31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sød
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
da.etk.DSnr_06_0_00737
I Rise på Ærø har været en Lindorm, og den lå omkring Kirken og kunde nå at stikke Hovedet ind ad Kirkedøren og nå helt op til Alteret. Den gav sig endogså af med at grave Ligene op på Kirkegården. Gudstjenesten var nu standset i lang Tid. Så blev der opfødt en Tyrkalv i en Gård lige overfor Kirken med sød Mælk i tre År, og nu stod Kampen imellem dem. På...
da.etk.DSnr_02_E_00043
Min mand havde svindsot i syv år, og han døjedeså svært med, at han aldrig kunde stille maden i sig, og der gik så meget til på den måde af fødevarer, for han var altid lige sulten. Så var a en dag ude i heden at plukke lyng, og der var a inde i et lille hus at spise min meldmad. A klagede min nød for konen, og hun sagde: «Vil du komme i morgen tidlig,...
da.etk.DS_04_0_02000
Skrædder Daniel Jensens son Peter fortalte, at der var en gårdmand i — jeg husker ikke, om det var Syvendekjob eller Jyderup — som fortalte til ham og en anden mand, da de fulgtes ad hjem fra Holbæk, at en gang, som han gik og rev hø, var der en snog, som stak ham i den ene tå gjennem et hul i træskoen. 1 syv år havde han al tid pine i den tå; han måtte...
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
da.etk.JAT_06_0_00970
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
da.etk.JAT_06_0_00633
Her blev majvisen sunget sådan. flod dag, god dag, min kjære mand, — Maj ero velkommen. — og må vi komme til jer i dag. Glæd os Gud og så den ny skjærs>ommer. Vi har os en maj bøg sat, og den Batt' vi om pintsenat. Vor majbøg er så højt i sky. den lyser over Lyngby by. Vor majbøg er så fast i jord, at den kan stå i femten år. Den bonde har så god en...
da.etk.JAT_04_0_00026
1722 blev der til Frederik den 4des søn, siden Kristian den 5tes, fødselsdag indbudt adelsmænd. Her iblandt var der også den rige Bentzon fra Gjeddes dal. Etter taflet vilde enhver af gjæsterne skjæDke prinsen en gave, og efter sagnet vilde Bentzon skjænke prinsen Kjøge kro, beliggende tæt ved Østersøen øst for Kildebrønde. Hertil svarede prinsen: "Så...
da.etk.JAH_02_0_00309
Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« — »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
da.etk.DSnr_04_0_01101
Den første Præst i Gjern, jeg kan huske, var Thurah. Han havde en Søn, som han selv dimitterede til Universitetet, men senere blev tungsindig og døde på Randers Hospital. Thurah fik i Sinde at sende sine Gjæs til Skolestuen for der at få udruget Gjæslinger. Da en Bonde i Gjern mældte det til Øvrigheden, måtte Thurah tage Gjæssene hjem og udrede en Mulkt...
da.etk.DSnr_04_0_00481
Der er en gammel Skat gravet ned et Sted i Grund Skov, og samme Sted skal der også være gravet et Lig ned. Når det bliver gravet op, så skal det føres til Barrit Kirkegård og begraves der. Efter gammel Tro skal Skatten graves op en bestemt Aften i Nymåne, og det skal jo gjøres stiltiende. Så var der nogle Mænd, der vilde prøve at grave den op; en af dem...
Der skal have været en rig Grev Otto fra Rosenvold, som grov en stor Skat ned i Skoven der, og den var gjemt i en Messingkiste. For at finde den Skat, skal man være 4 Mand, og den ene af dem skal være ugift. De skal møde ved Fuldmåne en Torsdag Nat lige ved Midnat. En Gang blev også fire Mand fra Stovby enige om at gå hen og finde Skatten, og de fik fat...
da.etk.DSnr_03_0_01370
En Lindorm havde sit Tilhold i en Grusgrav i Nærheden af Ejby ved Kjøge. Den kunde flyve og fløj så hen og lagde sig om Kirken og snoede sig formelig op omkring Kirketårnet og klemte det sådan, at det slog en Revne. Folkene i Sognet vidste længe ikke, hvad de skulde gjøre for at få Død på Uhyret, for de turde ikke en Gang komme til Kirke. Så blev de...
Der har været en Lindorm om Kirken i Ejby ved Kjøge, og den snoede sig op ad Kirketårnet og lagde sig ned udenfor Døren, som netop fandtes i den vestre Tårnmur. Folk kunde da ikke komme ind i Kirken, og de måtte lave sig en ny Indgang i den søndre Side. Oppe i den vestre Tårnvæg er endnu en Revne, som skal være fremkommen ved, at Lindormen klemte sig...
da.etk.DSnr_02_E_00053
På Kirkegårde må der ikke være Lindetræer, for da vi der ved Træets Rødder avles en stor Orm, som kaldes Lindorm. Den er slem til at lægge sig foran Doren på de Kirker, hvor Doren vender mod Solen o: mod Syd. Derfor har man tit måttet flytte Do ren, da Lindormen har spærret den sydlige Indgang. En Gang havd man været så uforsigtig at plante en Lind på en...
da.etk.DSnr_02_E_00046
Der var en Lindorm, havde en Hule, og hver St.-Hansdag kom han ud og skulde have en Mø til Kost. Det gik om ved Lodkastning, hvem der skulde opofres. De vidste ikke, hvad de skulde gjøre, men hittede så på at opføde en Tyr, der skulde gjøre det af med Lindormen. Tyren blev opfødt med Nøddekjærner og sød Mælk, og han kaldtes derfor Nøddekalven. De havde...
da.etk.DSnr_02_E_00001
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn — det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun...
da.etk.DSnr_02_B_00212
De kastede til en Bjærgmand, og det skulde være tiende. Så kommer de til hans Kuffert og bliver ved at kaste, til de kan se hele Krammet. Med det samme står der en Kok lige oven på Kufferten, og han slår en stor Skid. Så siger den ene af Mændene: »Da har a Fanden ta' mig aldrig hørt, en Kok har slået en Skid nærere.« I det samme sank Kassen. Så bliver de...
da.etk.DSnr_01_0_00842
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
da.etk.DS_07_0_00611
På en gård på øen Als levede for en del år siden en frue, der hed Karen Gordus. Mens hun levede, førte hun et afskyeligt liv. Da hun var død, fik hun derfor heller ikke ro i sin grav, men blev ved at tumle værre end før. Manden, der ejede gården, var naturligvis kjed af dette spektakkel og sørgede for at få hende manet ned. Det skete også, hun blev...