Når man fra et fremmed sted har fået høns eller kyllinger til tillæg, skal man lade dem se op gjennem skorstenspiben, inden man slipper dem ud i sin egen flok, så løber de ikke bort. Chr. Weis.s.
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Det træ, som ikke har haft rod i jorden, kan det onde ikke udrette noget ved, f. eks. flyvende røn i en stynet pil. Chr. Weiss.
Min fader, som var bager i Præstø, gjorde kors i dejen om aftenen, når den rar lagt, men talte ikke om grunden hertil. Chr. Weiss.
Forstenede søpindsvin kaldes her i egnen Smørlykker. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00603
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00395
Der fortælles, at heksene endogså kan ride til Bloksbjærg på møddingen, dersom der ikke er stål i den, og så taber gjødningen sin kraft. Et sted havde man lagt øksen i møddingen, hvorfor den også fik lov at ligge i fred; men da højtiden var forbi, og man skulde til at bruge øksen, kunde ingen huske, hvor den var, og man troede, nogen havde stjålet den....
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
For mange år siden boede i Bukkervp et par folk, der ikke enedes godt. Konen var noget opfarende, og han fik skyld tor at holde til med andre fruentimmer, hvad dog aldrig blev bevist. En morgen tidlig gik manden til skovauktion. Da der op ad dagen kom nogen for at tale med ham, undrede det dem, at dørene stod åbne, men at ingen folk var at se. De gik så...
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
Rotter og mus fordrives sikkert, når man, hver gang man skjærer brød, kaster et lille stykke hen i en krog med den tanke, at det skal være til dem. Der må ikke siges noget, og det skal fortsættes uden afbrydelse i længere tid. Chr. Weiss.
Der har været en klog doktor i Ballerup, der hed Kongsted. Han kunde stille ild ved at løbe rundt om den. En nat var der kommet ild op hos en mand i byen, og de fik så doktoren banket op, og han kom ud i sin bare skjorte og lob tre gange om ildstedet. Så slukkedes ilden og gjorde ingen videre skade. Derefter lob han ud i gadekjæret og dukkede sig ned...
Der boede en fattig skomager i Sønderhjøge, og kan havde mange børn, men kun lidt at give dem at spise. Så var det en host, han greb til det middel at sende hornene ud at sanke aks. Den ældste gik ud, inden solen kom op, og fik hurtig siu pose fuld, så var han fri for den dag, og de andre børn fik skjænd, fordi de gik hele dagen og kom endda hjem med...
Der lever endnu en mand i Præstø, der har fået sit ene øje slået ud. Som barn var han og hans broder gået ud for at stjæle aks efter moderens befaling, og markens ejer fik så drengene at se, men kjendte dem ikke. Han gik da til en klog smed og fik ham til at smedde et øjensøra. Derved blev der en hvid prik på drengens øje, og dermed var det slået ud....
Den i »Skattegraveren« beskrevne måde at vise vand på er også kjendt på Sjælland. Ch. Weiss. Se: Skattegraveren, 5te bind ur. 782.
681.- En gammel mand iViemose, Kalvhave sogn ved Præstø, der hed Rasmus Kræmmer.han havde en dragedukke og var meget rig. Han havde to tommelfingre på den ene hånd, og den ene af dem kalder de for en pengefinger, Den var ganske lille, men fuldt udviklet med negl og led og alting. Den finger skulde have skaffet ham dragedukken, der så ud som en skruptusse...
da.etk.DS_06_0_00681
Der skal være nogle væsener, som den Onde har skabt og bruger til at friste menneskene; de liguer tusser og har altid en skilling i munden, hvor mange man så tager fra dem; de kaldes dragedukker. Der har altid været folk nok, som vilde være rige på en bekvem måde, hvorfor Fanden ikke havde vanskeligt ved at blive af med dukken, især da han ikke forlangte...
Om en smed på Holbæk amt, som nok havde befattet sig med mere, end der horte til smedehåndteringen, såsom at slå øjne ud på folk o. lign., fortælles, at han en dag, da smedjen var fuld af folk, så ud af døren og sputgte, om ingen kunde se den sorte hund, som løb der uden for; men det var der ingen, der kunde. »Ja, da vil den hund nok se, ora der findes...
Fanden havde givet sig i tjeneste hos en tækkemand, men han skulde ikke have kosten og ikke anden løu end tækkemandens sjæl, dersom han kunde tjene ham til pas i syv år. Fanden hængte i efter bedste evne, men kunde aldrig komme så vidt, at tækkemanden kunde sige, at han var tilfreds med ham. Da det dog var billig hjælp, beholdt han ham lige godt og...
Der fortælles om bundtmager Mikkelsen i Næstved, at man har set ham på én gang i sit værksted og spaserende uden for byen. Om grev Dannemand på Astrup fortælles ligeledes, at han flere gange er set på steder, hvor han umulig kunde være, og at han tillige er bleven borte med ét. Chr. Weiss.
