Der var et Par Folk, der havde levet sammen i flere År, men de havde ingen Børn. Det gik meget tilbage for dem, og til sidst gik Manden ind i Skoven med den Beslutning at ville hænge sig der. Så kommer han til en gammel gråskj ægget Mand, der gik med en Sæk på Nakken. Han spørger ham om, hvor han vilde hen. Ja, det kunde han da ikke sådan sige. »Jo, det...
Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
En ung Mand havde overtaget sin Faders Gård efter at den gamle var død. Så var der nogen, der sagde til ham, at de havde set hans Fader gå både der og der. Ja, han kunde da ikke tro, det passede. »Da skal du selv prøve, om du ikke kan få det at se,« siger de. Han skulde gå ud i Marken lige ved Middagstid, og så fik han ham nok at se. Han gjør det også og...
Tæt ved min Moders Morbroder Niels Kristoffersens Gård lå to store Gårde, som forhen havde hørt sammen, men var blevne skilte ad for mange Tider siden. Da det skete, var der vist gjort Uret, sådan mente Folk da, og til visse Tider ved et vist Klokkeslæt om Natten kunde man se tre hovedløse Mænd, der gik ved Markskjellet og tværs over Vejen, som gik langs...
Det Herresæde Fønixborg er senere blevet udstykket i fire store Gårde, nemlig Fønixborg, Nygård, Højgård og så Terpesminde. En gammel Kone har fortalt mig et Sagn fra den gamle Gård. Der skal have boet en Herremand på det Herresæde, som havde tre Døtre, og da der så kom Krig på, og han måtte forlade Borgen, da låsede han sine Døtre ned i en Kjælder, som...
Her ude i Låsbygade i Kolding er en Gård, som i sin Tid har tilhørt den Wissingske Familie. De gamle talte altid om, at det spøgte i den Gård. Det skulde være den gamle Kone, der gik og spøgte, og efter gammelt Sagn skal hun være bleven manet ned i Porten. Der har hvilet noget ulykkeligt over den Familie. I vor Tid Danske Sagn. V. 16 er da sket den...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
Imellem Anst og Gamst er en Bro, der kaldes Spang Bro. Her er et Menneske nedmanet i det venstre Hjulspor af en Præst, og det var vistnok August Richter, der døde 1712. Når jeg som Dreng skulde gå til Præstegården for min Fader efter Salmenumrene, han skulde synge om Søndagen i Kirken, skulde jeg netop over den Bro, men jeg gik aldrig i det venstre...
Hovedet af en Hr. Adelbrandt skal være på Drenderup. Det lå oppe i et Vindue på Loftet, og når det blev taget derfra, så havde de ingen Ro på Gården eller kunde finde Ro. De har flere Gange prøvet på at smide det ud, ja, endog at grave det ned i Jorden, men så blev der sådant Spektakel i Gården, at de kunde ingen Ro have nogen Steder, det tarsk med...
Der er en Kirke ovre på Fyen, som Moder har fortalt så meget om; den hedder Særslev Kirke. Hun gik undertiden lange Spasereture om Aftenen fra én By til en anden, eller skulde gå et og andet Ærende, og så skulde hun altid forbi den Kirke. Hun havde et Søskendebarn, der var forlovet, men de måtte ikke få hinanden. De havde endda været Kjærester i 8 År, og...
Er Moderen bleven forskrækket, der hun gik med Barnet, så skal Moderen faste den Dato, Barnet er født, i 3 År. P. Hansen, Kolding.
På Ringkjøbing Apotek kunde man i Slutningen af Fyrrerne få udleveret Mygfedt og Munkefedt og Pappegøjefedt og Hængt-Skjælms-Fedt. Mygfedt var meget dyrt, og det brugtes af Fiskerne til at smøre Krogene med. Hvad det andet brugtes til, ved jeg ikke. En Mand kom ind på Tisted Apotek og vilde have det, men Apotekeren erklærede, at han havde det ikke. Ja,...
Min Moder har fortalt mig følgende Sagn fra Fyen. En ung Pige skulde en Dag gå et Ærende fra By, men blev borte, og så troede Folkene, hun var hos, at hun var bleven opsnappet af nogle Røvere, som skulde være der omkring; men ingen vidste imidlertid, hvor de opholdt sig, og så kunde det jo ikke nytte at lede efter hende. Hun var virkelig også kommen til...
Der har en Gang været en Pastor Brandt i Vejen, og han ønskede, at han måtte blive begravet lige inden for Kirkegårdens Port, og at hans Sjæl måtte komme lige inden for Himmeriges Riges Port. Hans Lig blev også begravet lige inden for Kirkegårdsporten. Brandt kunde mere end sit Fadervor, og han manede en Mand led hen ad Ejstrup Skov til. Pens. Lærer...
Pastor Høslmark i Andst var sådan en from gudfrygtig MandHan gik en Aften ned til Folkene i Folkestuen og sagde til dem: »I Aften er jeg her, men i Morgen er jeg i Guds Rige.« Det gik også i Opfyldelse, at han døde Dagen efter. Andst S., Andst H. Pens. Lærer Petersen, Kolding (før i Andst).
da.etk.DSnr_04_0_00509
På Kolding Slot har der en Gang boet en Herre, som havde en Datter, og hun forelskede sig i en ung Tømmersvend, der arbejdede på Slottet. Der skal have været en Lønsti fra Slottet og ud i Dyrehaveskoven, den gik de igjennem, og så havde de deres Samlingssted der ude og deres Spasereture. Til sidst blev de opdagede, og da Faderen var en hård Mand, så...
Min Bedstefader var med i den franske Krig, og han var Soldat i hele 14 År. Han var til Hest og havde ondt ved at bjærge Føden til Hesten. De døjede i det hele meget både af Sult og Tørst. En Gang var han med til at slå på én, der skulde stå Spidsrod, og det var han så kjed af, for han var egentlig noget medskyldig i det. Den arme Synder var vist gået...
En gammel Gjenbokone, der døde omtrent 1832, har fortalt mig som Barn, at Huset her var aldeles tomt for hvad som helst, da Svenskerne kom herind i 1658 og 59. Da de kom, var der kun en gammel Kone hjemme, alle de andre Beboere var flygtede ud i Skoven. De forlangte nu at få Brød, men hun sagde, at der var ikke noget. Den ene af dem truede hende så ved...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
