Når får bliver store i hovedet. Tag to hænder fulde bræudt ler af en bagerovn, to hænder fulde salt og to hænder fulde malurtfro, syd det tilsammen udi vand og lad fårene drikke det. Juvat. Borge Pedersen.
Når man får en hane et andet sted fra, skal mau for at få den til at blive lade den skrabe tregange i skorstenen med det højre ben og strø salt på dens hale. Men man tage sig i agt for, at deu ikke skraber flere eller færre gange, da den enten så bl iver lam eller også lober hen. Efter min bedstemoder. Mads Jepsen.
Når en ko har fået kalv, så holdes der en træsko under hagdelen på den og strøes salt hen ad ryggen, og dette gnides ind i huden. Når den første gang skal ud efter kalv, skal der slåes en kniv i bjælken, og den skal den gå ud under. K. Timmermann.
En mand havde gjort akkord med Fanden om, at han skulde besvare ham ni spørgsmål eller også høre ham til. Så spurgte Fanden: »Hvad er én?« - »Det er du, der står.« »Hvad er to?« To øjuei et hoved.« »Hvad er tre?« »Tre horn ved en greb.« - »Hvad er fire?« »Fire hjul under en vogn.« »Hvad er fem?« »Fem fingre på en hånd.« »Hvad er seks?« ...
Krampe. Tag åleskind enten tørret, saltet eller frisk og læg ved partern affectam. Skal være et sikkert råd. Af et gi. håndskrift. Kapitain Henrik Lindrot.
Der var en røverkule i Hvorslev der nede i BusLjærg. De havde taget en pige, og hun havde en lille dreng, som tjente i præstegården for svinehyrde. Hun kunde nu ikke komme fra dem for nogen sag. Så tog de både dreng og svin. Moderen kjendte straks sin søn og bad dem så mindelig om at lade ham gå. De gav ham så fri, men han måtte ikke sige, hvor han havde...
Idet 15de århundrede skal en stormflod have gjort gjennembrud og dannet Stegsgab. Derved er Dyvig havn bleven til salt vand, og beboerne af Steghoved er komne til Nørborg sogn, for Steghoved ligger nu nord for indskjæringen. Der skal også i Ogsbøl kirke være stolestader for folkene fra Steghoved. nis nissen, nørborg, als.
IRø sogn på Bornholm i nærheden af den såkaldte Lyseklippe og den tørre ovn er i havbredden en kilde, som ofte er dækket af havet, men vandet er altid færsk i kilden, hvilket er ganske naturligt, da det udstrømmende vand hindrer det salte vand i at trænge ind. chr. weiss.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
