Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
Den første Præst i Gjern, jeg kan huske, var Thurah. Han havde en Søn, som han selv dimitterede til Universitetet, men senere blev tungsindig og døde på Randers Hospital. Thurah fik i Sinde at sende sine Gjæs til Skolestuen for der at få udruget Gjæslinger. Da en Bonde i Gjern mældte det til Øvrigheden, måtte Thurah tage Gjæssene hjem og udrede en Mulkt...
Der er en gammel Skat gravet ned et Sted i Grund Skov, og samme Sted skal der også være gravet et Lig ned. Når det bliver gravet op, så skal det føres til Barrit Kirkegård og begraves der. Efter gammel Tro skal Skatten graves op en bestemt Aften i Nymåne, og det skal jo gjøres stiltiende. Så var der nogle Mænd, der vilde prøve at grave den op; en af dem...
Der skal have været en rig Grev Otto fra Rosenvold, som grov en stor Skat ned i Skoven der, og den var gjemt i en Messingkiste. For at finde den Skat, skal man være 4 Mand, og den ene af dem skal være ugift. De skal møde ved Fuldmåne en Torsdag Nat lige ved Midnat. En Gang blev også fire Mand fra Stovby enige om at gå hen og finde Skatten, og de fik fat...
En Lindorm havde sit Tilhold i en Grusgrav i Nærheden af Ejby ved Kjøge. Den kunde flyve og fløj så hen og lagde sig om Kirken og snoede sig formelig op omkring Kirketårnet og klemte det sådan, at det slog en Revne. Folkene i Sognet vidste længe ikke, hvad de skulde gjøre for at få Død på Uhyret, for de turde ikke en Gang komme til Kirke. Så blev de...
Der har været en Lindorm om Kirken i Ejby ved Kjøge, og den snoede sig op ad Kirketårnet og lagde sig ned udenfor Døren, som netop fandtes i den vestre Tårnmur. Folk kunde da ikke komme ind i Kirken, og de måtte lave sig en ny Indgang i den søndre Side. Oppe i den vestre Tårnvæg er endnu en Revne, som skal være fremkommen ved, at Lindormen klemte sig...
På Kirkegårde må der ikke være Lindetræer, for da vi der ved Træets Rødder avles en stor Orm, som kaldes Lindorm. Den er slem til at lægge sig foran Doren på de Kirker, hvor Doren vender mod Solen o: mod Syd. Derfor har man tit måttet flytte Do ren, da Lindormen har spærret den sydlige Indgang. En Gang havd man været så uforsigtig at plante en Lind på en...
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
De kastede til en Bjærgmand, og det skulde være tiende. Så kommer de til hans Kuffert og bliver ved at kaste, til de kan se hele Krammet. Med det samme står der en Kok lige oven på Kufferten, og han slår en stor Skid. Så siger den ene af Mændene: »Da har a Fanden ta' mig aldrig hørt, en Kok har slået en Skid nærere.« I det samme sank Kassen. Så bliver de...
På en gård på øen Als levede for en del år siden en frue, der hed Karen Gordus. Mens hun levede, førte hun et afskyeligt liv. Da hun var død, fik hun derfor heller ikke ro i sin grav, men blev ved at tumle værre end før. Manden, der ejede gården, var naturligvis kjed af dette spektakkel og sørgede for at få hende manet ned. Det skete også, hun blev...
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom og kom de, så mente bønderne heller...
I Holmen boede en Mand, der hed Hans Holmen og var en halv Troldmand. Han havde også Cyprianus. En Aften kom han og lians Kone, Ingeborg, kj ørende fra Lokken. Da lob der en hovedløs Hest på Marken. Så siger hun: »Se, Hans, se, Hans, har du set det?« »Ti stille, bitte Moor.« Da de så kommer hjem og vil i Seng, bliver der sådan el farligt Spektakel på...
I et lidet Skab i Ejby Kirke findes Levningerne af tvende store Horn, hvorom man fortæller, at da Kirken blev bygget, vilde man på den nordre Side anbringe en Dør til Indgang. Denne sees endnu kjendelig at have været og er tilmuret. Man vil, at en Lindorm med Afkom skal have forhindret denne Dørs Indretning. Over det tilmurede Dørhul findes i Kalk...
I Oldrup var der en Nisse, og han fik en Potte Sødgrød hver Løverdag Aften, og de var sat op på Ovnen til ham. Han bestilte ikke andet om Morgenen end at moge for Pigen i Nødset, og om Dagen sad han for det meste i Ladevinduet og slikkede sig. Så var Karlen kommen så tidlig op en Dag, at han havde set, Nissen havde været ved at moge, og så siger han til...
En Fæster til Gården Øland var bleven så forarmet, at det var ham umuligt at udrede sit Landgilde til Herremanden, og hvad Afgifter der ellers var, derfor truede han ham med at jage ham fra Gården. Nu gik der det Sagn på Egnen, at der lå en Skat skjult i Jorden et Sted på Øland Mark, og den kom til Syne hver SantHans Aften, idet en stor Kobberkjedel skød...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
A er født i Lundgård i Alstrup. Dér havde vi iblandt andre en mageløs god ko til at malke. Men med ét blev hun så underlig og stod og hængte med hovedet ned i jorden, og mælk var der ikke af. De kunde ikke begribe, hvordan det kunde være. De havde et karlekammer med væg lige op imod nødset, og dér inde lå en dreng, som hørte, det malkede der inde om...
En gang var der en præst i Hygum ved navn Peder Jakobsen, som var en meget dygtig præst, men mange af folkene syntes, at han var for stræng, og klagede derover til biskoppen. Så en søndag kom denne ganske uventet for at høre, om det var sandt, hvad folkene sagde. Der var en gi. kone i kirken, der holdt meget af præsten. Idet hun nu så biskoppen, gav hun...
I den vestligedel af Roslev i noget, som kaldes Syvtal, er en dal, som kaldes Lorilddal, og her er en gang i krigens tid nedgravet en skat, som står i en stor kobberkjedel. En mand i Tyskland drømte en nat, at der var en skat i Lorild, og han så bestemt pletten, hvor den lå. Så rejste han til Danmark for at lede efter den dal, der kaldes Lorilddal, og...
Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
