128 datasets found
Danish Keywords: saale Place of Narration: Vejstrup ved Svendborg
Når man ser Lys på sådanne Steder eller til sådanne Tider, hvor der i Virkeligheden intet Lys er, så varsler det for Lig. En gammel Pige, som jeg en Gang kaldtes til, betroede mig således med mange Omsvøb, at hun havde set Lys brænde under Jorden i sin Have, og siden havde hun haft sådan sælsom Uro over en Bordkniv, hun havde, der skete bestemt en Ulykke...
Går man en Morgenstund i tæt Tåge langs en Eng, og ens Navn bliver råbt, kaldende der ude fra, må man ej svare; gjør man det, bliver man tumbet alle sine Dage. I Ringsted-Egnen går et Sagn om en Pige, der således svarede, da hendes Navn en Gang blev råbt gjennem Engtågen, og hun blev så ustyrlig, at hun måtte tilbringe hele sit øvrige Liv i en Dårekiste....
Min Moder fortalte, at i Ejdrup tog Dværgene en Gang en Kone. Da så hendes Mand en Dag, at Konen var imellem Dværgene, som holdt Dands henne mellem Bakkerne. Han red nu derhen på en Hest, tog hende ved Håret og trak hende således hjem. Men siden den Tid var hun ikke rigtig i Hovedet. Fortalt af Niels Kr. Kristensen. Søren Hansen, Giver.
da.etk.DSnr_01_0_00639
På Refsnæs vilde de en Gang hente Sten fra Kong Magnus Høj til at bygge med. Men hvad de byggede op om Dagen, blev revet ned om Natten, og således vedblev det i længere Tid. Tilsidst blev de kjede af Legen og kjørte de Sten tilbage til Højen, som de havde hentet der. Og da de forskaffede sig Sten anden Steds fra, kunde de i Ro og Mag bygge, så meget de...
Man sagde om præsten hr. Edsbjærg i Sondersø, at han var meget bange for en rød bynke, som stod på markerne. Han prækede en dag således: “Johannes den Døber var ingen elsker af det jordiske, han gik i grove klæder”. Da vågnede en mand fra Serup, som sad og sov, og råbte: “Det måtte jeg nok tænke, for ellers havde han ikke solgt sit hus i aftes”. Han...
da.etk.JAH_06_0_00420
Ældre Folk ved endnu at fortælle om Kosakvinteren, som deres Forfædre oplevede. Man fortæller således, at Kosakkerne havde Næseborene opskårne på deres Heste, for at de bedre kunde holde Strabadserne ud. Fremdeles fortæller man adskilligt om Kosakkernes Hårdforhed i den usædvanlig strænge Vinter.
Byen Båring i Asperup Sogn var i ældre Tid omgiven af store, sammenhængende Skove, og der var følgelig kun meget lidt Agerland til Byen. Mændene tog så fat og ryddede Skoven i en Kreds uden om. Således fremkom en bar Ring, og deraf skal Byen have fået Navn. Det er så senere blevet ændret til Båring. Fortalt af Rasmus Hansen, Båring Mark. Asperup S.,...
da.etk.DSnr_03_0_01299
Haven ved Rybjærg er stor og gammel og med mange gamle Træer. Der findes således en gammel Eg, som vist er 3, 400 År gammel. Der findes også nogle gamle Grave, som vist ikke har været Voldgrave, men Fiskeparker. Der er 3 sådanne. Der findes både i Trapperne op til Dørene og liggende uden for, ja endog udenfor Havediget mange tdhugne Kirkesten, der...
Om den Sten, der omtales i J. F. III 79 d, er der for Resten endnu en Historie. Ejeren af Bidse Gård var en Gang i Handel om den. Men de kunde ikke blive enige. Til sidst var de kun ti Daler imellem. Så blev der mæglet således, at Gården skulde koste det, Kjøberen bød, men så skulde han give ti Daler for Stenen i Mosen, og det gik han ind på, så Handelen...
da.etk.DSnr_03_0_00150
Ved St.-Helenæ Kilde i Hammer Sogn stod forhen et højt Trækors, og når dette toges bort, vilde Præstegården brænde. Præsten vilde dog trodse både Sagnet og Overtroen og lod Korset bryde ned uden videre. Men den følgende Nat brændte Gården d. 30te Oktober 1603, således lyder Sagnet. De nuværende Bygninger i Hammer gamle Præstegård skriver sig også fra den...
