I Herfølge by var der en gård, hvor de al tid stod i forbindelse med trolden. Han kom tit og lånte en tønde korn hos dem, og sagde så al tid, at når de næste gang målte op på Gunneruj), så skulde de få korn igjen. Så kom han stadig med meget mere, end han havde lånt af dem, han kom med to lagener sammensyede, så der var en 3, 4 tønder deri. Han kom al...
En kone var nede og forløse en bjærgkone. Hun vilde ikke vel spise der nede, og så sagde bjærgkonen: "Hvordan kan det være? når du får af dit eget mad, kan du vel spise det." - "Hvordau kan I få af vor mad?" siger hun. "Jo, det kan vi sagtens, for når I ikke gjør kors for det, så kan vi tage det, uden at I kan se det, det svinder ikke for jeres øjne, men...
Der er en gård i Dybe, der hedder Store-Flansmose, der skal have været stor rigdom, og det var de komne til på en aparte måde. En mand, der var bestyrer på Herpinggård, han kom en aften ridende fra Lemvig. Tæt osten for Rammedige ved to høje, der kaldes Giddhøje, hvoraf den ene ligger på den ene side, og den anden på den anden side af landevejen, der...
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
Der var én i Tolshave, de kaldte Angelmagoron, han hed nu ellers Mads Kristian. Han gik omkring med fiskekroge, som han selv lavede. Når han havde siddet hjemme en 14 dages tid og lavet kroge, så gik han omkring og solgte dem. Nu var det en gang som ved denher tid, han skulde en tur til Skagen, og det blev mørkt om aftenen, derfor vilde han gå hjemme fra...
En gammel mand i Vejen, der nu er død, fortalte, at der østerst i Vejen by boede to troldkjællinger. Så havde de en præst i Vejen, der hed N. J. Bitxou, det var min bedstefaders bedstefader, og han var gået ind til dem og vilde have omvendt dem, men de fik magt over ham, så da han næste søndag kom på prækestolen, så blev han rørt på mælet og måtte gå ned...
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget....
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
I Vinkel fattighus sad to gamle kvindfolk i et kammer og kom ellers godt ud af det. Men en gang kom de i en slem trætte. Den ene, hun hed Ka' Blæs, skyldte nemlig den anden for at have taget tre mark fra hende, og hun sagde nej og blev meget fornærmet over den beskyldning. Den, som havde mistet pengene, går så om til Kristen Mørk, der som så mange andre...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Et gammelt fattiglem fra Vorupøre var falden i en grøft og der omkommen. To unge mænd gik morgenen efter ud til havet for at fiske og fandt Per liggende i grøften. Nå, nu er han død, det svin, ja vi kommer vel til at mælde det til sognefogden, men det kan jo nåes, til vi kommer hjem igjen, han tager ingen skade af at ligge her i dag. Altså fik de ikke...
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
Efter at jeg har afhørt Karlene her på Skolen, er Resultatet blevet folgende med Hensyn til Blusbrændingen i Jylland: Fra Holstebro og helt ind ad Skive til samt i Søndresalling brændes der Pintseblus. Omkring Lemvig og helt til Harboøre og ind til Ulfborg brændes ligeledes kun Pintseblus. Nordenfjords brændes St. Hansblus, ligeledes i Mors og...
Der er et Par Gårde og Huse mellem Fjælstrup og Knud, der kaldes Have, og der boede en Gang en Smed, han kaldtes altid æ gamle Smed i Have, men hed Mads Mink. Han kunde jo mange Ting,, stille Blod og sådan, og var meget søgt af Folk, når de var i Forlegenhed med et og andet. En Dag om Sommeren kom Skovrideren fra Ulfslyst tæt ved Haderslev ridende forbi....
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
Om den slette Wolmer Lykke på Grinderslev Kloster hørte jeg forleden denne Historie: Hans Lig stod i åben Begravelse under en af Kirkehvælvingerne, hvor alle havde Adgang til det. En Dag gik da en Karl fra Gården, der sagtens havde hørt om alle Bondeplagerens Bedrifter, ind i Rummet til Liget, løftede Kistelåget op og gav Herremandens Lig et Ørefigen, så...
