Tyrens kamp med lindormen ved Smorum kirke i våbenhuset. Opfødt i tre år ved sød mælk, men bukkede under. En anden opfødt i fem år vandt sejr. v. Boye.
Nissen eller pugen fik jo al tid smor i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. _ Men smorret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden. A. L. 80 B. Nisser.
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: Dævlen...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Æ sku hællseu jær fræ Tøg-er Yysappæ/ses Tø^er å Stower-Pæ/ses Lawrisens Kjæjjsten, om I wil et wæjj så goive å kom hæ ne/er o sønnde måår å fo en bi ust å brø å så føles mæj te kjærrk å høør en dæjjle broowils sød, å så føles mæj hjæw ijæn fræ kjærrk å fø en skiiful te jær ojen, å så hå di Døwwlen regejer mæ s få mæ, te æ sku sæjj ed te-^'ær, at I mot...
Der var en kone, der kom med en potte sødsuppe til min moder. "Her har a en potte sødsuppe til Dem, madam," sagde hun, "men a vil bede Dem om at tage lidt varlig oven af, for det er ikke fri for, at der er et gran skidt på æ bunde. Der er nu så mange måder at stande sødsuppe på, men a kjender nu ikke noget til det, a bruger min gamle måde. Nogle tager...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
En Hare havde sit stadige Ophold omkring ved Herregården Broløkke på Langeland, og alle mente, at der var noget sært ved den. Den var også tit inde i Gården, og når Herskabet kom kj ørende for Døren, kom den altid hen til Vognen og sprang somme Tider op på Vogntrinet og kikkede ind i Vognen. Kusken sagde da: »Nå, nå, der har du ikke noget at gjøre.« Der...
Det sydvest Tårn på Engelsholm det er Fandens Tårn. En Gang var der så mange fremmede, at de kunde ikke huse dem, uden der skulde én ligge i en Seng inde i det Værelse. Pigen fik så Befaling til at gå ind og danne Sengen, og hun kommer også derind med Lys, men da lå der en stor sort Hund midt på Sengen. Den sagde ingen Ting, men gjorde heller ikke Tegn...
En Salve for Sår og Udslæt. Man opgraver en Skræpperod og vasker den ren og river den så på et Rivejærn så fin som mulig. Så kommer man det revne i en Lerpotte og tilsætter lige så megen sød Fløde, lægger så et tæt Låg over Potten og graver den en halv Alen ned i Jorden. Der lader man den stå i to Dage, og nu er den da bleven til en fin gul Salve, som...
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Våbenhuset ved Kirke-Hvalsø Kirke findes på den nordre Side, medens det almindelig på Sjælland er på den søndre. Der lå i ældre Tid en Lindorm omkring Kirken og havde sit Hoved liggende lige for Indgangen. Da måtte Folk bryde Hul på den nordre Side for at komme ind. Men nu gjaldt det også om at komme af med Ormen. En klog Mand gav dem det Råd, at de...
Der skal have gået en landmåler på Stistrupgårds mark og ned efter Fovlum Korre tværs over agrene. De kunde høre, han slæbte lænker, der ringlede. A gik en aften fra skolen, og degnen sagde til mig: "Nu skal du passe på, du går ikke vild." Men a gik lige godt vild og kom tilbage. Nu skammede a mig jo ved at gå ind og gik så for anden gang, men kom så ned...
Ved Skibbinge Lirke har ligget en lindorm for indgangen ved den søndre side. Derfor måtte man slå hul og sætte en dor i den nordre side, medens de opfødte en tyr med sød mælk i syv år. Men da de syv år var omme, kunde tyren alligevel ikke få magt med lindormen og blev ødelagt af den. Den gik på omgang blandt bønderne, og nu måtte en bondekone tilstå, at...
På Tjornelunde mark lå en sten med et mærke, som om en vældig orm kunde have slået i den med sin hale. En pige havde opfødt en orm med sød mælk, da de gik på fælleden at malke. Men til sidst blev den så stor og voldsom en lindorm, at den blev en frygtlig plage for byen . . . Tyr i kamp med den } og da slog ormen mærket i stenen. Jorgen Pedersen.
Min faders bedstefader pløjede på en mark. Et sted fornam han en stærk hede, og det lugtede, som om det kunde være bagevarme, men oven på jorden lå bageredskaber o. s. v. Hen op imod middag stod der en tinskål med to ører på af dem, vi kaldte spiseskåler i forrige tider, fuld af sød vælling, og der lå en sølvske ved siden af. På en tallerken var der et...
En fattig kone, de kaldte Svine-Karen, kom tit til Nielstrup at tigge. En gang kom hun ind til min oldefaders forældre og gik med et bitte barn. Konen i gården havde også et barn, og da hun gjærne vilde til Randers, så siger Karen: "A kan så mænd gjærne blive og give dit barn patte imens". Hun blev der så den dag og paste barnet. Men siden, da min...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
