I mit Fødehjem i Lund var der et Kammer, hvor ingen turde ligge om Natten, der var noget, der gik og slæbte. Mine Søskende havde ligget i Kammeret og hørt på det og turde ikke være der. A lå der også i lang Tid, men hørte ikke noget. Så fandt min Fader på at brække Gulvet op på det Sted, hvor den Slæben var bleven hørt, og grave ned, og han fandt da...
I det lag a som ung pige var hjemme hos mine forældre i Lund i Bjærgby, gik a og slog gjæssene løse en lille tid om aftenen, og så fik a dem ind, når a skulde i seng. Som a nu sådan gik der udenfor huset en aften, bliver a med ét så syg. A lister mig så ind og vil i min seng, men a kunde ikke, aldrig så snart a var kommen indenfor døren, måtte a sætte...
I Uggerby Kro sad de og spillede Kort, og da kom der én ind til dem og kom til at spille med, og han havde Kløer i Støvlerne. Karen Marie Kristensdatter, Stensbæk, Lendum. Uggerby S., Vennebjerg H.
Min Fader plejede at kjøre fra Bjærgby til Skagen med Korn og hente Fisk igjen. En Nat, da han kjørte fra Skagen, blev Øgene stående lige med ét, og han kunde ikke få dem af Stedet. Det var Øg, han havde selv født op og var altså godt kjendt med. Så gik han af Vognen og hen for ved Øgene og slog Kors for dem og sagde: »I Jesu Navn!« Derefter stod han op...
Min Mand, han tjente ved Hågen Ramsløse i Giverup i 5/. Hans Sogn. Han lå i et Kammer, hvor der gik en Trappe fra Loftet ned til Gulvet, og den var lige oven over hans Seng. En Gjørtler var død en Tid før, og hans Værktøj stod på Loftet. Så kunde min Mand ligge i hans Seng og høre det tumle der oppe med det Redskab og arbejde med en Drejelad, og til...
Min Moder tjente på Asdal som Bryggerspige, og så skulde hun stå i Bagestuen og temse til Jul. Hun var kommen der til November og var ikke kjendt med Lejligheden. Men der på Lag døjede de med at holde Lyset tændt. Hun skulde tænde det ved Skorstenen, og så var der et Låg til Selden, men så snart hun lettede det op, så lukkedes Låget igjen, og Lyset gik...
Der var et Sted i Bjærgby Bjærge, imellem Bjærgby og Snævre, der var noget, der gik og råbte om Natten: »Her er red og ret Skjel, her er red og ret Skjel!« Det var i de nordre Bjærge, og det skulde være en Mand, der hed Niels Johansen. Mange har hørt det, åhaja! Der er også søndre Bjærge, men der kunde en godt færdes. Niels Johansen havde Ord for at...
da.etk.DSnr_05_0_00832
En Kræmmer kommer til Jens Langkniv i en Skov, og han kan jo kjende ham. »Nu kan du lige så godt få mit Kram,« siger Kræmmeren, og så løser han det af sig og vil hænge det på Jens. Han er også villig nok til at tage det. Så tager Kræmmeren hans Kjæp og trækker ham en over Benene, så han stegler omkuld. »Nu begynder a at komme mig,« siger han, »men...
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
En dreng i G jump var bleven konfirmeret, og siden han var kommen hjem fra kirke, så løb strentetræet om så uafladelig, når han var i nærheden, men når han gik ud igjen, så stod det stille. Så vilde de have provsten, der havde konfirmeret ham, til at komme op og se, hvordan det gik til. Men han blev gal og skjældte dem ud, for det de var så overtroiske....
da.etk.DS_07_0_00232
I Tinglev ved Flensborg var et par kjærestefolk, kailen var lidt simpel, men pigen munter og klogtig. De gik nu en dag i hosten med hinanden forbi en dam, som var temmelig dyb. Med ét giver karlen pigen et så voldsomt skub, at hun driver ud i vandet. Hun søger med anstrængelse at komme op igjen, men karlen støder hende længere ud med sin rive. Endelig...
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
Der var 5 høje på min faders mark der hjemme i Bislev, de kaldtes Korshbje, og der var narrestreger ved dem. Vi søskende kjørte og samlede sten der på marken, og så falder det mig i munden, lige som vi var ved en af højene, at sige: "Hvad er klokken?* Min søster Mine svarte lige straks : "Deu er 10," og lige med det samme var det for os at tykke, som en...
En dansk Karl, vi et År havde at arbejde for os her, fortalte en Gang, at mens han var en 10, 12 År gammel, blev hans Morbroder, som boede et Par Mil derfra, syg, og en Aften, som han og hans andre Søskende da sad i Stuen, kom den syge Morbroder til Døren og kaldte hans Moder ved Navn. Hun gik udenfor, men kunde ingen se, og så vidste hun, at det havde...
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
En stor troldpige var ude at spasere. Så kom hun forbi en befordring. Det var en mand, der kjørte og plovede. Hun tog det i hendes forklæde og bar det hjem til hendes søskende. De tog i det og sagde: "Nej, sikke noget bitte noget, det kan formelig røre sig!" jakob vammen, jebjærg.
En ung kone fortalte mig forleden følgende: En aften, som jeg havde været ude ved min kjæreste og kom silde ind, kom der noget ned fra taget, som jeg gik langs med huset, og faldt mod jorden, det lignede et hvidt udbredt lagen. En kort tid derefter døde en af mine små søskende, °g jeg er V1S på> a^ det var et forvarsel, jeg så. Sor. Hansen.
Min kone var født på Livø, hendes fader var skovfoged der. En af hendes ældre søskende var en dag gået ud i skoven, og så gik hun vild. Endelig kommer hun til en grøft eller rende, som hun ikke kunde komme over, og hun giver sig til at græde. Da kommer der en lille bitte mand med en rød lue på og bar hende over. Hun kommer hjem og fortæller det, og...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
På Kolding Kirkegård findes et Gravminde over en, der hed Ravn. Det består af et opstående Jærnkors, og nede ved Foden af det er ligesom en Jærnkasse, det står i, men ved Siderne af denne sidste er som noget Tralværk med Åbninger ind i den. Når Børn gik forbi dette Gravminde, havde de altid en lille bitte Sten i Hånden at putte ind i Kassen, for det...