228 datasets found
Danish Keywords: sød Place of Narration: Vejle
En Salve for Sår og Udslæt. Man opgraver en Skræpperod og vasker den ren og river den så på et Rivejærn så fin som mulig. Så kommer man det revne i en Lerpotte og tilsætter lige så megen sød Fløde, lægger så et tæt Låg over Potten og graver den en halv Alen ned i Jorden. Der lader man den stå i to Dage, og nu er den da bleven til en fin gul Salve, som...
da.etk.DSnr_04_0_01140
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
da.etk.DSnr_04_0_01134
Mortens aften fik vi søde boghvedegrød med smør i, ellers var de sure. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_04_0_00468
En gang spurgte man en mand fra Varde, som rejste meget på landet, hvorledes han var fornøjet med den kost, han fik der. Ja, det kunde jo nok gå, når det ikke var de mange surgrød, man fik om aftenen, men, lagde han til, jeg sk____i deres surgrød om aftenen, men om morgenen med en tår sød mælk på kan de jo være gode nok. Fred. Hansen.
da.etk.JAH_03_0_00220
Kan man sige : »Madam Mikke gav sin datter Rikke sød mælk at drikke for sin hikke« tre gange uden at trække vejret, går hikken over. H. V. R.
da.etk.DS_04_0_01930
Hikke. Man siger tre gange : »Hikke, fikke, mikke ! giv mig sød mælk at drikke.« Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01925
En Morsingbo og en Himmelbo lå i tjeneste sammen. En dag kom en befalingsmand ind i deres kammer og sagde lidt til Morsingboen. Da han var gået, siger denne til den anden: “A, søde baer, 34, da var det just en vigtig skider ham, han skulde just værgeløs at være kylt ud af æ dør på æ hoved og æ hals, te han kunde have pist ved det, sådan en vigtig...
da.etk.JAH_06_0_00498
Ny-kirke skulde have været bygget midt i sognet . . . Så begyndte de at bygge et andet sted, men det blev også revet ned. De tog nu fat det tredje sted, men det var lige nær. Endelig lod de to kviekalve drætte op med sød mælk, til de var år gamle, og så blev de spændt for en ny vogn. Næste morgen fandt de dem på kirkens nuværende plads. tue madsen,...
da.etk.DS_03_0_00880
På Bjørnhøjen sad om Aftenen en sort Høne på Æg, og det var Guldæg. Så var der en Kone, hun skulde have været fra Østergård, og hun tager en Dag og går derop. Så spænder hun hendes Forklæde fra sig og tager Hønen og sætter på Forklædet, og derefter tager hun Æggene. Siden hun nu fik dem, så satte hun Hønen igjen. Men om Natten kom den til Vinduet og...
En karl kunde stille blod o. s. v. med ord. Så kom han en dag op at kjøre med en præst, og de kom netop i tale om den ting. Så spurgte præsten ham, hvad han da sagde ved sådan lejlighed. Det sagde karlen. »Véd du, hvad de ord betyder?« Nej, han vidste det jo ikke. »Da skal jeg sige dig det. På dansk vil de omtrent lyde således: Søde Fanden, hjælp du mig,...
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
da.etk.JAT_06_0_01295
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_01213
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
Ildnavler: neglerødder. (Gjellerup). K. M. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00986
Provst Damgård i Odense havde i regelen kun tre tilhorere, når han prædikede i St. Knuds kirke, og disse tre var hans kone, hans datter og kordegnen. Fru Johansen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00724
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: “Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader”. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
da.etk.JAT_06_0_00534
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: “Og Jesus sagde . . . .” blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: “Å, luk døren der!” pens. lærer Johansen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00446
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: “De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud”. Han svarede: “Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have”. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360