Når en gryde mælk koger over, er det skik at tage en håndfuld salt og kaste i ilden, for at køerne ikke skal lide nogen skade. Anders H. Poulsen.
Når barnet er født, da forend det nyder noget, skal man gnie det i munden med et stykke salt fisk, så bliver det ikkefuatet eller sanker lus. j 3
I Salt ti in findes en lille by, Drustrup, og ved den er der en høj, hvor over der ofte brænder lys, for der er en skat gjemt. Nik. Christensen.
Her kjørte de i regelen kun til kjøbstaden om efteråret, De tog en tønde rug med, og så kjøbte de salt og jærn for næste år. Smør og æg og torv solgte de på papirfabrikken i Randbol, for der kunde de sælge alting. Denne fabrik brændte og omdannedes siden til klædefabrik. Kr. Mikkelsen, Elkjær.
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
Den, der spilder salt på bordet, kan den dag vente prygl af sin kone. Ant. N.
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
Den ugifte, som spilder salt på bordet, vil få prygl af sin tilkommende kone. Àge Asmussen.
Kristian Kristensen i Fjelstrup fortæller: A tjente som Karl ved vor Præst. En Nat var a ude at kjøre med ham, og vi skulde hjem ad til Fjelstrup. Da vi så kjørte ad Vejen fra Rugs trup til Bjerning, skulde vi igjennem en lille Skov ved Bjerning-Ryd, men da vi så kjørte ind i den, gik begge Vognlygter på én Gang ud, og Hestene vilde ikke af Stedet, men a...
Der skal lægges salt på bryggerkarrets kant, enten tre eller fem eller syv små totter hist og her. Mette M. Hansdatter, Verst.
Maren Hus skulde aldrig gå over en lime. A lagde tit én for hende, men hun skulde altid få sig bojet for at tage deu og sagde så: »Nej, se, her ligger jer lime.« Når en kan komme til at strø salt på deres nakke, når de sidder ued, skal de give tre nyk, inden de kan rejse dem igjen. Men a fik det aldrig prøvet med hende, for a havde ikke mod til det. Chr....
Der var en mand i gamle dage, de kaldte SkjorpingSmeden, og han bildte en kone ind, at der var kommen en havtyr i land og havde ædt så mange tønder salt på Lundø. Han sagde også, at der var en stor skov ude på fjorden, og hun rendte og fortalte det runden omkring. Jens Begs enke, Sumlstrup.
Hvem der bider af et nyt stykke mad, inden han har spist det andet op, har en fastende ven på (ved) vejen. Mort. E.
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00118
Lars Johansen i Bukkerup kom gående ud til Assens, som ligger halvanden mil derfra, og forlangte hos kjøbmanden fire skjæpper salt. Det er en stor byrde, sagde kjøbmanden, kan du bære den sæk hjem? Ja, sagde han, men en liden byrde gjør en lang vej trang. Efter Gmd. P. Rasmussen, Kjøng mark. P. C. Havbjærg.
At komme hår til at vokse. De sorte snegle og så meget salt blande det vel tilsammen og lad det stå nogen stund tilsammen, så bliver det ligesum en salve, smør hesten dermed, så vokser der hår.
Når en karl eller pige spilder noget salt, så siger vi gjærne: Lige så mange saltkjærner der spildes, lige så mange tårer skal man fælde, før man kommer i seng. Eller også om en kone: Lige så mange hug skal vedkommende få af sin mand den dag. Jens A. Favrholdt.
