Maren Hus skulde aldrig gå over en lime. A lagde tit én for hende, men hun skulde altid få sig bojet for at tage deu og sagde så: »Nej, se, her ligger jer lime.« Når en kan komme til at strø salt på deres nakke, når de sidder ued, skal de give tre nyk, inden de kan rejse dem igjen. Men a fik det aldrig prøvet med hende, for a havde ikke mod til det. Chr....
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange år af vort liv skal vi tigge vort brod.
da.etk.JAT_03_0_00178
Ved Blokhus brugte de havvand i steden for salt. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.JAH_03_0_00183
Såer nogen hampefrø det første år, han bliver gift, vil han gjærne i sit ægteskab lægge sig efter andre kvindfolk, ti ligesom hampen vokser stærk og stiv, vil hans buksekniv også blive stærk og stiv, så én kvinde den ikke alene kan styre. J. B.
Nær man har kjøbt en ko, skal man kaste en skefuld salt ind i stalden, føiend den trækkes ind, ellers bliver der intet held ved den. C. R.
I Gamborg var det endnu i tyverne skik, at man st. Hans aften drev køerne hjem i gården og stiltiende bestrøede dem langs ryggen fra bovene til krydset med en blanding af salt, matrem og l'Ønneblade. Rasmus Rosendal, Roerslev.
da.etk.DS_07_0_00865
Når vi giver mælk bort, skal vi drysse nogle korn salt på ilden, for at ikke den, der har fået mælken, skal gjøre os fortræd for at få smør. P. Jensen.
Giver vi en heks, eller én, som vi frygter for kan hekse, mælk, skal vi komme lidt salt deri, for ellers kan hun tage smørret fra OS. P. Jensen.
Kommer man salt i brønden st. Hans aften, får man godt vand i den det år om. N. P. Chr.
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange tårer skal vi komme til at græde for vor kjæreste.
Der er ingen større synd end at spilde salt, fuldet vil ikke en gang hønsene have.
Kvæg, som haver ædt dugorme. Tag et nygjort hønseæg, en håndfuld salt, kom det i nodet med teragelse.
Når de var ved at koge mælk, og den kogte over, skulde de smide lidt salt i ilden, for at koernes yvere ikke skulde blive gale. T&rup Jutta Jørgensen, Kistrup.
Bettemæj dags smør er der lægedom ved. Det laves den dag og der kommer ingen salt i. Mors.
Så mange salte-korn, som en pige spilder, så mange ørefigen og uskyldige slag skal hun få af sin mand. J. Birkerod.
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
