Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
Der var et Par Folk, der havde levet sammen i flere År, men de havde ingen Børn. Det gik meget tilbage for dem, og til sidst gik Manden ind i Skoven med den Beslutning at ville hænge sig der. Så kommer han til en gammel gråskj ægget Mand, der gik med en Sæk på Nakken. Han spørger ham om, hvor han vilde hen. Ja, det kunde han da ikke sådan sige. »Jo, det...
Lygtemanden vidste de gamle meget at fortælle om. Sådan var det en aften hen på sommeren, da kom der en mand, Jep hedte han nok, gangende over markerne inde fra Frcderits af, og lige da han kommer op på Lerholt og kunde skimte byen neden for, så hør han én banke ligesom på en tojrstage ovre i marken ved siden af. Han råber så : «Æ ;et dæ Hans eller...
I Kalvo skal der ligge en drage på syv års skat. Tårnet står endnu, om end alle murstenene er pilket af, de kan ikke ride det ned, og det er sagtens dragens skyld. e. T. K.
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
En gang skulde de have hispevisitats i Snedsted. Da de dækkede middagsbordet, lagde stuepigen den store sølv-suppeske foran bispens plads, og da der blev gjort hende opmærksom på, at det ikke var rigtigt, svarede hun: A troede, den ske var til den fornemste. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: Du skal blive...
I Roskilde skjældte friskolens og borgerskolens drenge latinskoledrengene ud for skoftegnavere. Tyder på den tid, da de sang for dørene. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
Lever af en hane og ikke af en vibe, kurrer de i Varde, de snurrer vel i Ribe, lever af en hare og ikke af en stork, fyrer de i Lyne, så fodier de i Bork, lever af en hare og ikke af en ål, ålen går i mudder, og haren går i kål, Lever af en drage, her vanted1 jeg et rim, ledte først i Esbøl, og fandt det i Vim. Fremsagt af Søreu Jensen fra Siget, Mosbøl,...
Den, der forst får sine koer ud pintsemorgen, er natravn, men den, der får dem sidst ud, er svinepisker. M. E.
da.etk.JAT_04_0_00304
Pintsemorgen leger solen over Vorherres grav. Morten Eskesen.
da.etk.JAT_04_0_00299
I Kolding har man ikke fastelavnsris, men fastelavnsferler af form som en ske. Rektor Sigurd Midler, Kolding.
I Kolding latinskole er der til den senere tid bleven holdt maj fest. Skolen blev da pyntet med grønt. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
At fordrive foster. Mollepeg, grøn sæbe, pulveriseret sevenbom, det drikkes med vand, hvori lavrbær er kogt ofte 3 [gange] daglig. P. Hansen.
Kvægsølv på sig båren afværger for frugtsommelighed. P. Hansen.
En mand havde haft tre koner, don første rimpede hans tøj sammen, den anden hæftede det sammen med burrer, men den tredje gjorde slet ingen ting ved det, Så sagde han om dem: Gud glæde Eimpe hendes sjæl, men burrer var dog bedre end nagen side. Rektor Sigurd Miiller, Kolding.
