191 datasets found
Danish Keywords: salt Place of Narration: Fur
En gang kjørte en bonde fra Termestrup til Mols med sin kone. På vejen løb han bort og kom først tilbage efter et par timers forløb. Imidlertid var konens klæder revet itu af nogle usynlige væsener. Ved mandens tilbagekomst spurgte hun ham, hvor han havde været, men han lo bestandig og svarede intet .... Imellem hans tænder hængte klude, som var af...
da.etk.DS_02_F_00021
Beboerne på Fur var svært plagede af en uhyre mængde rotter og mus, uden at det var dem mulig på nogen måde at blive denne plage kvit. Endelig kom en gang en klog mand til øen, som tilbød sig for en betydelig betaling at fordrive dette utoj. Dog betingede han sig tillige, at beboerne skulde lade gjøre en svær jærnkiste, hvori han kunde skjule sig, når...
da.etk.DS_02_E_00105
Nissen slæber sig næsten ihjel på den ko, han havde taget i et af nabosognene. Man har siden den sige : «Er koen stor, som heden er lang, er den god.» Hjortends i Jetsmark. R. H. K.
da.etk.DS_02_B_00207
I Bjærggård i Nederby på Fur kom i gamle dage undertiden en ellekoce ind, når de bagede, for at varme sig ved ovnen. Hun havde gjærne et barn på ryggen, og hendes bryster var så lange, at hun kunde slå dem over skuldrene og give barnet på ryggen die. R. H. K.
da.etk.DS_02_A_00117
Ellefolkene skal have holdt meget af varme, skjondt de boede inde i den kolde jord, ti de kom tit frem med bornene på armen og varmede sig ved bagerovnen. Lærei Schive.
En karl fra Termestrup plojede en dag i marken uden for byen. Kjoresvenden bemærkede, at han af og til lo. Da der var gået en times tid, løb han væk og kom tilbage igjen efter nok en times forlob, helt mismodig og bleg. Han havde nu været i selskab med diekvinderne. R. H. K.
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
da.etk.DS_02_A_00045
Imellem Tjære og Mejsballe i Skarsø sogn ligger to høje på Mejsballe mark: Klofthuj og Bævehøj. Her boede en meget rig trold med sin familie, men de Mejsballe mænds næser kloede efter hans penge, og de besluttede des årsag at udgrave højen for at frarøve bjærgmanden hans skat. Trolden fik det dog betimelig at vide og besluttede at flygte fra Klofthøj til...
Ved skattegravning i en bakke på Lyngå markskjel kom eu lille trold ridende på en kok, der trak et uhyre stort læs hø. De gravende så vel til siden, men vedblev dog deres arbejde, indtil hanen ved siden af dem lod en dygtig fj . .. gå løs, hvor over en af selskabet brast i høj latter og udbrod: "Det var dog en Fandens kok!" R. H. K.
da.etk.DS_01_0_01232
To hyrdedrenge, der om efterårstiden gik i marken for at opsoge deres losgående heste på en dag, da luften var tåget, og det regnede, kom til Rodstenen på Fur, og for ikke at blive gjennemvåde krob de ind i mundingen. Omsider foreslog den ene dreng, om de ikke skulde krybe længere ind. Den anden vilde ikke, men så bandt han et reb om den forste, og denne...
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
da.etk.DS_01_0_00660
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
da.etk.DS_01_0_00353
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
da.etk.DS_01_0_00233
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange tårer skal vi komme til at græde for vor kjæreste.
da.etk.JAT_03_0_00177
Der er ingen større synd end at spilde salt, fuldet vil ikke en gang hønsene have.
da.etk.JAT_01_0_01589
Kvæg, som haver ædt dugorme. Tag et nygjort hønseæg, en håndfuld salt, kom det i nodet med teragelse.
da.etk.JAT_01_0_01243
Når de var ved at koge mælk, og den kogte over, skulde de smide lidt salt i ilden, for at koernes yvere ikke skulde blive gale. T&rup Jutta Jørgensen, Kistrup.
da.etk.JAT_01_0_01196