da.etk.DSnr_02_J_00264
Der er adskillige Træer her i Sognet, som der er sat Brand hen i. Således nogle store Ege ved Fastbro i Skovby. Ved Vejen vest for Skovby Skole og i et Dige tæt nord for Nørregade i Kirkeby stod forhen Træer af den Slags, nemlig et Bøgetræ, hvori Gården Kjær, og et Asketræ, hvori Nørregade er hensatte. Men alle disse Træer er nu borte. J. H. Riis,...
da.etk.DSnr_02_J_00245
År 1804 brændte største Delen af Torup, nemlig 4 Gårde og 7 Huse. En Mand, der en Nat færdedes ad Vejen fra Østerby til Torup, omtrent et År før Ulykken skete, så' Varslet derfor, idet det for ham så' ud, som kun alle Skorstenene i Byen stod tilbage, sådan som det ser ud efter en Ildebrand. Han fortalte dette til andre og forudsagde således Ildebranden....
Man må endelig tage sig i Agt med ikke at gå på Meldvejen; ti så kan man let blive kjørt over af en Ligskare. Således skete det en Gang, da en Mand kom af Byen, at han mødte en Ligskare. Manden, der var meget nysgjerrig efter at se, hvem der var på de mange Vogne, trådte nærmere til Skaren, men Vognene gik allesammen over ham. Jeppe Jensen.
da.etk.DSnr_02_H_00481
Der var en Nisse i Rævlakke i Hørby Sogn, hans Fader hed Jens Rævbakke. Han kunde vel være lidt over en Alen høj, ret en bitte Tingesten, var lådden i Ansigtet og havde en lang Næse, og hans Hoved var ikke større end på en Kat. Han stod altid på en Stol og så over Kakkelen. Når han var ude stod han og så ind ad Vinduet. Han kunde ikke sige andet end:...
da.etk.DSnr_01_0_00693
I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
da.etk.DSnr_01_0_00613
På Trolde var der heller ingen Mangel. Man har således set dem om Natten at dandse på Toppen af en Høj imellem Kindstrup og Ejby Eller og under Højen, som da løftede sig i Vejret og hvilede på Ildstøtter. M. G. Krags Manuskript.
da.etk.DSnr_01_0_00538
På Ostrup Mark, Ondløse Sogn vesten Jens Andersens Gård tæt ved Ondløse Skjel er en Høj, som kaldes Rævehøj. Bønderne fortæller, at de ofte, ja endog nylig har set denne Høj ophøjet på 4 Guldpiller, og de, som er begavede med Sandser til at se og høre Djævelskab, forsikre, at de har set Dands og hørt Musik under Højen, når den således er ophøjet på sine...
da.etk.DSnr_01_0_00510
Bjærgmændene i Yllebjærg og Lindebjærg var gode Venner og besøgte hinanden. Da således den ene en Gang havde været hos den anden, glemte han sin ene Vante. Den anden tog den og fyldte den med Jord og kastede den så hjem til ham. Hvor Jorden blev tagen, blev der et stort Hul, men der, hvor Bjærgmanden hældte Jorden af sin Vante, blev der en stor Høj....
da.etk.DSnr_01_0_00493
En svenskfødt Mand, der boer i Tyregod, har fortalt, at han tilligemed nogle andre Drenge, da han selv var Dreng, en Dag havde hældt Vand i nogle Huller, der fandtes oppe i en Høj. Om Aftenen, da han var kommen i Seng, så han en hel Mængde små Puslinger sidde ved Loftet over Sengen, og den hivede de op og ned og rystede ham således, at det var...
Det må snart være fyrretyve År siden, da Vægteren i Gudme en Nat så' en løs sort Hest med klaprende Sko gå igjennem Byen fra Hesselager efter Broholm. Et Par Timer efter gik Hesten igjen tilbage, og skjøndt Vægteren gjorde sig mange underlige Tanker om denne Færd, blev han dog lige klog, før han næste Dag spurgte, at en Kone, der egentlig boede på...
da.etk.DSnr_02_H_00050