Der skal salt i ilden, når mælken koger over, for yverets skyld. C. Gr.
Når en gryde mælk koger over, er det skik at tage en håndfuld salt og kaste i ilden, for at køerne ikke skal lide nogen skade. Anders H. Poulsen.
Når barnet er født, da forend det nyder noget, skal man gnie det i munden med et stykke salt fisk, så bliver det ikkefuatet eller sanker lus. j 3
I Salt ti in findes en lille by, Drustrup, og ved den er der en høj, hvor over der ofte brænder lys, for der er en skat gjemt. Nik. Christensen.
Her kjørte de i regelen kun til kjøbstaden om efteråret, De tog en tønde rug med, og så kjøbte de salt og jærn for næste år. Smør og æg og torv solgte de på papirfabrikken i Randbol, for der kunde de sælge alting. Denne fabrik brændte og omdannedes siden til klædefabrik. Kr. Mikkelsen, Elkjær.
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
Den, der spilder salt på bordet, kan den dag vente prygl af sin kone. Ant. N.
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
Den ugifte, som spilder salt på bordet, vil få prygl af sin tilkommende kone. Àge Asmussen.
Kristian Kristensen i Fjelstrup fortæller: A tjente som Karl ved vor Præst. En Nat var a ude at kjøre med ham, og vi skulde hjem ad til Fjelstrup. Da vi så kjørte ad Vejen fra Rugs trup til Bjerning, skulde vi igjennem en lille Skov ved Bjerning-Ryd, men da vi så kjørte ind i den, gik begge Vognlygter på én Gang ud, og Hestene vilde ikke af Stedet, men a...
Der skal lægges salt på bryggerkarrets kant, enten tre eller fem eller syv små totter hist og her. Mette M. Hansdatter, Verst.
Der var en mand i gamle dage, de kaldte SkjorpingSmeden, og han bildte en kone ind, at der var kommen en havtyr i land og havde ædt så mange tønder salt på Lundø. Han sagde også, at der var en stor skov ude på fjorden, og hun rendte og fortalte det runden omkring. Jens Begs enke, Sumlstrup.
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
