159 datasets found
Danish Keywords: sag Place of Narration: Bindslev ved Hjørring
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
da.etk.DS_07_0_01272
Når Barnet er født, korses det rundt omkring, og der lægges en Sags på Brystet så længe, til det bliver døbt. C. Schade.
da.etk.DSnr_01_0_00718
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.DSnr_01_0_00707
Kirken i Nordby skulde have været bygget ved Søby, men så blev sagerne flyttet op om natten på en banke, der kaldes Kirkespjaeld, og der blev den bygget. Vognene, som de kjørte materialierne op til kirken med, blev om natten sat hen i en række i Vogndalsrenden. hans farver, nordbv.
da.etk.DS_03_0_00861
I ældre tid fandtes altid inde i dagligstuen en hylde med øl og brændevin og tobak. Kom der så et fremmed menneske, pegede manden i huset på hylden, og den fremmede kunde da gå hen og tage for sig af sagerne. ,j. Jensen, Refshalc.
da.etk.JAT_03_0_00063
A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
Et nyfødt Barn sætter man gjærne en Nål i Huen eller lægger Stål i Vuggen f. Ex. Sags o. s. v. J. Madsen.
da.etk.DSnr_01_0_00713
Bjærgfolkene i Vordebjærg og Fiskbækbjærg (Skottelsbjærg) gik til hinanden. En gang kjorte en mand til mølle, og da var der en af dem oppe at kjøre med ham, men han vidste det ikke. Så kom de imod en anden bjærgmand, og så hørte manden grangivelig, te der var en på vognen, der sagde, han skulde hilse Matte fra Tatte, te Tatte var død.". - "A, er Tatte nu...
da.etk.DS_01_0_00349
Der lå bestandig en gabende sags over ligets bryst, og langs ned ad kroppen lå små halmkors. De sagde, når jeg spurgte dem derom, at det havde pyntekonerne gjort, så det skulde forestille at være for stads, men det var egentlig for, at den døde ikke skulde gå igjen. Det var i 1876. Mern, Sjælland. Pastor Levinsen, Snedsted.
På Kongstedlund var der ned i jordkjælderen under indhuset et hul, som nu er muret efter, og der var ridepisken og træhesten inde. Den mand, der er der nu, han har muret hullet efter, men sagerne står der, og nu er det vel råddent. Kristen Ladefogeds kone her i byen har set det. Hun sagde: "A kunde migi lukke den dør så tit a vilde om aftenen, den var...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
Under mit Ophold hos Sognefoged R. N. Bonne i Kjøng fortalte de mig følgende Varselshistorie: Da de en Aften sildig før 1864 lå i deres Senge, hørte både Manden og Konen, at der var kommet Folk ind i deres forreste Stue. De trak med Bordet og satte sig rundt om det. Sognefogden rejste sig nu og gik ud i Stuen, men der var ingen. En Tid efter, nemlig i...
En gammel Kone i Klæstrup, der hed Kisse-Mette, fortalte, at mens hun var Hyrde, da lå hun tillige med en anden Hyrdedreng på en Høj på Klæstrup Mark, sydøst for Byen, der hedder Mårhøj, og da så hun, at den østre Side af Højen var overbelagt med ene klare Sager, og en lille Djævel, eller hvad det nu var, løb omkring imellem Sagerne. Den Høj er ikke nu...
En Mand kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, at ingen Fødevarer kunde slå til i Gården. En Aften skulde Konen til at dejne, og hendes Mand var rejst ud i Byen. Nu gik hun og klagede sig over, at hun havde ingen Ting at bruge, hun havde ikke en Gang en Rage at rage Ilden ud af Ovnen med. Hun gik netop udenfor Højen, der lå tæt ved Gården. Da blev...
Mens a tjente på Kjeldgård, hvor manden hed Kossel, målte de korn op om natten på rullestueloftet og væltede tønden og slog til sagerne og tog på som en hel del gjælle katte. Det var hver eneste nat, og a sagde til manden, at det var forskrækkeligt. Han sagde: "Ja, vi har min sæl ikke flere senge, og du skal ligge der, det kommer ikke til dig." maren...
På Vorning bakker efter Hvidding til er der en hellig kjelde. Der skulde en pige i gamle dage væren bleven slået ihjel, og så skulde kjelden være kommen frem. Der lå skillinger og skeer ved den, men ingen turde tage dem, for så var de bange for, at de skulde få sygdommen, som den havde haft, der havde lagt sagerne. joh. jensen, mollirup.
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: “Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede?” Han svarer: “De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
da.etk.JAT_06_0_00364
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
da.etk.JAT_05_0_00136
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: “Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
da.etk.JAH_06_0_00768
Der strandede et hollandsk skib, og kapitainens kuffert blev væk og var ikke til at hnde. Der var en, de havde mistænkt, og de anmodede ham om at komme med den, men han sagde nej. Så siger kapitainen, da han rejste, at når han nu kom hjem, skulde han nok vise dem, hvad han var for en mand. Denher mand, de havde mistænkt, han blev syg og var syg i tre år....
da.etk.JAH_05_0_00747