Når de gamle havde røde rindende Øjne, vilde de gjærne have et Barn til at slikke dem med sin Tunge. Der stod jo salt Vand i sådanne Øjne, og det var en stor Lindring og Lægedom at få det Vand slikket af. Det kaldtes at slege Øjnene på dem. Men Barnet skulde gjøre det fastende, da det altid har været en fast Tro, at fastende Spyt var der Lægedom ved. Jeg...
På J. A. J. Andersens Gård i Janderup har der tidligere boet en Handelsmand, hvilken skal have været den Byrgesen, over hvem der findes en Ligsten på Kirkegården. Man kunde endnu for en Del År siden mærke Fugtighed på Loftet af Saltet, som havde ligget der. H. M. Iversen. Denne Kalksten ligger nord for Kirken på venstre Hånd, når man kommer fra Indgangen...
Om Vinteren efter Stormfloden 1825 lagde der sig store Isflager over Møgeltønder og Højer Koge, så at den næste Sommer så ud som en Ørken. Bønderne måtte da sælge deres Kræ og Får for en Spotpris. En Mand i Østerby i Daler kjøbte et Får så billig, at da han bag efter solgte Skindet, kunde han for den Sum, han fik for det, betale både Fåret og Saltet, som...
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
Om kvæg bliver solskåddet Tag salt, malt, hvideløg. kom det i et æg, når det hvide er løbet af ægget, kom det ned i halsen på det. Item: Riste rumpen ad, tag saltet smør, hvidelag, guid rumpen med, bind så en klud om den og sig: Vorherre gik ad vejen frem, der mødte hannem gode sant Anna. Hvor har du været? sagde Vorherre. Hun svarede: Jeg var hos den...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: Øf øf! Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
Uddrag af el håndskrift over strandinger på Harboøre. 1845. August, I disse dage strandede et engelsk skib ud for mindet med ballast, og seks mand og kaptainens kone var med. Hun druknede, skibet søndersplittedes. Den 12te september om aftenen kl. 10 strandede et Kuslands tre-mastet skib sønden Agger kanal med ballast, kaldet Czar Peter. 18 mand...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
Helt fra Voryod og Faster kjørte de ned til Ans efter grove varer: Fjæl, alt bygningstømmer, salt, tjære, ja endog kaffe. Det var mest Hammerum herreds vestlige del og de nærmeste sogne i Bølling herred, der gjorde den rejse. I Ans var nemlig oplagssted, for det blev sejlet derhen fra Randers. De havde til visse tider korn og smør med, som så blev sendt...
Da a havde faet mit første barn, forbød min mands moder mig at trække vand op af brønden, inden a havde holdt min kirkegang, ellers gik der maddiker i vandet. A måtte nok gå til kjelden, og a måtte også bære vandet hjem, men a måtte ikke trække det op. Heller ikke måtte a gå over et skjel. Min mand sagde for løjer til sin moder: I dag har hun trukket...
Uheld ved Smørkjærningen skyldtes i Regelen Skarnsmennesker, der var i Besiddelse af overnaturlige Evner, og jeg husker, at man altid kom lidt Salt i Potten for en gammel Mand, som man holdt for mistænkelig, når han kom og bad om en Dråbe Mælk, så var han magtesløs i det onde. I Regelen skulde Ophavsmanden jo opdages ved, at en klog Mand eller Kone viste...
Marie Norgård fortalte, at nogle unge Folk en Aften gik (iver et Engdrag ved Vitrup i Lindknud Sogn, og da mærkede de en Mand. der havde flyttet en Skjelpæl, mens han var levende og skulde jo salte den tilhage igjen, men kunde ikke. De hørte, han råbte: »Ryk, ryk, ryk hårdt!« Nu vidste de nok, hvad det var, og så var der en forvoven Knægt iblandt, der...
I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerbøns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
