Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: Hej, ombord! og har man lyst til...
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
Der var ulve i gammel tid, og da skulde vogsne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par vogsne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og så kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo sa godt de kunde, men...
Søren Hansen i Åstrup havde sådan fire dejlige, røde Kalve, men så blev den ene dårlig og kunde hverken støde eller stå. Han sender så Bud efter mig, for a har jo været noget Dyrlæge. A ser på den, og den så livlig nok ud af Øjnene. »Lad os lade den,« siger a så. Men så kommer Konen i det samme og siger: »Nej, lad det være, I véd jo nok, vi har den gamle...
Det var i 1854, Året før vi bekom Inger, da tjente a i Anderup, Ellidshøj Sogn, for Malkepige. A var altid først oppe om Morgenen, og da a nu en Morgen kommer og skal ud i Kohuset og lukker Døren op, så løb den imod noget. A kommer indenfor og får fat i et Kreatur, men a fik ikke fat i Hornene, skjøndt a tog efter dem. Så siger a: »Gå du til Bås, hvad...
Under den engelske Krig lå en Del Fjender indkvarterede omkring på Samsø, og deres Skibe krydsede i Farvandet omkring Øen og afskar al Sejlads og Handel. Det var hårde Tider for Befolkningen, mange måtte brænde Tang ved Stranden for at få Salt, og mange af Selvejerne, som havde kjøbt Gårde af Grevskabet i de første År af Århundredet, gik fra disse, da de...
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom...
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
I Gottenborg i Tern sogn var en kone, der hed Else, hendes mand ejede et hus, hvor de kunde have eu ko. Så havde han sagt, at huu ikke måtte give mælk hen. Men da kommer der en kone inde fra Tern, de kaldte Store-Karen, hun kunde hekse og var ikke rele, og huu vilde have noget mælk. Else giver hende også i hendes kande og sætter det på en standkiste. Der...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
I gamle dage var det ikke rart at strande på en fremmed kyst, idet kystens beboere hyppig fik skyld for at ville hjælpe de skibbrudne over i et andet liv. Især havde beboerne nede ved Tremølle ved Gjerrild bugt et slet ry på sig, og et almindeligt mundheld her på Samsø for et halvt hundrede år siden var: Du skulde ned til Tremølle og slå folk ihjel....
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
En mand og en kone blev gift og sad i et lille bitte hus på Vinderslev hade. De gik begge på arbejde på Vinderslevgård, og så gik de jo hjem om aftenen. Forst havde de kun en eneste bitte trebenet stol, som manden selv slog sammen, og så et lill bitte bord. Sengen var slået sammen af fjæl, og den ene af dem sad nå stolen, og den anden på sengefjælen....
