Der er et lille rum (eller værelse) nede i kjælderen på Kjærgård. Det er nu helt tilmuret, men der er en lille åbning ind ved siden, og når den tilmures, bliver der atter åbning. Forsøget er atter og atter blevet gjort. Derinde skal en jomfru have begravet et barn, som hun havde dræbt. Andre fortæller, at hun også dræbte det der inde. Hun bliver ved at...
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
Lars Pilehæk er et spøgelse, som er meget lidt kjendt og mindre omtalt. Han er nemlig :slem til at "tage" dem, som taier om ham, og da han er meget lydhør og skarpsynet, er han ikke til at tage sig i agt for. Men går man ene ude om aftenen og især om sommeren og efteråret, vil man tit kunne hore den hvisken eller mumlen, hvorved han søger at gjække eller...
Jens Andersen i Tåning havde et barn, der var så sært, de vidste ikke, hvad det okadede. Så sagde atil Gjertrud, barnets moder, at hun skulde søge til Rakker-Mette. Hun kom og tog nogle tråde og slog knuder på. Det blev gjort her omme, så vi så det, og så blev trådene hængt op i et træ. Ligesom det svandt væk, skulde sygdommen og svinde. Så kom barnet...
På Vole mark ved Skanderup skjel ligger en høj, der kaldes Ormknolden. Tæt ved denne høj har en gang været en sten med læsning på, og under den skal der være gjemt en skat. En gang var en præst i Linå ovre at søge om skatten, men han kunde ikke hitte stenen. Så var det en anden gang, at en mand fandt denne sten. Manden ruskede nogle lyng og lagde ovenpå...
Da man vilde opbygge Randbøl kirke, havde man intet held dermed; ti hvad man byggede op om dagen, blev nedrevet om natten. Omsider mærkede man jo nok, at stedet, man havde valgt til byggeplads, var i en eller anden trolds magt, og man blev da nødt til at søge om en anden plads. Til den ende tog man to bøller og slog dem løs om aftenen, og hvor man så...
Da a var 5 år, og min fader endnu var levende, da var det en aften, te møllerens hunde i Skovdallunds molle de holdt en sådan søgen op til min faders hus. Der gik kirkevejen tæt om ved. Så sagde min moder: «Da vil a ud og se, hvad de hunde søger efter.» Lav hun kom ind, sagde min fader: «Hvad så du så? kunde du se noget ?» «Nejj a kunde ingen ting se.»...
Sønderjyden siger spottende til Norrejyden : Véd du, hvordan Jyllænderne blev skabt? Vi havde i vort land en mægtig stor ko, som rendte fra os langt op imod nord. Der tabte den en dag noget på en hede, og da det havde ligget nogle dage der, og solen havde skinnet der på, begyndte det at røre sig deri, og det var så mænd Jyllænderen, der nu var bleven...
Ørentvisten er så skarns til at søge efter folks øren. Den kravler så ind i hovedet, hvor den bygger sit bo og yngler helt forskrækkeligt. Så bliver mennesket tåbeligt- A. E. Jakobsen.
En søndag, medens folk var i kirke, var der kommet en Hudorm og havde lagt sig uden for Bis kirkedor. Da folk nu kom til doren og så det fæle uhyre, blev de meget forbavsede. Nogle af de forreste sprang over den, men da den begyndte at rejse sig, måtte de øvrige søge ud af vinduil erue. Så måtte man lave en anden udgang og opføde en tyr og nok én o. s....
I den tid, svinene havde lov at gå, hvor hen de lystede, var de løben op på en høj at søge føde. Da lød der en stemme : "Tag jere svin fra højen, de pisser jo ned på vort bord, hvis ikke, skal I få en ulykke." Siden turde de ikke lade svinene gå på højen. Det var vist på Ishø'j i Kalvslunde. Chr. N.
På min faders mark i Skiffard er en stor dal, Dybdal, og på begge sider er der temmelig store bakker. Østen for er Bjærgbakken, og som karlen pløjede derved en dag. fandt han en skade, som han gjorde i stand, imens han spiste sin meldmad. Da han kom tilbage, lå der en kage, hvoraf han selv spiste noget, og han gav også pigen noget, der gik og spredte...
Mogens's og Kristians døtre i Tise skulde en gang kjøre til Trandum kirke, hvor der boede en klog pige, som de skulde søge råd hos. Den ene af pigerne boede i Nørre-Tise, og den anden i Sønder-Tise, og så vilde den ene jo kjøre om ad den anden og tage hende med. Det var om uatten klokken 2 og månelyst, og der var et tyndt lag sne på jorden. Som de nu...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
I Udby havde de en gammel degn, som hed Andersen og var en rigtig rationalist. Hans præst hed Bech og var Vilhelm Bechs fader. Så kom V. Bech der som kapellan, og han vilde en dag ind i skolen og høre på, hvordan det gik med religionsundervisningen. Andersen talte netop med børnene om Jesu fristelse. Er der nu virkelig sådan en djævel til? spørger han...
Folk brugte meget at rejse sønderpå og tage tjeneste om sommeren. På vejen hen og hjem vilde rakkerne, gjærne søge dem op og plyndre dem. Der var en pige, som drog hjem ad og kom ud i Kvembjærg hede. Der gik hun vild, men fandt så til et sted og kom ind og spurgte, om hun kunde være der om natten. Jo, hun kunde så meget godt blive, men ud på aftenen kom...
En fattig aldorsmand af Hulbæk, Laurits Mortensen, er i fjendetiden ganske forarmet, er nådigst tilladt bækken for kirkedøren og godt folk om hjælp at besøge. Ex. Haff. den 24 april 68. Laurits Jensen miste skib og gods under Saltholmen, bevilget bækken for kirkedøren i kjøbstæderne. Ex. Haff. 15 febr. 1668. Peder Lauritsen Skjøt i Eoskilde må godtfolk...
Således fortælles, at i en gård i Hårslev var brænde vinstøjet i fuld gang, da beboerne af nogle gode venner i Ganib blev underrettede om, at inkvisitionen var ankommen der og vild derfra til Hårslev. De kom da straks boghvedesåer på mæske karret for at holde dampen nede, lagde noget hø eller foder nte< æg i som en hønserede i kjedelhiillet, og da nu...
Nu sejler vi i Jesu navn, hans hellig' engle før os frem, Gud bevar' både skib og mand og styr os med sin Helligånd. Kiri el ej s. Fra storm og vuver os bevar, fra havsens nød og alskens fare, alle, som søger vor gods og liff, o, stærke Gud, dem fra os drif. Kirielejs. Vejlby-Homå kirkebog. 164682.
Ved Limfjorden og så vidt vides også anden steds i Jylland er det en almindelig tro, at når en person er omkommen på vandet, og man skal søge hans lig, så skal man tage en hane med i båden, og når man da kommer over det sted, hvor liget er, vil hanen gale. Meddeleren har selv set to både, hver med en hane i, blive roede frem og tilbage på fjorden for på...
