Der er et markstykke, der kaldes ce Udgrobe, og der er en overkjorsel eller bro over bækken, som kaldes æ Udgrobe-bro. To karle havde været ude i engene om aftenen med hestene, og så siger den ene: «Der står et lys omme ved broen.» Den anden svarede: «Det er sagt et varsel for, at et hoved skal drukne. Nu skal vi jo til at slå der omme, og når høet er...
Det var i hostens tid, og de skulde hoste i flere dage. Så havde de sådan en stræng avlskarl, og så får de andre denher Birte Spinkes sat bag efter ham. Hun havde netop tyndt i livet den dag, og så kiltrede hun skjorterne skikkelig op, så de kunde se, det løb langs ned ad hende. Han hostede, alt hvad han kunde, og hun fulgte snært. De andre kunde ikke...
De var til hove en dag og skulde kjøre ho. Der var mange vogne tilsagt til at kjøre hjem, og nogle skulde være i æ joggel (o: høgulvet). Så havde de en kone med. de kaldte Birte Spiukes, hendes mand kaldte de Enevold Spink, og hende har a kjendt. Så sagde folkene til hende: "I dag er ladefogden ikke hjemme. Nu skal du sta for æ gab i dag, Birte, og så...
Der tjente en pige på Kjærgård, som var bleven frugtsommelig, og hun vidste ikke, hvordan det var gået til. Så gjorde pigen jo barsel, og hun havde barnet gjemt i hendes kiste. Men det var i al hemmelighed, og ingen vidste af det. Fruen på gården kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, at pigen rendte så tit ned i hendes kammer, og hun spurgte flere...
Lav Grete var hjemme i Vang, traf det sig, at der kom en gammel kjælling eller kone, hvad vi skal kalde hende, og hun gik og spåede i kort. Så var der en ung karl, som gjærne vilde have sig spået. Hun spår ham også, at han skal hænges. Så går han hen og tager noget andet klæder på, og så kommer han ind et andet sted, hvor hun nu var taget ind. Der bliver...
De går en dag og river nede i engen. Så kommer Allenip præst ud og ser til dem, og han holder snak med dem. T det samme kommer der én ridende ud fra Allerup. »Det er grov, som ban da rider stærkt«, siger præsten, »han kunde have godt af at komme af og gå en lidt.« I det samme så bliver hesten lam, og karlen står af og ser til benet og føler på det. Men...
I kjælderen på Kjærgård er der en stor ovn, som de ikke kan bage i. Der skal en jomfru have brændt et barn i, og hun skal sidde indmuret på gården i en kjælder, men der er ingen, der kommer i det kammer, for det er helt tilmuret. A har set stedet, hvor kammeret er, men en kan ikke komme ind. De sagde: "Se, der er det kammer, hvor jomfruen sidder inde."...
Min oldemoder fortalte følgende og det skal ikke være løgn. Det skal være passeret her i Midtby, at en kone, der havde to eller tre småpiger, døde fra dem, og manden blev så gift igjen. Den her stifmoder var slem ved de børn, og så gik de op på kirkegården og græd ved deres moders grav. En aften kom hun så og gik hen til sengen og sagde til konen:...
I en gård, der blev bygt ovre i Vilslev, kunde de ikke være om natten for spektakel og gjengangeri. Så vilde Vilslev præst en aften prøve at mane det ned; men han kunde ikke. Så kom Farup præst. Inden han kom dertil, sagde han til kusken : "Nu vender du vognen og må ikke kjøre, inden . . ." Der kom to og sagde: "Kjør så . . ." morten jensen, dårum.
da.etk.DS_05_0_00754
Her oppe i Sønderby i Darum er en gård, hvor der ligger et studehoved over en stalddør, og mange har set det. En gang havde de tækkemand, og han jog tækkenålen igjennem hovedet. Den anden, der syede ud for ham, sagde: "A kan ikke få den, du skal have den igjen, den cr i hovedet." - "Ja, igjennem med den og sy den fast." Da manden så det, vilde han have...
