I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
I Tinglev ved Flensborg var et par kjærestefolk, kailen var lidt simpel, men pigen munter og klogtig. De gik nu en dag i hosten med hinanden forbi en dam, som var temmelig dyb. Med ét giver karlen pigen et så voldsomt skub, at hun driver ud i vandet. Hun søger med anstrængelse at komme op igjen, men karlen støder hende længere ud med sin rive. Endelig...
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
Der var 5 høje på min faders mark der hjemme i Bislev, de kaldtes Korshbje, og der var narrestreger ved dem. Vi søskende kjørte og samlede sten der på marken, og så falder det mig i munden, lige som vi var ved en af højene, at sige: "Hvad er klokken?* Min søster Mine svarte lige straks : "Deu er 10," og lige med det samme var det for os at tykke, som en...
En dansk Karl, vi et År havde at arbejde for os her, fortalte en Gang, at mens han var en 10, 12 År gammel, blev hans Morbroder, som boede et Par Mil derfra, syg, og en Aften, som han og hans andre Søskende da sad i Stuen, kom den syge Morbroder til Døren og kaldte hans Moder ved Navn. Hun gik udenfor, men kunde ingen se, og så vidste hun, at det havde...
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
En stor troldpige var ude at spasere. Så kom hun forbi en befordring. Det var en mand, der kjørte og plovede. Hun tog det i hendes forklæde og bar det hjem til hendes søskende. De tog i det og sagde: "Nej, sikke noget bitte noget, det kan formelig røre sig!" jakob vammen, jebjærg.
En ung kone fortalte mig forleden følgende: En aften, som jeg havde været ude ved min kjæreste og kom silde ind, kom der noget ned fra taget, som jeg gik langs med huset, og faldt mod jorden, det lignede et hvidt udbredt lagen. En kort tid derefter døde en af mine små søskende, °g jeg er V1S på> a^ det var et forvarsel, jeg så. Sor. Hansen.
Min kone var født på Livø, hendes fader var skovfoged der. En af hendes ældre søskende var en dag gået ud i skoven, og så gik hun vild. Endelig kommer hun til en grøft eller rende, som hun ikke kunde komme over, og hun giver sig til at græde. Da kommer der en lille bitte mand med en rød lue på og bar hende over. Hun kommer hjem og fortæller det, og...
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
