Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
Mortens aften fik vi søde boghvedegrød med smør i, ellers var de sure. Letbæk mølle.
En gang spurgte man en mand fra Varde, som rejste meget på landet, hvorledes han var fornøjet med den kost, han fik der. Ja, det kunde jo nok gå, når det ikke var de mange surgrød, man fik om aftenen, men, lagde han til, jeg sk____i deres surgrød om aftenen, men om morgenen med en tår sød mælk på kan de jo være gode nok. Fred. Hansen.
Kan man sige : »Madam Mikke gav sin datter Rikke sød mælk at drikke for sin hikke« tre gange uden at trække vejret, går hikken over. H. V. R.
Hikke. Man siger tre gange : »Hikke, fikke, mikke ! giv mig sød mælk at drikke.« Jørg. H.
En Morsingbo og en Himmelbo lå i tjeneste sammen. En dag kom en befalingsmand ind i deres kammer og sagde lidt til Morsingboen. Da han var gået, siger denne til den anden: A, søde baer, 34, da var det just en vigtig skider ham, han skulde just værgeløs at være kylt ud af æ dør på æ hoved og æ hals, te han kunde have pist ved det, sådan en vigtig...
Ny-kirke skulde have været bygget midt i sognet . . . Så begyndte de at bygge et andet sted, men det blev også revet ned. De tog nu fat det tredje sted, men det var lige nær. Endelig lod de to kviekalve drætte op med sød mælk, til de var år gamle, og så blev de spændt for en ny vogn. Næste morgen fandt de dem på kirkens nuværende plads. tue madsen,...
Elias var den første tater, der bosatte sig i Tårs. Han boede på Natmandsbanken nordvest for Tårs kirke og var nede fra Hobro-egnen. Jens Hansen, der skal have været en gårdmandssøn oppe fra Tise, blev kjendt med Elias's datter og giftede sig med hende, og så kom han også til at bo der. Elias var god af sig, men noget fin på det og vilde gjærne, at nogen...
En murersvend, der hed Ketting, han arbejdede her i Linderumsgård for en 30 år siden, og var så stærk, at han kunde løfte to heste på én gang. Der var spændt dækkengjorde om hestene, og så kunde ban gå ind imellem dem og tage dem. Han parerede en gang med forpagteren på gården, han hed Ammidsbøl, om, at dersom hestene ikke kunde tage et læs af...
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." ...
For en 80 År siden boede en Mand på Knudshohnen i Ugilt, som de kaldte Iver Holmen, han var både Sognefoged og Lægdsmand. Så en Nat blev der 60 Alen Lærred væk for dem, og de søgte vidt og bredt efter dether Lærred; men det kunde jo ikke findes. Så rejser Iver over til denher Bragfwlts Kjælling og vil have hende til at vise det igjen. Han kommer derover...
Mølleren i Åstrup Mølle sønden og vesten for Hjørring han bliver syg og ligger for Døden. Så havde han 800 Rigsdaler i ene Sølv, og dem vilde han have med sig i Graven, så han forlangte, de skulde lægge dem i Kisten til ham, som da også blev gjort. Nu kommer Præsten derned til Begravelse, og han fik det at vide med de Penge. Men så vilde han ikke kaste...
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....
Pastor Fisker i Volstrup han havde været ved at mane én ned, og det kom han skidt fra. Han måtte da akkordere med Fanden om, at han skulde kjøre omkap med ham en halv Mil. Præsten havde hans Kusk med sig og Kj øretøj og samt, og han springer på Vognen, for han skulde jo kjore oyenpå, men Fanden skulde gå gjennem Jorden neden under. De skulde igjennem et...
De havde så mange Stude på Baggesvogn. En Vinter døde de halve af dem, og så troede Grevinden, der var nogen, der havde forhegset dem. Der var en Kjælling på Godset, de kaldte BragholtKjælling, hun boede i Bragholt og var en rigtig Hegs og havde Cyprianus. De Bøger låner Grevinden af hende. Der bliver en Stud slagtet, og der bliver gjort mange Kunster....
Der er en Gård her i Ugilt, der hedder Dalsager. Manden på Gården, den gamle Kræn Dalsager, han har flyt Rollingen tre Gange for at blive fri for noget Spøgeri, som gik der. Hver Nytårsaften kom der en grumme stor, sort Hund og lagde sig i Bryggerset ved Rendestenshullet. Dem, der så ham, de sagde, hans Øjne var som det klareste Ild. Så skulde den have...
Der boede en Pastor Høeg i Ugilt, det er ham, der har døbt mig, og han havde en Datter Kristine, der var forlovet med en Karl, som tjente i Præstegården, de kaldte ham Kræn Rådsig. Hun blev frugtsommelig ved ham, men så en Aften, der var Dands, det var om Julen, da dandsede hun så forfærdelig med min Fader, at hun gjorde Barsel anden Dagen, og Barnet...
