31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sønderst Place of Narration: Nørre-Farup Ribe
Imellem Farup og Kjærbøl er der en Skjelgrøft med en Spang over, og der har nok været et Dige lige på den sønderste Side af Grøften, for Stedet kaldes endnu Kjelds Dige. Her skal en Kone sidde Og spinde om Natten. Mads Hansen, Farup.
da.etk.DSnr_01_0_00194
Det er nu en 30 år siden der blev gravet to rasker ned i den sønderste gård her i byen, den ene under deres fårstidør, og den anden under kohusdøren. Der var en hugorm i hver flaske, og de blev gravet levende ned. A var med til at få dem i flaskerne og bar dem hjem, og konen var så glad ved det og gav os kageraeldmader for det. Der skulde jo være held...
da.etk.DS_07_0_01808
På Lundhoje, en bitte krumme sønden her for byen, står der så tit et lys om aftenen. Mange har set det. Der har været tre hoje. Den ene blev udgravet for at få sten til en bygning, men den sønderste, som lyset står på, den er ikke udgravet endnu. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
da.etk.DS_02_J_00049
Der var trolde i Møgelhøj mellem Kvotrup og Gjeding, der nu er sløjfet. De kunde stå i deres sovekammer i en af de sønderste gårde i Kvotrup og se den stå på fire gloende pæle, og dem, der lå på den, kunde høre kister slå i låse. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
da.etk.DS_01_0_00736
En mand kom forbi en høj ved gården Li i Tårs. Han så der blandt andet guld- og solvtøj en kande halvt fuld af guld. Da han var kommen et stykke bort, ønskede han, at "Gud give, den kande var min!" Da han kom hjem, stod kanden på bordet, og den skal endnu findes i den sønderste af Ligårdene. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00647
Denne bog den er min, kjøb dig én, den er din. lad enhver beholde sin, så beholder jeg og min. Mads Hansen, Farup.
da.etk.JAT_06_0_00733
Der går fortælling om, at der går en hovedlos hest ved det røde led, tæt nord for Mejlby. En aften kom en mand fra Ribe, og han får øje på en hest, som står ved leddet, “Er du en ret hest?” siger han til den, “nej, du er Døren tejj den nok ingen ret hest”. Men så kom den hen til ham, og han blev da endelig klog på, at det dog alligevel var en ret hest....
da.etk.JAT_06_0_00229
I on gård her vesterst i Farup by havde de en lille krumpen skrædder, der kjøbte hans kost inde ved aftægtsmanden. Da stormfloden kom, kravlede rieher to, skrædderen og aftægtsmanden, op på et lille bord, der stod derinde i æ dååns, og de fik brændevinsankeret med dem, •— det var jo det første, de tænkte på at redde. Det satte de midt imellem dem, og så...
da.etk.JAT_05_0_00338
Et par mænd, hvoraf den ene var fra Nørre-Farup, og den anden fra Vilslev, handlede sammen. Så kom de kjørende oppe fra Husum marked og vilde ned ad Jylland. Da kommer der en pige til dem og spørger, om hun ikke kan komme op at kjore. Jo, dersom hun vilde tage lejligheden, som den var. De havde et brændevinsanker bagi, der skulde smugles over, og det sad...
da.etk.JAT_05_0_00139
På Sønderhoved gik ungdommen i rå og gjør det vel endnu. Karlfolkene gik nemlig ikke på kroen om aftenen, men fra sted til sted, hvor der var unge piger i den giftefærdige alder. Der præsenterede de sig så længe, indtil der blev kjæresteforhold mellem én af dem og pigen. Så standsede selvfølgelig de andres besøg på det sted. Disse besøg foregik ved...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
da.etk.JAT_04_0_00092
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
da.etk.JAT_03_0_00964
Når vi slår, drejer vi ud kl. 3, 4 om eftermiddagen. Så bliver vi ved til kl. 12, ligger og hviler til kl. 1 eller to begynder igjen og kommer hjem til kl. 7. 8. Derpå sover vi til om eftermiddagen og skal sæ atter afstod. A'i kommer gjærne syngende og skrålende hjem. Forhen begyndte alle slanterne på én gang med arbejdet, og da var der et forfærdeligt...
Ribe har betydelig engslæt på Riber holme her syd for, og denne engslæt lejes bort ti! slættore. I den tid lever folkene godt, for de far kosten hos ejerne (O: bonderne og borgorne), som har engen. Hver fenne er inddelt i forskjellige dages slæt, og Når de har slået den. er de fri. Hver sondag er der stor fest derude med dands og karussel. Der er...
da.etk.JAT_01_0_00249
Der var en herremand på Kjærgård, som var skudfri, hverken stål eller bly kunde bide på ham. Når han red ud om morgenen med hans folk, og han holdt hans sabel ud, og de red under den, så var de også fri. J )en gang han skulde begraves, blev kisten sat på en vogn med fire for, men de kunde ikke trække den. Så blev der spændt otte for, men det kunde heller...
På min faders loft i Famp oppe under rullen ligger en gammel kalv, og den har ligget der i min faders tid. Når de har taget den ned, kan de ikke være i huset for spøgeri. De prøvede det en gang i min faders formands formands tid, men måtte atter lægge den op. I et kammer i gården færdedes en hvid jomfru, og ingen turde være der i det kammer om natten....
Gallebjærg Høje ligger lige nordøst for Tygslrup By, og der har Markedet været. Her er én begravet, som er bleven henrettet på Hoj en. Hans Grav er kjendt endnu og er helt grøn. Den sønderste af Højene stod Galgen på. Det ligger ellers i Hede der omkring. Vestervig S., Refs H. Kirstine Andersen, Vestervig.
Jens Aggersen, der boede i den sønderste gård her ad stranden, var noget klog og kunde gjøre alt skidt i staud. Han var jo som heksemester, og det, der var forhekset, kunde han også rette. Han gik med en kroget fod og var sådan en forbrodden (o-, gal) stodder, ja, det var en grumme én. Lars Spillemand, Gjotrup.
I Alsbjærg bakker er der en stenknold, og der er bjærgfolk. En mand gik og plovede der, og så fandt han noget ovnværk, der var i stykker. Han boede i den sønderste gård i Alsbjærg, der nu er brækket ned, og hed Anders Krog. Nu kunde han jo nok tænke, hvis værk det var, og så slog han det sammen med nogle søm; men bjærgfolkene vilde ikke have det. Da det...
En Nabo, vi havde i Tøtrup østen for Kolby Kro, havde tjent som Fåredreng på Irup, og han fortalte, at i den Tid var der så lidt Forslag i Føden på Gården. En Dag ligger han på Dåsen, der var den sønderste af en hel Række Høje, og i det samme ringer det til Middag på Irup. Der blev nu sådan Murren og Travlhed inde i Højen. »Tag min min Hat, tag mig min...