En Lindorm lå om en Kirke, og den var så lang, at den kunde nå rundt om den og tage sin Hale i Munden. De opfødte en Tyr i tre År med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok. Så fik den Mælk i tre År til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften. Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de...
En tilmuret Kirkedør på den nordre Side af Uggerløse Kirke har man et Sagn om, som findes flere Steder, nemlig at en Lindorm havde lagt sig for Kirkedøren, og man derover måtte skaffe ny Indgang. Den blev stanget ihjel af en Tyr, som i syv År var opfødt med sød Mælk. Et lignende Sagn fra Tostrup Kirke. Her er den søndre Dør tilmuret.
Der var en Gårdbo i Stenbjærggård. Han var lysten i Sødgrød med Mælk til, og til Gjengjæld gik han og røgtede Kreaturerne. En Gang blandede Pigen Saltlage og Vand sammen og gav ham at dyppe Grøden i. Det blev han vred for, og så vred han Halsen om på den røde Ko. Men da han siden fik at vide, at det var ikke den Pige, der plejede at give ham Mad, men en...
En Student var ude at spasere ved Skanderborg Slotsplads, og da kommer han til en Hund, der ligger i en Kringle og sover. Han står og ser på den, og så trækker han hans Frakke af og lægger ved Siden af Hunden, tager den og lægger på Frakken, men opdager ellers ingen Ting. Altså tager han og lægger Hunden tilbage på dens Plads. Så siger den: »Var det...
Tyrens kamp med lindormen ved Smorum kirke i våbenhuset. Opfødt i tre år ved sød mælk, men bukkede under. En anden opfødt i fem år vandt sejr. v. Boye.
Nissen eller pugen fik jo al tid smor i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. _ Men smorret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden. A. L. 80 B. Nisser.
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: Dævlen...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Æ sku hællseu jær fræ Tøg-er Yysappæ/ses Tø^er å Stower-Pæ/ses Lawrisens Kjæjjsten, om I wil et wæjj så goive å kom hæ ne/er o sønnde måår å fo en bi ust å brø å så føles mæj te kjærrk å høør en dæjjle broowils sød, å så føles mæj hjæw ijæn fræ kjærrk å fø en skiiful te jær ojen, å så hå di Døwwlen regejer mæ s få mæ, te æ sku sæjj ed te-^'ær, at I mot...
Der var en kone, der kom med en potte sødsuppe til min moder. "Her har a en potte sødsuppe til Dem, madam," sagde hun, "men a vil bede Dem om at tage lidt varlig oven af, for det er ikke fri for, at der er et gran skidt på æ bunde. Der er nu så mange måder at stande sødsuppe på, men a kjender nu ikke noget til det, a bruger min gamle måde. Nogle tager...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
En Hare havde sit stadige Ophold omkring ved Herregården Broløkke på Langeland, og alle mente, at der var noget sært ved den. Den var også tit inde i Gården, og når Herskabet kom kj ørende for Døren, kom den altid hen til Vognen og sprang somme Tider op på Vogntrinet og kikkede ind i Vognen. Kusken sagde da: »Nå, nå, der har du ikke noget at gjøre.« Der...
Det sydvest Tårn på Engelsholm det er Fandens Tårn. En Gang var der så mange fremmede, at de kunde ikke huse dem, uden der skulde én ligge i en Seng inde i det Værelse. Pigen fik så Befaling til at gå ind og danne Sengen, og hun kommer også derind med Lys, men da lå der en stor sort Hund midt på Sengen. Den sagde ingen Ting, men gjorde heller ikke Tegn...
En Salve for Sår og Udslæt. Man opgraver en Skræpperod og vasker den ren og river den så på et Rivejærn så fin som mulig. Så kommer man det revne i en Lerpotte og tilsætter lige så megen sød Fløde, lægger så et tæt Låg over Potten og graver den en halv Alen ned i Jorden. Der lader man den stå i to Dage, og nu er den da bleven til en fin gul Salve, som...
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Der skal ligge en Lindorm under Brande Kirke, og når der kommer allerflest Folk i Kirken, vil den vælte den, og ingen kommer levende ud. Så kommer den op og gjør Ulykker omkring i Sognet, hvor den kan. Der skal så opfødes to Tyrkalve med sød Mælk og Hvedebrød, og de skal mødes med den nede i Brandlund Sande, hvor der skal stå en stor Kamp. Ormen basker...
Der skal have gået en landmåler på Stistrupgårds mark og ned efter Fovlum Korre tværs over agrene. De kunde høre, han slæbte lænker, der ringlede. A gik en aften fra skolen, og degnen sagde til mig: "Nu skal du passe på, du går ikke vild." Men a gik lige godt vild og kom tilbage. Nu skammede a mig jo ved at gå ind og gik så for anden gang, men kom så ned...
Ved Skibbinge Lirke har ligget en lindorm for indgangen ved den søndre side. Derfor måtte man slå hul og sætte en dor i den nordre side, medens de opfødte en tyr med sød mælk i syv år. Men da de syv år var omme, kunde tyren alligevel ikke få magt med lindormen og blev ødelagt af den. Den gik på omgang blandt bønderne, og nu måtte en bondekone tilstå, at...
På Tjornelunde mark lå en sten med et mærke, som om en vældig orm kunde have slået i den med sin hale. En pige havde opfødt en orm med sød mælk, da de gik på fælleden at malke. Men til sidst blev den så stor og voldsom en lindorm, at den blev en frygtlig plage for byen . . . Tyr i kamp med den } og da slog ormen mærket i stenen. Jorgen Pedersen.
