Ved Hvalso kirke havde en drage en gang taget ophold, og når det var solskin, lå den og solede sig uden for kirkedøren, så folk ikke kunde komme ind i kirken for den, hvorfor de måtte hugge hul i den nordre side af tårnet og lave den indgang, som benyttes den dag i dag. Det var alligevel til uhygge at have dragen der, og meget blev prøvet for at blive...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
Æ boede i Arnum, og så vilde æ gjøre en Tur til Ringkjobing. Men æ vilde låne et Sæt Seletøj ved Manden på Spandetgård, for mit eget var for simpel, og så kjører æ derom ad, det var jo ikke af Vejen, men han sagde, han kunde ikke låne mig det mere end til Andendagen, for han skulde selv bruge det. Æ fik Seletøjet og sagde ham. hvad Tid æ kom tilbage med...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
Der boede en Kone på Brandholm, som var så begjærlig efter at samle Penge, og hun samlede så mange, at hun tilsidst kom til at eje en Guldbordplade. Af Frygt for, at den skulde blive stjålen, lod hun den nedgrave mellem Brandholm og Bækken. Det var imidlertid almindelig bekjendt, at den var nedgravet på dette Sted, og om Natten såes ofte Lys der,...
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