Pastor Granlund i Darum vidste jo sådan mange dele mere end almindelig. Han stod en dag i kirken og prækede, og så slog han ned i stolen og sagde: »Stå!« Da folk kom af kirke, stod en gammel kone skrævs over en rende med hendes forklæde fuldt af klyne. Præsten gik hen til hende og sagde: om hun nu vilde være så god at bære klynene tilbage og aldrig...
Der var nogle gjengangere her på Kjærgård der kaldtes æ Långerer (o: Langerne). De kunde komme ridende tvær over marken, te den gloende ild kunde flyve fra skoene af bæsterne, og tungen kunde slæbe langt ud af halsen på hundene. De kom her ind efter Sandgaden, som ligger lige her nordost for, og som sognet nu lader beplante. Der farer de ind og så...
Her nede sønden for byen har været stor skov. Vi kalder det nu kjærene, men det var den gang i én skov og morads. Der var en gammel mand, som fortalte mig, at lav vi havde æ Polakker eller Kosakker, a véd ikke, hvad det var, da rømte nogle af folkene her af byen ind i skoven, for de var rædde for dem folk, og der var nogle, som gik hjem om natten for at...
Kjærgård har ligget oppe på noget, de kalder Herredsbjærg, det er lige op til sønder herfor. Der var en karl, som ejede gården, a véd ikke, hvad de kaldte ham, og han friede til en stor frøken, men fik det svar: Lige så umuligt det var for ham at flytte gården ned i skoven til den plads, hvor den nu er med håndmagt lige så umuligt var det for ham at...
En gammel mand, der boede her ovre i norregrandelag, de kaldte ham Gamle-Jens, han sagde: «Vi vil få Blåmænd her, og de skal komme ind ad Osterled.» Der ligger en gård her ned til nord, og nord for denne er nu mollen, som ligger på Sandyadesbanken. Den er nu slojfet, men imellem gården og banken var Osterled. Fremdeles sagde han, at kirkegården vilde...
Mine forældre boede her ovre i nordre-graudelag, men min fader havde en tjeneste, og vi var fem born i alt derhjemme. Så havde vi born et lillebitte kammer på ét fag at være i, og som vi nu sidder en aften i mørkningen, og min moder var gået ad byen, da giver det et skrald i nordvesthjomet al' æ dååns. «Hvad ! slog de os nu vinduerne i stykker, >...
A har hort vare for jærnbanen. A hørte det en dag, vi gik oppe og hostede, og vi hørte det mere som én dag. Det suste og bruste i luften fra alle fire verdenshjørner. En mand kom sønder fra en aften og vilde her til byen. «Ja, der skal nok komme jærnbane fra Ribe og nord på,» sagde ban. «Hvordan kan du vide det'?» For han havde ståetved en overkjorsel og...
Lav Grete Vejrups var hjemme i Vang, skete der følgende. En søudag aften, de unge folk var ude på gaden, kom der en karl rendende hen til dem og sagde: «Gå til side, for der kommer en ligskare kjørende.» Nu står han og ser på den, og han kuude kjende bæsterne, der var for hver vogn. Men han kunde ikke kjende den karl, der kjørte den vogn, som liget var...
A tjente her nede i Lille-Darum ved Soren Vejrup. Så en nat bliver a vågen ved at høre ligesom et kreatur gå og slæbe om med en fjæl. A ligger lidt, og det slæber atter. Så siger a til den anden karl, a lå ved: «Det hjælper ikke at blive liggende, a skal op, for studene de kjører i slæde.» «Ja,» siger han, «det gjor de også,» og i det samme da kommer...
I en gård i Lille-Darum, hvor a tjente, kom en ny mand, der hed Kiels Tækker. Så siger han til mig en aften: «A vilde gjærne have hestene tidlig hjem, for a vil ud at kjøre i morgen.* Det var i sommertiden, og a henter dem hjem. Da" vi har forspændt, siger han : «A véd ikke, hvor når a kommer i aften, det vil sagtens blive silde!» «Ja, du kan tale ad...
