Mortens aften fik vi søde boghvedegrød med smør i, ellers var de sure. Letbæk mølle.
En gang spurgte man en mand fra Varde, som rejste meget på landet, hvorledes han var fornøjet med den kost, han fik der. Ja, det kunde jo nok gå, når det ikke var de mange surgrød, man fik om aftenen, men, lagde han til, jeg sk____i deres surgrød om aftenen, men om morgenen med en tår sød mælk på kan de jo være gode nok. Fred. Hansen.
Kan man sige : »Madam Mikke gav sin datter Rikke sød mælk at drikke for sin hikke« tre gange uden at trække vejret, går hikken over. H. V. R.
Hikke. Man siger tre gange : »Hikke, fikke, mikke ! giv mig sød mælk at drikke.« Jørg. H.
En Morsingbo og en Himmelbo lå i tjeneste sammen. En dag kom en befalingsmand ind i deres kammer og sagde lidt til Morsingboen. Da han var gået, siger denne til den anden: A, søde baer, 34, da var det just en vigtig skider ham, han skulde just værgeløs at være kylt ud af æ dør på æ hoved og æ hals, te han kunde have pist ved det, sådan en vigtig...
Ny-kirke skulde have været bygget midt i sognet . . . Så begyndte de at bygge et andet sted, men det blev også revet ned. De tog nu fat det tredje sted, men det var lige nær. Endelig lod de to kviekalve drætte op med sød mælk, til de var år gamle, og så blev de spændt for en ny vogn. Næste morgen fandt de dem på kirkens nuværende plads. tue madsen,...
På Bjørnhøjen sad om Aftenen en sort Høne på Æg, og det var Guldæg. Så var der en Kone, hun skulde have været fra Østergård, og hun tager en Dag og går derop. Så spænder hun hendes Forklæde fra sig og tager Hønen og sætter på Forklædet, og derefter tager hun Æggene. Siden hun nu fik dem, så satte hun Hønen igjen. Men om Natten kom den til Vinduet og...
En karl kunde stille blod o. s. v. med ord. Så kom han en dag op at kjøre med en præst, og de kom netop i tale om den ting. Så spurgte præsten ham, hvad han da sagde ved sådan lejlighed. Det sagde karlen. »Véd du, hvad de ord betyder?« Nej, han vidste det jo ikke. »Da skal jeg sige dig det. På dansk vil de omtrent lyde således: Søde Fanden, hjælp du mig,...
Majfesten blev forhen højtideligholdt med ringridning omkring majbogen. Så blev der sunget følgende: Goddag, goddag, du ærlig mand, Maj er velkommen. og giv et par skilling eller to. Glæder os Gud og så den søde sommer. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 3. Ride sommer i by m. m.
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
Den præst i Staby, som de stjal præstegården fra, havde en slem kone, der vilde sulte ham. Han sagde til hende: Jeg lever ved søde villing og tørrede hvilling, men du spiser mine ænder, din Satan! Den samme præst gik til klub i Ringkjøbing løverdag aften og kom tilbage søndag morgen. Så tog han ind til mine forældre i Tim og var både sulten og tørstig....
Det var mit Ærende, at jeg vilde skrive om noget, jeg havde forglemt i Historien, og det var, te æ Kuen hun slot æ Tywwfenger mæ sød Mjælk, få dænd kund et blyw slot mæ andt. Sød mælk o: avflåt mjælk, ikke nymalket mælk. Sottrup S., Sønderborg A. Cæcilie Andresen, Snogbæk.
I Løgager i Tern boede en gammel Mand, der hed Niels Rask. Han havde flere Gange set et Lys stå ude i Marken om Aftenen, og så gik han en Gang derud til Stedet og begyndte at grave, for han tænkte jo, der var sat en Skat ned. Han kom også godt nok til en Kiste, og den sad der en Hund på. Så tog han hans Frakke af og lagde ved Siden af og tog nu Hunden...
Vi har altid været rædde for at komme forbi Guldhøj, der ligger nede i den tykke Skov. Så- var der en tre Personer, der var komne i Tanker om at ville grave efter den Skat, som efter Sagnet skulde være i Højen. Det var Peder Løjtenant og Morten Bollesen og Mathies. Nu havde de nok hørt, at når de fik fat i Skatten, så skulde de have Grev Ott på Ryggen...
Egvad Kirke. En Bygmester havde påtaget sig at bygge Kirken, men da han ikke kunde få den færdig til den bestemte Tid, var han meget bedrøvet, og en Aften kom så en Mand til ham, som vilde påtage sig at bygge den færdig til den bestemte Tid, dersom Bygmesteren kunde sige ham, hvad han hed. Men dersom han ikke kunde det, skulde han tilhøre ham. En Aften,...
Når du vil kalde, o Herre sød, til Rede lad mig da være, min Sjæl med Fryd i Abrahams Skjød lad dine Engle bære. O, Jesus Krist, som Døden vist for mig på Korset tålte, i Dødens Krig stå du mig bi, at jeg kan Sejer beholde! P. Simonsen, Mølholm.
En Lindorm lå om en Kirke, og den var så lang, at den kunde nå rundt om den og tage sin Hale i Munden. De opfødte en Tyr i tre År med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok. Så fik den Mælk i tre År til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften. Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de...
En tilmuret Kirkedør på den nordre Side af Uggerløse Kirke har man et Sagn om, som findes flere Steder, nemlig at en Lindorm havde lagt sig for Kirkedøren, og man derover måtte skaffe ny Indgang. Den blev stanget ihjel af en Tyr, som i syv År var opfødt med sød Mælk. Et lignende Sagn fra Tostrup Kirke. Her er den søndre Dør tilmuret.
Der var en Gårdbo i Stenbjærggård. Han var lysten i Sødgrød med Mælk til, og til Gjengjæld gik han og røgtede Kreaturerne. En Gang blandede Pigen Saltlage og Vand sammen og gav ham at dyppe Grøden i. Det blev han vred for, og så vred han Halsen om på den røde Ko. Men da han siden fik at vide, at det var ikke den Pige, der plejede at give ham Mad, men en...
En Student var ude at spasere ved Skanderborg Slotsplads, og da kommer han til en Hund, der ligger i en Kringle og sover. Han står og ser på den, og så trækker han hans Frakke af og lægger ved Siden af Hunden, tager den og lægger på Frakken, men opdager ellers ingen Ting. Altså tager han og lægger Hunden tilbage på dens Plads. Så siger den: »Var det...
