Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
Vrimmelkravet: værkelig ; ordlam : lidet veltalende. Morten Henrik Eriksen, Besser.
da.etk.JAT_06_0_01068
En kapellan i Onsbjærg, der hed Balle, vilde en dag gå over til landevejen, og så vilde han gå over marken for at skyde gjenvej. Der kommer han til en stor dreng, som står og strør mog. Så siger han til ham: Kan du ikke gå tilbage til skolen, min søn, og høre, onl jeg ikke har glemt mine briller. Drengen spiler øjnene op: Briller, hvad er det for...
Et sted her i . . . . var de ved at bygge og havde håndværksfolk. Så stod et vindue åbent, og hønsene fløj ind af det, just som fadene med vælling stod på bordet til middagsmad. En af dem lod en klat falde i det øverste fad. Så råbte datteren: Å, moer, hønsene har skidt i vællingen. - Ti stille, rør om, ror om! Mesteren ha7de stået uden for og hørt...
Folkene spiste til eftermad flæsk og æbler. Det var ret noget, drengen holdt af, og han spiste dygtig- Men da han nu vidste, at han skulde holde op samtidig med de andre, siger han til husbonden, som sidder med en halv skive brod: Niels, skjan- mig en skive brod af, rot nu. Han var jo bange for, at det skulde tage for lang tid, når han blev færdig med...
da.etk.JAT_03_0_00229
Yi var til kirke en juledag og havde bæsterne inde et sted, hvor der ellers så ret pænt ud. Så skulde vi beværtes, og vi fik æbleskiver med syltetøj pà. Da fik jeg en hel tot har i munden, som den var kommen af redekammou. Jeg tog den i al stilhed og smed den bag ved skatollet. En anden gang, de var ved at kjærne det samme sted, siger pigen: Hvordan kan...
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
I Sjælland har de haft en gåsebænk for enden af bordet, som gjæssene lå på æg i. Den var en fast bænk.
Grevinden på Bvattingsborg var med bendes dtttre kjort en lysttur op til Nordby i hostens tid, og de spaserede da omkring og så på arbejdet. Nu er det sådan, at de har host der >'ii tre uger før end på fastlandet, og der kom da lit .lyder derover og tog bøsttjeneste og kunde endda komme tilbage til hjemmet og der også tage bøsttjeneste. Så ser en...
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Når folk om natten kom forbi Besser kirke, hørte de undertiden nogen klage og stønne der ved kirkegårdsmuren. Man stod sig da ved at give den hedengangne et stykke linned. En gammel mand, der kom forbi en nat, måtte give sit lommetørklæde. tønnes klemmensen.
da.etk.DS_05_0_01151
På Udsagshage (den yderste pynt af Silleballen, Besser mark) boede i gamle dage en sørøver som i fællig med en anden sørøver på Vejrø plyndrede alle de skibe, som gik gjennem farvandet. Sml. nr. 1267. Jens Holm, Besser.
Der var en skolemester i Taftebjærg, der hed Kristen. Om aftenen gik han jo bygang hen, hvor nogen samledes, og så havde han fået den vane at sætte sig oven på kakkelovnen, forder var jo altid kun lidt varme. Når han nu sad der i hans store skindpels, tog han jo al varmen, Det var de andre ikke rigtig tilfreds med, og så en aften fandt et par stykker på...
En gammel mand i Besser, Villads Havkrog, fortalte som en mand på nogle og firs i slutningen af halvtredserne, at hans bedstefader havde været med til at sætte bakker i den nuværende Besser made, som ligger lige klods op til nordsiden af byen. Havet har altså indtil for 100 år siden gået helt ind til den. Da lå fartøjer og både ankrede lige op til...
Provstegården i Besser er dannet af tvende bøndergårde, der nu nedlagdes. Den ene gårds ejer kunde ikke stå sig og måtte overlade sin mark til grevskabet, den anden afstod sit fæste. Således kunde da markerne sammenlægges. Men mærkeligt nok fik man ikke de pladser, hvorpå gårdene havde ligget. Omgivet af præstegårdens jorder til alle sider ligger nemlig...
Mortens aften fik vi søde boghvedegrød med smør i, ellers var de sure. Letbæk mølle.
En gang spurgte man en mand fra Varde, som rejste meget på landet, hvorledes han var fornøjet med den kost, han fik der. Ja, det kunde jo nok gå, når det ikke var de mange surgrød, man fik om aftenen, men, lagde han til, jeg sk____i deres surgrød om aftenen, men om morgenen med en tår sød mælk på kan de jo være gode nok. Fred. Hansen.
Kan man sige : »Madam Mikke gav sin datter Rikke sød mælk at drikke for sin hikke« tre gange uden at trække vejret, går hikken over. H. V. R.
