Jens Aggersen, der boede i den sønderste gård her ad stranden, var noget klog og kunde gjøre alt skidt i staud. Han var jo som heksemester, og det, der var forhekset, kunde han også rette. Han gik med en kroget fod og var sådan en forbrodden (o-, gal) stodder, ja, det var en grumme én. Lars Spillemand, Gjotrup.
da.etk.DS_06_0_00843
Det er nu en 30 år siden der blev gravet to rasker ned i den sønderste gård her i byen, den ene under deres fårstidør, og den anden under kohusdøren. Der var en hugorm i hver flaske, og de blev gravet levende ned. A var med til at få dem i flaskerne og bar dem hjem, og konen var så glad ved det og gav os kageraeldmader for det. Der skulde jo være held...
På Lundhoje, en bitte krumme sønden her for byen, står der så tit et lys om aftenen. Mange har set det. Der har været tre hoje. Den ene blev udgravet for at få sten til en bygning, men den sønderste, som lyset står på, den er ikke udgravet endnu. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Der var trolde i Møgelhøj mellem Kvotrup og Gjeding, der nu er sløjfet. De kunde stå i deres sovekammer i en af de sønderste gårde i Kvotrup og se den stå på fire gloende pæle, og dem, der lå på den, kunde høre kister slå i låse. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
En mand kom forbi en høj ved gården Li i Tårs. Han så der blandt andet guld- og solvtøj en kande halvt fuld af guld. Da han var kommen et stykke bort, ønskede han, at "Gud give, den kande var min!" Da han kom hjem, stod kanden på bordet, og den skal endnu findes i den sønderste af Ligårdene. Nik. Christensen.
Imellem Farup og Kjærbøl er der en Skjelgrøft med en Spang over, og der har nok været et Dige lige på den sønderste Side af Grøften, for Stedet kaldes endnu Kjelds Dige. Her skal en Kone sidde Og spinde om Natten. Mads Hansen, Farup.
Gallebjærg Høje ligger lige nordøst for Tygslrup By, og der har Markedet været. Her er én begravet, som er bleven henrettet på Hoj en. Hans Grav er kjendt endnu og er helt grøn. Den sønderste af Højene stod Galgen på. Det ligger ellers i Hede der omkring. Vestervig S., Refs H. Kirstine Andersen, Vestervig.
I Alsbjærg bakker er der en stenknold, og der er bjærgfolk. En mand gik og plovede der, og så fandt han noget ovnværk, der var i stykker. Han boede i den sønderste gård i Alsbjærg, der nu er brækket ned, og hed Anders Krog. Nu kunde han jo nok tænke, hvis værk det var, og så slog han det sammen med nogle søm; men bjærgfolkene vilde ikke have det. Da det...
Den inderste Hel: inderste revle i havet. Lars Spillemand, Gjøtrup.
da.etk.JAT_06_0_00958
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
Forleden år fandt de en tønde ude i Klim Remme, da de harpede grus. Den gang de fik den slået i stykker, fandt de skelettet af en mand. De mente, at det var af en kræmmer, der for mange år siden var helt forsvunden. Han havde siddet i selskab med nogle andre om natten, og så var han bleven helt væk. Andre siger, at han fandtes i Tortip Klit af en, som...
Hulvejene var så dybe, at når de kjørte igjennem dem, måtte de have bjælder på bæsterne for at vare hinanden ad, at de ikke skulde møde hinanden. For at vare folk ved nattetid i de mørke nætter red der en ordonnants fra Torup klor og til Bår (en lang bakke i Vust). Lars Spillemand, Gjøtrup.
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Når Klim snapsting holdtes, kom felberederen om løverdagen og leverede skind, dernæst rejste han op til Hannæs og tog imod skind, kom så igjen om tirsdagen og tog imod skind fra den egn. Han var fra Nibe. Træhandlerne var fra Vendsyssel. De kom med vognrader, hjulborhjul o. s. v. Markedsgjæsterne dandsede og svirede og ødslede deres penge op. Á så en...
Dem, der saver sten, de rydder først alt kramsleriet væk, og så kapper de dem ind i bjærget. De saver tort, undtagen når stenen er for fugtig, og der samles lævvi i ridsen. Niels Erist. Bærteisen, Gjøtrup.
De første teglovne, her var, de var i Østerild, og så kom der en i Torup. Så stod de også i Klim bjærg og savede halvfjerde tomme sten. Nu saver de dem hele 8 tommer tykke, og en enkelt sten kan veje 18 til 20 pund. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Bondernes fæstebreve lod på, at de skulde være fri dagen efter, at de havde gjort hove. Men det misbrugtes sådan af herren, at de tit gjorde hove to, tre dage i træk. Min fader sagde tit: "Nu i dag skal vi have det og det gjort." Men så hallo, så kom der bojer for døren og så af sted til hove. Så blev det arbejde liggende. Min fader blev så fortumlet, at...
Der var kvægsyge her. Der var sådan sær stank i luften; en mand sagde, at det var fjorden, der skad over. Kreaturerne stritt som fluer, og de stank, forend de blev rigtig angrebne. Niels Krist. Bærteisen, Gjøtrup.
Vendelboerne kom kjorende hertil med lange rækker af hjul bundne bag efter vognen, for at sælge til os. Det var jo ene træhjul. Der var nogle lange djævle afvæderer med tværpinde, som de løb på. De lå jo og firkede med skidt bæster og redskab. Lars Spillemand, Gjøtrup.
De havde godt læs, nar de havde tre folk pa vognen. De havde skinner, som de hk slået pa raderne, for de kunde ikke evne at fa hjulene beslaede. Lars Spillemand, Gjotrup.
da.etk.JAH_01_0_00205