74 datasets found
Danish Keywords: søskende Place of Narration: Maribo
Hvor der tidligere har været Kirkegård i Maribo, er der nu en Gjæstgivergård. Der var min Bedstefader Staldforpagter, og min Moder og hendes Søskende havde et lille Kammer ved Siden af Stalden, hvor de sov om Natten. Det kunde da somme Tider hænde, at de vågnede ved et Spektakel, og de kunde se Skygger af Mennesker, som sad der inde og gik omkring der,...
Hvor der tidligere har været Kirkegård i Maribo, er der nu en Gjæstgivergård. Der var min Bedstefader Staldforpagter, og min Moder og hendes Søskende havde et lille Kammer ved Siden af Stalden, hvor de sov om Natten. Det kunde da somme Tider hænde, at de vågnede ved et Spektakel, og de kunde se Skygger af Mennesker, som sad der inde og gik omkring der,...
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Man skulde gå med Dyvelsdræk i Lommen for at beskytte sig mod ondt. Kustode J. Olsen, Museet, Maribo, f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
da.etk.DSnr_06_0_00599
Omme i Nygade i Maribo var der en gammel Kone, som kunde hegse. Da hun døde, skulde der en anden Kone om at bo i Lejligheden. Hun havde fået at vide af Folk, at det spøgte der, og hun kom også til at mærke det. Der stod et gammelt Skab der inde i en Stue, og det havde stået der i mange År. Hver Aften, når Klokken var henad 10, så kom der ligesom en...
Der var en Spåkvinde, der hed Karen Skalks, hun var fra Skallerup og gik omkring og spåede. Hun har også spået mig og en Kammerat, jeg havde. Hun så i min Hånd og kaldte nogle af Linjerne der for onde og nogle for gode og talte om et bredt Bord og Kjærlighedslinien. Til mig sagde hun: »Du får en Kone ved en anden Mands Hjælp«, og det slog nu for Resten...
En Kone, der boede ovre i Vestenbæk i min Barndom, kunde læse i Led. Hun strøg og trykkede og læste. Gamle Hans Pedersen i Bakkebølle kunde også læse i Led, og efter ham gjør Datteren Maren Trine det. Hun er levende endnu. Kustode J. Olsen, Museet i Maribo; f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
Den kloge Kone i Tjørnehoved besøgtes for 50 År siden langt mere end nu. Når man ikke kunde få Smør, udleverede hun nogle Uldgarns Tråde, som enten skulde bindes på Koen eller gives den ind med Foderet, og de måtte ikke tabes på Gulvet. Der måtte heller ikke tales imens. Hun sagde altid, at der vilde komme én og låne noget, men det måtte man ikke. Samme...
da.etk.DSnr_06_0_00333
Jeg har været hos den kloge Kone i Tjørnehoved for min Moder, der var syg. Jeg havde en af hendes Særke med og så noget Uldgarn. Så måtte jeg sætte mig lige overfor hende, og hun tog da fat i Særken oppe ved Halsen, lagde det øverste af den i Folder imellem Hænderne og holdt så denne Tut op til sin Mund. Nu mumlede hun lidt, spyttede først til venstre...
En Mand i Havlykke, der hed Ole Hovmand, han gik en Aften i klart Måneskin hen til det Sted, hvor han tjente, og da han kom i Nærheden af en Mergelgrav, kom der fire Skikkelser og foer imod hinanden og gav sig til at slås, og så foer de tilbage igjen. Han stod stille og så på det. Sigrid Kristiansen fra Havlykke, Maribo Realskole. Østofte S., Fuglse H.
Der havde altid gået Rygte om, at der spøgte i en stor Herregård oppe ved Sæby på Lolland. Manden døde, og så kom der andre Folk, men det blev ved at spøge. Hver Nat, når Klokken var 12, så sprang alle Dørene op, og oppe på Loftet blev noget slæbt frem og tilbage. Der hørtes tillige et frygteligt Spektakel og ligesom et Jammerskrig. En Dag gik så den nye...
Som Dreng på en 7, 8 År er jeg en Gang bleven gjort ved for Skjæver. Der blev gravet et lille Hul på et Kvarters Dybde under en Hyld i Haven, som jeg lige kunde stå ned i. Det var en gammel Kone i Bakkebolle, Birte Hendrik, som gjorde mig i Stand. Hun tog nu nogen Jord med sin højre Hånd og dryssede oven på mil Hoved, mens hun læste. Derefter strøg hun...
da.etk.DSnr_04_0_01163
Vor Nabokone der hjemme i Bakkebølle, hun hed Maren Olesen, var en Aften borte fra Hjemmet, og da hun så gik hjem ad, så' hun en Lygtemand og blev vildfarende. Hun kom ind på en Mark, som hun ellers kjendte godt, og der satte hun sig ned og turde ikke gå længere. Efter at hun havde siddet noget, kom hun i Tanker om, at det kunde hjælpe at vende...
Almindelig fik Lygtemænd Skyld for at ville forvilde Folk. En vildfarende Mand skulde vende sin Frakke og en Kvinde sit Forklæde, så vidste de strags, hvor de var. J. Olsen, .Maribo.
da.etk.DSnr_02_J_00006
Jeg og en Kammerat kom en Aften fra Nørre-Alslev på Falster og gik til Sortsø for der at blive sat over til Sjælland. Vi fik også en Mand, der hed Peder Frederiksen, til at sætte os over, for han havde den Bestilling. Vejret var tåget, og det blæste kun ganske lidt. Vi sejlede ind imellem Farø og Bågø, og da vi nu kom ind i Renden, så kan jeg se noget...
da.etk.DSnr_02_H_00518
Min Fader var Kreaturhandler og boede i Østergade her i Byen, og så kjørte han jo meget omkring. Nogle Dage før han blev syg, var han ude en Tur, og da hørte jeg, han kom hjem, Vognen blev kjørt op for Døren, og Hestene blev trukne ind i Porten og hen over Gården, og så ind i Stalden. Jeg hørte ham også hænge Seletøjet op. Så siger jeg til Moder: »Nu kan...
I Tinglev ved Flensborg var et par kjærestefolk, kailen var lidt simpel, men pigen munter og klogtig. De gik nu en dag i hosten med hinanden forbi en dam, som var temmelig dyb. Med ét giver karlen pigen et så voldsomt skub, at hun driver ud i vandet. Hun søger med anstrængelse at komme op igjen, men karlen støder hende længere ud med sin rive. Endelig...
da.etk.JAT_03_0_00506
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
da.etk.JAH_06_0_00077
Der var 5 høje på min faders mark der hjemme i Bislev, de kaldtes Korshbje, og der var narrestreger ved dem. Vi søskende kjørte og samlede sten der på marken, og så falder det mig i munden, lige som vi var ved en af højene, at sige: "Hvad er klokken?* Min søster Mine svarte lige straks : "Deu er 10," og lige med det samme var det for os at tykke, som en...
da.etk.DS_01_0_00100
En dansk Karl, vi et År havde at arbejde for os her, fortalte en Gang, at mens han var en 10, 12 År gammel, blev hans Morbroder, som boede et Par Mil derfra, syg, og en Aften, som han og hans andre Søskende da sad i Stuen, kom den syge Morbroder til Døren og kaldte hans Moder ved Navn. Hun gik udenfor, men kunde ingen se, og så vidste hun, at det havde...