Kræ Toft var født i Torsted og var helt fra Barn af anlagt som Mestertyv. Han kom i Komplot med én, der hed Kræ Græm, og så stjal de rundt omkring. Der var aldrig Råd til at få fat på dem, og Herredsfogden kunde ikke have med dem at gjøre. Politiet vidste godt, hvor de vilde stjæle, men når det kom til Stede, så kunde Tyvene se det og stjal ikke. Sådan...
1838 blev Skomager Rasmus Klavsen henrettet oppe på Exercerpladsen lidt ovenfor Søndermarks-Skolen. Han boede her henne i Gaden og var ganske ung, ikke mere end godt og vel en Snes År. Så blev han kjendt med en ældre Kvinde, der gik og var god ved ham og vartede ham op med Pandekager og sligt, når han kom hen at se til hende. Det gik tit på, og de blev...
Der har været et Kapel på Rybjærg, hvor der hver anden, Fredag i Fasten skulde holdes Gudstjeneste og i ældre Tid måske oftere. For denne Tjeneste skulde Ejeren af Gården svare til Præsten i Velling 10 Tønder Byg årlig. Da denne Præken i lang Tid ikke er bleven krævet og heller ikke holdt, har Ejeren (Bruun) forsøgt at blive fri for Afgiften, men er ikke...
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
Lygtemanden vidste de gamle meget at fortælle om. Sådan var det en aften hen på sommeren, da kom der en mand, Jep hedte han nok, gangende over markerne inde fra Frcderits af, og lige da han kommer op på Lerholt og kunde skimte byen neden for, så hør han én banke ligesom på en tojrstage ovre i marken ved siden af. Han råber så : «Æ ;et dæ Hans eller...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
En gårdmand i Lakkendrup på Fyen havde en smuk datter, der var hans eneste barn, og hende så mange mildt til. En dag kom der samtidig to friere, Lars og Hans. Lars var en rig mands søn, og ham syntes faderen bedst om, men Maren syntes bedst om Hans, der var dygtigst af de to. Så sagde faderen til hende : "Jeg vil ikke tvinge dig, men nu vil jeg forelægge...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Degnen Kolling i Tved var enfoldig. Han var søn af en rig kjøbmand i Æbeltoft. Da nu forældrene indså, at han ikke duede til at blive kjøbmand, kom de i tanker om at ville have ham anbragt som degn et eller andet sted. Så gjaldt det jo om at få ham pa et seminarium. Nu skulde han jo til optagelses-examen, og den bestod han godt ved hjælp af en stor...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
Lars Kanneworff, der var Smed, omtales en Del på Grund af heldige Kure, der nærmest synes at have været for Benskader, Armog Bentilfælde. Det er ikke meget, jeg kan fortælle om ham, men et Træk er der: Skomager Rasmussen her i Byen kom en Gang ved at træde forkert på Foden til at få Benet eller Læggen vreden, så der under Knæet ned mod Foden var sket en...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
I et lille hus vesten for Storholmgårdene i Ràsted boede for en 50 år siden en kone ved navn Met Lasses, som var en forvorpen heks. En gang var hun bleven fornærmet på konen i det gamle Tranested, der nu er ødelagt af flyvesand, fordi denne havde nægtet at give hende mælk i sin kande, og efter den dag blev mælken af Tranestedets køer så sej og...
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 17781817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
