Hvem, som har været ved Næstved, har sagtens sét de store sandbanker, der er ude på den østre side af byen. Om disse fortælles, at der var en gang en trold, som var bleven vred på en kjøbmand i Næstved, og derfor gik han ned til stranden og fyldte en forfærdelig stor sæk med sand, som han vilde dølge byen med. Men da han så kom noget ud ad vejen til, så...
Den gang Niels Johnsen var en lille dreng, lob han en dag og legede på Kippinye gade. Så kom han til at kige ind på kirkegården gjennem tremmerne i lågen; der løb nogle små born i deres bare, nøgne skind og legede med noget sand og nogle tagpotter. Niels havde godt haft lyst til at lege med dem, men han kunde ikke komme der ind, og det var sagtens heller...
Man må ikke skyde storken, ti så gjælder det liv for liv ligesom ved mennesker. Det var en gang, soldater herfra kom til at ligge i kv?vtér dér, hvor storken opholder sig om vinteren. En af dem logerede hos en bonde og udtalte til sin væri, hvor godt han følte sig tilfreds. Han svarede, at han jo sagtens kunde huse ham en tid nu, da han havde boet på...
En mand her i Snedsted i Biersted by kastede i Tåshøj, vel sagtens for at få nogle sten. Dagen efter satte han en åringsplag ud på græs, og da den var løben nogle gange om i tøjret, faldt den og brækkede låret. Samme dag mistede han en ko og havde sådan nogle flere småuheld. Så mente han, at det skulde komme af, at han havde kastet i højen. Han gik da...
Mine bedsteforældre boede iKanwse her i Oudum. Konen var væver og sad en dag i væven, det var en forfærdelig vinter og knog. Da ser hun ud af vinduet og ser et kvindfolk komme ud fra heden af, gården lå ved hedesiden, hun gik med bare hænder og arme og kommer ind ad gangdøren, men inden for deu stod hun og så sig rundten om og sagde ikke et ord. De...
da.etk.DS_01_0_00434
Jens Peter Pedersen er født den 1. maj 1836 på Borup mark i Tårs. Hans fader var født i Tranum, Han herred, og han har fortalt ham en hel del af det, han kan. Men både fader, moder og moders moder fortalte meget. Den sidste var fra Tårs og var for resten en søster til boghandler Chr. Steen i Kjøbenhavn, der rømte fra hjemmet, sagtens for at blive fri for...
En dag var et par bønder på vej til stads, den ene var ridende, og den anden til fods. Fodgjængeren havde en kurv æg, som der skulde svares sise af, men den anden havde ingen ting. Fyren vilde nok have dem smuglet ind, men han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad med det. Det kan du sagtens, siger den ridende, du kan få dem i din hat, og når du...
På Fanø har holdt sig fiere særegne skikke ved festLige lejligheder. Det har i det mindste til for kort tid siden været skik ved bryllupper, at når bruden skulde til bordet første gang efter vielsen, så gik hun over bordet, og lige så, når hun igjen skulde fra det. Vel sagtens har det haft en symbolsk betydning. Pastor Hjort, Røgind. J. Kamps samling.
Når godt vejr indfalder eller i højtidsdage, da er alle stole i kirken så fulde, at de har ondt nok ved at rummes. Ellers kan der magelig sættes stole over kvindestolene, når kirken skulde nogen sinde blive for liden, som den dog aldrig bliver, så længe jyske karle og piger kan få tjeneste i Ejøbenhavn eller Sjælland eller i Sonden, ti dertil flytter...
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
Den byggeplads, som i disse dage er kjØbt til et forsamlingshus i Yolc, blev for noget over 50 ar siden kjøbt af en smed, der hed Smed-Hans. Det var fællesjord. alle bymændene var lige gode om det; smeden skulde have jorden for 15 rigsdaler. Han kom nu ellers i tanker om, at det var temmelig meget, at han skulde give, og bymændene kunde beller ikke...
Ved et gilde sad to mænd og fortalte om bjærgmanden for en anden gammel mand, der var så overtroisk, og han lyttede nøje til deres fortællinger. Så du ikke bjærgmanden i aftes?" sagde den ene til ham. Nej, han gjorde ikke. Da var det sært, for da a gik hjem, dandste de oppe på bøjen med nogle bitte røde luer opå". Så tager den tredje mand ordet ug...
Rakkerne foragtede i grunden bønderne. De var mere belevne og fingernemme og kunde bedre begå sig i en snæver vending. Men bønderne foragtede dem til gjengjæld. De sagde, at de lugtede. Der var nu for resten også en særegen metallisk lugt ved dem, hvilket jeg flere gange har lagt mærke til, og mener, at den sagtens var foranlediget ved blikkenslåeriet....
Når drengene gik om og sang for æg, sang de ofte forst følgende remse: Heja, koleja, her står vi for jer døre, I har vel sagtens hørt skjærtorsdagsdrengene føre. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på snur, stat op og giv os et par æg i vor kurv. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på long, stat op og giv os et par skilling i vor pung. Heja koleja!...
Der var en bygmester, som satte en lade på Lerkenfeldt, og de siger, at den skal stå der endnu. Han havde gjort akkord med madammen om, at han skulde hugge alle naglerne på en sten med øgsen uden at berøre stenen. Så gik hun ud til ham flere gange og fortalte historier for ham og førte flere ting i snak for at få hans tanker fra naglerne og få ham til at...
Der var også tvillinggårde. Begge indgangsdøre hængte i en stolpe, der stod i den midterste væg på huset, og de lukkedes da op hver til sin side. Den, der havde vesterenden af stuehuset, skulde have osterenden af laden, sagtens fordi det vesterste var værst at holde vedlige. De to hold folk gik altså ligesom overkors, når de skulde i udhusene. Niels...
En forvalter pa Lynderupgård, som var bestyrer for en enke der, sagde: Før Låstrup skal Xørremark vind', før skal min sjæl i Helvede brænd'. Det var på udskiftningens tid, og Norremark horer til egnens bedste jord, så det var ikke sært, gården satte pris på den jord, men det ligger ellers underligt for gården. Der er et indhug a. mod nord, og det er...
Der er en hel Del Spøgeri på Herregården Søgård. Når man fra Gården vilde ud til Kliplev Vej, lå der en Hund på venstre Hånd lige i Udkjørslen. Min Fader så den en Aften, og mange andre har også set den. En Jomfru Hansen, som tjente der, sad en Aften efter Sengetid og skrev, og da var det, ligesom en Storm foer igjennem Kammeret, og Vinduer og Døre fløj...
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
Jeg var så dårlig af Nervefeber og søgte Doktor, men blev jo længere jo dårligere. Vi boede den Gang i et Hus der ved Sorø, hvor der sjælden kom nogen. Så kom der en Dag en Kone og vilde spørge Vej, og vi kjendte hende ikke. Da hun så mig, sagde hun: »Du har nok stærk Feber.« Jeg sagde ja. »Den kan du sagtens slippe,« sagde hun, »det er ikke mere, end at...
