Vil man stille blodajle, og dyret er udajlet, indeu man gjør det, så doer det. 174344. Anders Udsen, Nørup.
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
Skriv disse ord på et rødt æble, som hænger osten i træet, giv en pige deraf at spise, så vil hun have dig til mand: Maksa maksi maksius. Anders Udsen, Norup.
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
Når man vil stille et par løbske heste, siger man: Gud stille kvindkjøn, Fanden stille hestekjøn. I navn.... Men man skal være æfor ved hestene. Anders Udesen, Norup.
At stille bier: Man aftager sin hat med sin højre hånd, falder på knæ og siger: Bi bi retfærdigheds bi bi i navnet..... Men man skal være æfor ved dem. Anders Udesen, Norup.
Der var en klog mand inde fra Bjerre Herred, han kunde dølge hunde. Søren Andersen i Gårslev by havde to store hunde, og så såre den kloge mand kom i gården, knøg do ind i deres hul Og tej Stille. Anders Udesen.
Wolle Gålldsagåe til hans kone, at hun ikke måtte komme op til ham, inden en time var gået. Da hun så kom der op, var hans hoved vreden om i hans nakke, og han var død. Anders Udsen.
Der var en kone her vester på, hun var med hendes mand nede i engen .... Hun fik værge sig, det bedste hun kunde .... tage fork med sig. Næste morgen .... trævler af hendes skjort imellem hans tænd. Anders Udsen.
I Tinglev ved Flensborg var et par kjærestefolk, kailen var lidt simpel, men pigen munter og klogtig. De gik nu en dag i hosten med hinanden forbi en dam, som var temmelig dyb. Med ét giver karlen pigen et så voldsomt skub, at hun driver ud i vandet. Hun søger med anstrængelse at komme op igjen, men karlen støder hende længere ud med sin rive. Endelig...
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
Der var 5 høje på min faders mark der hjemme i Bislev, de kaldtes Korshbje, og der var narrestreger ved dem. Vi søskende kjørte og samlede sten der på marken, og så falder det mig i munden, lige som vi var ved en af højene, at sige: "Hvad er klokken?* Min søster Mine svarte lige straks : "Deu er 10," og lige med det samme var det for os at tykke, som en...
En dansk Karl, vi et År havde at arbejde for os her, fortalte en Gang, at mens han var en 10, 12 År gammel, blev hans Morbroder, som boede et Par Mil derfra, syg, og en Aften, som han og hans andre Søskende da sad i Stuen, kom den syge Morbroder til Døren og kaldte hans Moder ved Navn. Hun gik udenfor, men kunde ingen se, og så vidste hun, at det havde...
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
En stor troldpige var ude at spasere. Så kom hun forbi en befordring. Det var en mand, der kjørte og plovede. Hun tog det i hendes forklæde og bar det hjem til hendes søskende. De tog i det og sagde: "Nej, sikke noget bitte noget, det kan formelig røre sig!" jakob vammen, jebjærg.
En ung kone fortalte mig forleden følgende: En aften, som jeg havde været ude ved min kjæreste og kom silde ind, kom der noget ned fra taget, som jeg gik langs med huset, og faldt mod jorden, det lignede et hvidt udbredt lagen. En kort tid derefter døde en af mine små søskende, °g jeg er V1S på> a^ det var et forvarsel, jeg så. Sor. Hansen.
Min kone var født på Livø, hendes fader var skovfoged der. En af hendes ældre søskende var en dag gået ud i skoven, og så gik hun vild. Endelig kommer hun til en grøft eller rende, som hun ikke kunde komme over, og hun giver sig til at græde. Da kommer der en lille bitte mand med en rød lue på og bar hende over. Hun kommer hjem og fortæller det, og...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
I mit Fødehjem i Lund var der et Kammer, hvor ingen turde ligge om Natten, der var noget, der gik og slæbte. Mine Søskende havde ligget i Kammeret og hørt på det og turde ikke være der. A lå der også i lang Tid, men hørte ikke noget. Så fandt min Fader på at brække Gulvet op på det Sted, hvor den Slæben var bleven hørt, og grave ned, og han fandt da...
