Jens Langkniv havde den tro, at når han fik 9 drengehjærter, så kunde han flyve. Så slog han jo alle de frugtsommelige kvindfolk ihjel, han kunde komme til, og det var lige så snart en pige som en dreng, han så traf. Han havde fået 7 og kunde nu flagre. Så var de efter ham og vilde fange ham. Han kom ind i et lille hus til en kone og vilde gjemme sig...
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange år af vort liv skal vi tigge vort brod.
da.etk.JAT_03_0_00178
Ved Blokhus brugte de havvand i steden for salt. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.JAH_03_0_00183
Såer nogen hampefrø det første år, han bliver gift, vil han gjærne i sit ægteskab lægge sig efter andre kvindfolk, ti ligesom hampen vokser stærk og stiv, vil hans buksekniv også blive stærk og stiv, så én kvinde den ikke alene kan styre. J. B.
Nær man har kjøbt en ko, skal man kaste en skefuld salt ind i stalden, føiend den trækkes ind, ellers bliver der intet held ved den. C. R.
I Gamborg var det endnu i tyverne skik, at man st. Hans aften drev køerne hjem i gården og stiltiende bestrøede dem langs ryggen fra bovene til krydset med en blanding af salt, matrem og l'Ønneblade. Rasmus Rosendal, Roerslev.
da.etk.DS_07_0_00865
Når vi giver mælk bort, skal vi drysse nogle korn salt på ilden, for at ikke den, der har fået mælken, skal gjøre os fortræd for at få smør. P. Jensen.
Giver vi en heks, eller én, som vi frygter for kan hekse, mælk, skal vi komme lidt salt deri, for ellers kan hun tage smørret fra OS. P. Jensen.
Kommer man salt i brønden st. Hans aften, får man godt vand i den det år om. N. P. Chr.
Der var en gammel mand her i byen, der bildte sig ind, at han kunde mane. En gang de var til en forsamling, bryllup eller hvad det var, kommer dot på tale, at de havde et kammer, de kaldte det egentlig en rullestue. og der var de komne i tanker om, at der var noget spøgelse i det kammer. Ud ad aftenen vanker der jo nogle snapse, og denher gamle mand...
Her har vi endnu en rakkertavle, som opbevares i kirken. Hvem der havde den tavle, skulde have indkvartering af rakkerne. Flere af mændene vilde ikke losere dem, og på den måde fik andre for mange, de blev da enige om at lade det gå på omgang. Hvor tavlen var, kunde rakkerne så få nattely, og de gik lange veje for at komme til Lundo om natten. Kristen...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Der holdtes pintsegilde her i to, tre dage, men det var før min tid, anden pintsedag red alle de unge her af byen, både piger og karle, omkring i byen til hver mands dør og tiggede penge til lystigheden næste dag. En af dem var som konge og tog imod pengene. Han red foraf, og ham kaldte de andre faer. De var udstafferede med krandse, og øgene var også...
Dagen før pintsedag bandt de krandse. Pintsedag kom de fremmede, og arden pintsedag red de unge. Ane Dorothea Pedersdatter, Lundø.
Byremse fra Lundø. Der star en 1... i Niels Broes gård, Den bør tillaves, siger Graves. Hvortil tjener l...en? siger Morten. Vi hår den slet et behov, siger Jakob Skov. Det er min gode ven, siger Jens Nielsen. Den er ikke rar, siger Jens Biirkar. Den er ikke ren, siger Jens Holsten. Det er skidt, sagde Lisbet. Det er en god spis', sagde Klemmen Sørensen...
En Mand her i Byen var inde i en Gård her vesten for, og da han gik hjem, kom han imod en hel Del Pusleri, der tog ham med op til Kirken, og han kom ind i Kirken i en Stol lige med de andre. Han kunde kjende alle Folkene, men der var én, han ikke kunde kjende. Han beregnede, at det var ham selv. Han så', at de ofrede, og så', hvordan det hele gik til, og...
Per Andersen her har set den døde Sejler. Han lå ude og fiskede ved Termø (Guldknap), et lille Rev, der går ud fra Bjærget, men står under Vand ved Højvande. Da så' han et stort Fartøj, da han roede ud, men da de havde fået et Sæt ind, var det væk. Han mener bestemt, at der vil forlise én på den Plads.
