Det var i Krigens Tid 187071, da sad Folkene i et Hus i Borup mellem Åbenrå og Sønderborg en Aftenstund og talte om Sønnen, der var med i Krigen. Allerbedst som de sad, syntes de alle at kunne se ligesom en Kanonkugle komme ud af den ene Væg over Døren, svæve langsomt gjennem Stuen og dernæst forsvinde ind gjennem den modsatte Væg. Nogle Øjeblikke efter...
En Nat, da min Moder lå i sin Seng, hørte hun noget banke på Ruden, og hun vågnede ved det. Hun syntes, det var, ligesom én kom ridende og bankede. Hun kaldte da på min Fader og sagde: »Der er én her uden for.« Han stod også op og så' efter, men der var ingen. Lige kort efter hører hun, der bliver trukken en Vogn ud fra Vognskuret, og Hestene bliver...
En Skipperkone her fra Byen vilde rejse bort en kort Tid, og så bad hun den gamle Frøken Fanny, da hun rejste, om at se op til hendes Blomster og give dem Vand. Da hun så en Aften kom derop, så' hun Skipperkonen stå Lig på Gulvet. Hun døde også hen i Sommeren. En gi. Kone i Åbenrå.
Min Moders Bedstefader Clausen var også synsk. En Aften han lå i Sengen ved hans Kone, bad han hende om at gå ud og hente ham et Glas Vand, for han var bleven tørstig. Hun går ud til Kjelden efter Vandet og kommer ind igjen med det. Men da siger han helt rolig: »Gå uden om det der,« og så pegte han ad det, »der står en lille Ligkiste.« Hun så' ikke...
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Min Moder kom en Gang og vilde gå ind i Gjæsteværelset det var, mens vi boede i Frørup , hvor Sengene stod med Hovedenderne ind til den modsatte Væg. Men da hun kom, var de skubbede sådan til Side, at de stod for Døren, og hun kunde ikke få den op. Hun ser en død Mand ligge i den ene Seng, men kan ikke blive klog på, hvem det er. Så siger hun højt:...
1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Åbenrå og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Åbenrå. Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og så viste der sig en lådden Skikkelse med Øjne så store som små Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Min Moders Bedsteforældre boede henne i Søndergade her i Byen tæt ved Sønderport. Oldemoder så en Middagsstund en Mængde Småfolk af dem, de kalder Underbusser, ude i Gården tæt ved Stalden. De dandsede Kringelkrands med hverandre. Det havde til Følge, at Folkene brækkede Stalden ned og byggede den op et andet Sted. De troede altså, at deher Underbusser...
da.etk.DSnr_01_0_00152
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
En stor troldpige var ude at spasere. Så kom hun forbi en befordring. Det var en mand, der kjørte og plovede. Hun tog det i hendes forklæde og bar det hjem til hendes søskende. De tog i det og sagde: "Nej, sikke noget bitte noget, det kan formelig røre sig!" jakob vammen, jebjærg.
En ung kone fortalte mig forleden følgende: En aften, som jeg havde været ude ved min kjæreste og kom silde ind, kom der noget ned fra taget, som jeg gik langs med huset, og faldt mod jorden, det lignede et hvidt udbredt lagen. En kort tid derefter døde en af mine små søskende, °g jeg er V1S på> a^ det var et forvarsel, jeg så. Sor. Hansen.
Min kone var født på Livø, hendes fader var skovfoged der. En af hendes ældre søskende var en dag gået ud i skoven, og så gik hun vild. Endelig kommer hun til en grøft eller rende, som hun ikke kunde komme over, og hun giver sig til at græde. Da kommer der en lille bitte mand med en rød lue på og bar hende over. Hun kommer hjem og fortæller det, og...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
I mit Fødehjem i Lund var der et Kammer, hvor ingen turde ligge om Natten, der var noget, der gik og slæbte. Mine Søskende havde ligget i Kammeret og hørt på det og turde ikke være der. A lå der også i lang Tid, men hørte ikke noget. Så fandt min Fader på at brække Gulvet op på det Sted, hvor den Slæben var bleven hørt, og grave ned, og han fandt da...
På Kolding Kirkegård findes et Gravminde over en, der hed Ravn. Det består af et opstående Jærnkors, og nede ved Foden af det er ligesom en Jærnkasse, det står i, men ved Siderne af denne sidste er som noget Tralværk med Åbninger ind i den. Når Børn gik forbi dette Gravminde, havde de altid en lille bitte Sten i Hånden at putte ind i Kassen, for det...
Om Gården Børret på Ovrø er der bleven spået, at den skal forgå ved Ild. Ved det første Øgsehug, de gjorde, da Gården blev bygget, gav det nemlig Ild fra sig. Den er også nu brændt for 2 År siden. Datteren på Gården og hendes andre Søskende var som Børn meget bange for Ild, da de havde hørt om den Spådom. Men da de blev ældre, så glemte de det...
I mit Hjem blev der næsten aldrig talt om Varsler, men der er dog et Varsel, som har gjort stærkt Indtryk på mig. I 1890 døde flere af Halssyge i Ådum Sogn, og to af mine Søskende døde på Tårum Sygehus. Jeg var også livsfarlig syg. Da mine Søskende var begravede, sagde vor Nabokone, som var et meget sandfærdigt Menneske, at det sikkert også vilde blive...
Vi havde en gammel Klokke i Øse, der ikke havde gået i flere År, og der var hverken Lodder eller Perpendikkel ved den. Så var det en Dag tidlig i Efteråret i 1891, te mine Søskende var inde i Kammeret, hvor den stod, og da slog den et Slag. Det kom de jo og fortalte, og der var ingen af os, der vilde tro det, da den hverken gik, eller der var Lodder og...
I Mejlgård skov ved sognevejen står tre træer, to bøge og en eg, den ene er hul af ælde. De bliver sparede af ejeren på Mejlgård på grund af det sagn, der går om dem. Der var en gang tre søskende på Mejlgård, en dreng og to piger, som måtte forlade deres fædrenegård uden arv. Drengen tog et agern, og pigerne hver en bog og plantede pá det sted, nvor...
