Just i Vistrup tog en gang tre tønder rug på én gang nede i Bro mølle og bar ud i en vogn i gården. Min fader var til stede og så det. Han lagde det på vognen, og der skete ikke anden skade, end at hans ene træsko gik i smadder. Det var et væddemål, vel sagtens om en flaske brændevin, eller måske en kande peber, for de gamle sagde altid: Det må koste en...
Min Moder, der var fra Lindeballe, fortalte, at der i den Egn boede en klog Mand, men jeg kan nu ikke huske, hvor det var, hun sagde, han var fra*). En Dag han stod i sin Dør, kom der en ung Tøs ridende forbi med et Par Bæster, som sagtens skulde ud i Marken at arbejde. Så sad hun og gjorde Nar ad den kloge Mand og pegte Fingre ad ham. Men aldrig hun var...
Søren Peter Ølgård i Mogenstrup havde en Gang fået fat i Cyprianus, og den havde han sagtens læst for meget i, og måske han havde manet den Slemme til sig, nok er det, han skulde møde i Eskjær Skov en bestemt Aften, og det kunde han ikke undgå, men han var jo kjed af det. Da det nu var ham umuligt at blive fri, gik han op til Pastor Stokholm, der jo var...
Hans Pedersen i Dallerup havde først Cyprianus, og så fik Villads Peter i Nebsager Bøgeskov den. Han var en Tysker og kunde ikke læse den, men så havde han den oppe i Tyskland at få den oversat. Den er nu i Horsens, men a véd ikke, hvad Manden hedder, der har den. A har set den og læst i den, og den var lige så nem at læse i som en anden Bog, men a...
En Mand i Dover, der hed Kristen Andersen, blev slået ihjel på Yoster-Brobakke og slæbt ned i nogle gamle Pytter. Det skete i en gammel Hulvej, som var den eneste Forbindelse, Boddum den Gang havde med Omverdenen. Morderen var en, som hed David, og han blev ræd for et Par Folk, der i det samme kom i Øster-Brobakke, men de så ingen Ting til. Det gik så...
Lidt østen for Kongsbjærg ved Tønder ligger der en lille Stump Hede, omtrent y2 Demat, i hvilket der er en Kilde. Her skal Dronning Margrete ved den have vandet sine Heste, medens hun med sine Krigsfolk lå på den nærliggende Høj Rugbjærg og beskød Tønder, vel sagtens, da Tønderhus gjorde hende Modstand. Et Par af disse Kanonkugler skal endnu sidde i et...
Der er en Dam i Præstens Have i Gram, og den har forhen været meget stor. Foruden den har der været 3 til, den ene neden for den anden. Nu er de nederste helt fyldt, og der er bygget et Hus, hvor den nederste var. Vældet var den Gang så rigt, at Vandet løb bestandig af den ene i den anden. Det så ud til, som de var gravede, og det var sagtens Fiskedamme....
Min Morbroder fortalte en Historie om, at der en Nat kom til at ligge en Sten på Tøndering Kirkegård, og på den stod der en Indskrift: »Tag den Sten og vend den omkring, så skal du se en underlig Ting, men vend den ej på sin Side, så får du Skam for, hvad du så.« Min Morbroder var nu ikke med til at vende Stenen, men da jeg hørte Historien, sagde jeg...
Mads Mulli boede i Skyum. En dag kom en mand fra Gjerup ind at besøge ham, og konen var ikke hjemme, hvorfor Mads søgte rundt på hylderne for at finde noget at traktere den fremmede med. Til sidst fandt han en pandekage. Denne spiste den fremmede, og kort efter gik han. Men da han var kommen et stykke ud på vejen, begyndte han at kagle og lægge æg, og...
Sonden for Ovsted kirke ned efter Gjedved skjel er et hus, der i daglig tale kaldes Slottet, vel sagtens for spøg; men der boede én, der hed Ole Vestergård, og da han så døde, blev alle hans sager flyttet derfra. Hans eftermand, der blev kaldt Peder i æ skov, han hørte regelmæssig den gamles ottedagsværk slå der inde i stuen, uagtet det jo også var...
A tjente en gang hos graveren i Holstebro, og a kan ikke sige andet, end a havde det godt, men der var alligevel ikke rart at være, for der var noget, som ikke var rigtig fat. A skal sige jer, a havde mit kammer oppe på loftet, sådan te a skulde hen over hele loftet, nårenstid a skulde ind på mit kammer. Nå, om dagen kunde det sagtens gå, men om aftenen...
Sortmand havde hans vandsted ude ved en bæk, de kalder Holms bæk, og det vandsted har endnu navnet Skovriderens vandsted. Han lokkede et kvindfolk, og barnet blev gravet ned oppe i Døjerne, de er ved den samme bæk, og vi kalder nu stedet for Ørkenet. Der er båldende vælddynger der endnu, ahar fået mange røde hoser der oppe, og kreaturerne kan ikke gå...
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
Der er født et barn i en kjælder på Lønborggård, og det var der én, der red med ved nattetid over til Oalgebjærg i Hemmet. En seddel var fæstet på barnets bryst, hvorpå stod, at de skulde antage sig det. Det hed Ingeborg. Manden på Lønborggård hed Jermiin, og det var sagtens hans barn. Frøken Mejnert, Lønborg.
1717 på juleaften kom der en stor vandflod, og da gik Lille-Mandø under, og mange kirkesogne ødelagdes. Der kom et barn sejlende i en vugge til kysten og strandede ud for V.Vedsted. Den var sagtens fra Mandø, og det skulde have været det eneste menneske fra Gl.-Mandø, der blev reddet, alle andre druknede. Et par brudefolk havde bryllup i Blæsebjærg,...
For en 4, 5 år siden fandt Jeppe Lilltlund noget til nordvest for Niels Bugges borgplads jorden helt fuld af mursten og tagsten og sorte skår, og det skal have været den oprindelige plads for Vosborg. Det er længere ude i vest end Niels Bugges borg, og der er en lavning ind ved, hvor der nu gror nogle siv, og der har sagtens været et åløb. Der er i...
Den gang Finderup kirke skulde bygges, så kunde bønderne, som skulde bygge hende, og så munkene fra Anders-skov ikke komme til ens om, hvor hun skulde stå. Bønderne de kjørte alting til og begyndte at bygge på kirken på et sted på Høng mark. Men munkene rev det ned efterhånds, for de vilde have, at hun skulde stå, hvor hun nu står, for så havde de ikke...
Hvem, som har været ved Næstved, har sagtens sét de store sandbanker, der er ude på den østre side af byen. Om disse fortælles, at der var en gang en trold, som var bleven vred på en kjøbmand i Næstved, og derfor gik han ned til stranden og fyldte en forfærdelig stor sæk med sand, som han vilde dølge byen med. Men da han så kom noget ud ad vejen til, så...
Den gang Niels Johnsen var en lille dreng, lob han en dag og legede på Kippinye gade. Så kom han til at kige ind på kirkegården gjennem tremmerne i lågen; der løb nogle små born i deres bare, nøgne skind og legede med noget sand og nogle tagpotter. Niels havde godt haft lyst til at lege med dem, men han kunde ikke komme der ind, og det var sagtens heller...
Man må ikke skyde storken, ti så gjælder det liv for liv ligesom ved mennesker. Det var en gang, soldater herfra kom til at ligge i kv?vtér dér, hvor storken opholder sig om vinteren. En af dem logerede hos en bonde og udtalte til sin væri, hvor godt han følte sig tilfreds. Han svarede, at han jo sagtens kunde huse ham en tid nu, da han havde boet på...
