konen i Vindblæs, og han fortæller, at hun gik ind i et mørkt Kammer med en Kjæp i Hånden. Det er jo rimeligt, at man spørger om, hvorfor hun tog den med. Men det var for at tvinge de onde Ånder med, det var jo ikke altid, de vilde lystre. Peder Krist. Jeppesen, Lem, Salling. Vindblæs S., Slet H.
På en Herregård havde de et Barn på en 4, 5 År, og så havde de givet det en Specie at løbe og lege med. Barnet kastede Skillingen hen, og så skyldte de Barnepigen for, at hun havde tagen og beholdt den. Noget efter bliver Barnet sygt og doer, og Forældrene var nu så hårde ved Pigen, for det de vantroede hende. Da kom Barnet hver eneste Aften tre Aftener...
En Snedker i Vester-Lem havde en Søn, der også var Snedker og havde lært ved Faderen. Så var det en Nat, te ham og hans Broder lå i Sengen, Broderen sov, men han var endnu vågen, og da mærkede han, at det var, ligesom nogen vilde trække Lagenet af Sengen, og han vidste dog, at der var ingen der inde. Nogen Tid efter lavede de en Ligkiste til én på...
Der opholdt sig nogle Nisser i Nærheden af en Gård, og Konen var noget ræd for dem. En Aften var der ingen andre hjemme end hende, og da kommer der en Nisse ind til hende og bad hende da så mindelig, hun skulde følge med ham, hans Kone skulde gjøre Barsel. Hun var kjed af det, men turde ikke lade det være og fulgte da med ham. Da de kom et Stød hen fra...
Min broder kom en dag drivende med 3 køer og 2 stude, der havde græsset i engen ved Buksager i Krejbjærg. Studeue var meget kåde og spillede på vejeu. Så kom en mand, Anders Hem, imod dem, tog fat på den ene stud og satte, så vidt skjønnedes, sin ene hånd i mulen på den. Studen blev syg og åd eller drak aldrig siden. Den kunde rende efter æde og vand,...
Jeg kjendte en pige, som tjente'JThornas Andersen i Balling. En mand havde lagt noget for et andet menneske, men tilfældigvis kom pigen over det og blev lige med det samme helt tåbelig. Man fik bud til deu kloge kone på Himmerland, der gav hende råd, hvoraf hun kom sig. Hun skulde korse sig, når hun rejste eller lagde sig, og så måtte hun passe på, når...
da.etk.DS_07_0_01322
