Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
Bylder sættes væk, når man klemmer noget af materien ud i en æggeskal, og så sætter den ud på møddingen (eller på huset), så fuglene kan tage det, så skal man aldrig få bylder mere. Påbøl.
Slanter-Lavst måtte, hver gang han kom til Fanden, give ham to skilling, for det han havde en gang stjålet en toskillings kage. Fanden hånde givet ham det navn Slanter-Lavst. Han sagde altid: »Kommer du nu, Slanter-Lavst.« Dem, han manede, de skulde sættes ned i et trebundet markskjel, og han måtte altid have to skilling til rede, når han manede. Jens...
Tinghøjene, hvor der sattes ting i gamle dage, ligger til vester for SaJcrup, og i Tudegård er der skrevet mange dokumenter. De sidste, der her blev henrettede, var et par folk, der havde forgivet deres aftægtskone. Min fader fortalte, at han havde været med til at slå kreds Om dem. hans Kristensen madsen, saderup.
I gamle dage kom der en stor jætte til Endelave, og der fra kunde han se Rærup kirke i Bjærge herred. Derover blev han så rasende gal, at han straks lagde en sten i hans slynge og satte den efter kirken. Men fordi vejen var lang, omtrent tre mil, måtte der sættes kraft på, lidt mere end ellers, og da gik det ene slyngebånd vel tidlig i stykker, så stenen...
Også uaod sømanden er nissen god. Han gjor spektakler om bord for at underrette sømanden om, at det bliver ondt vejr, rorvejr. Når et fartoj forliser, er nissen gået fra det. Men sin julegrød skal han have, og hver aften skal der sættes mælkegrød på kværnen eller på trappen til ham. C. M. L.
Dunnervoller plukkes om sommeren, dyppes i tjære og sættes hen for at bruges til næste forår. Når det så bliver Voldborg aften, tager folkene dem, tænder dem og går ud af gårdene med dem som en slags fakler. En hel del i folge går de så ud til højen, hvor der skal brændes blus. Lærer Jensen, Hornborg.
Når hjejlen flyver i slæt og siger: kyhy, siger den: kjør hø, og så skal vi passe på, for så vil det blive vanskeligt vejr.
I lav a tjente, fik a otte daler i løn årlig og så tolv alen lærred og et par sko og otte marker uldgarn, samt et får født og græsset, A stod og læssede mog sammen med karlen og mønnede og spredte mog og gjorde det snart ud for en karl. Marie Elisabeth Olesdatter, Rostrup,
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Bliver der et enligt neg til sidst, når der sættes korn sammen på ageren, kaldes dette neg enken eller enkemanden, og den karl eller pige, som det tilfalder at hente det hen til den øvrige hob, skal senere giftes med en enkemand eller enkekone. E. T. K.
A havde som Dreng en hel Masse Vorter på min ene Hånd. Så havde a hort, de kunde sættes væk ved en Sivvi, som en skulde prikke på Vorterne med, og så sætte ned igjen på sin Plads. Når den så tog til igjen at gro, så vilde Vorterne gå væk. A prøvede det så og prak på hver Vorte med Sivvispidsen og stak den igjen ned, og kort efter var de alle forsvundne....
For Gigt. Tag en Flaske halvfuld af Fløde, grav den ned i en Myretue, lad den ligge i 24 Timer, gå stiltiende bort uden at tale et Ord, til du kommer hjem igjen, ellers hjælper det ikke. XXX 'JO-3 P.P.P. Hvid Kanel sættes på Brændevin, tager hver Morgen et Snapseglas fastendes. Niels Hansen Bybud, Horsens. Horsens.
At sætte Bylder væk. Der tages over dem tre Gange og siges hver Gang stiltiende: »A tåer dæm u å Mare å Bien å sætte dæm end i Lier å Stien.« Så skal de vel sættes ind et Sted i en Mur. Efter Karen Jeppesdatter, Brøndbjærg. Rostrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Møltrup.
Et Råd for at få Smør, når Fløden er forgjort. Man tager Bunden ud af Kjærnen og gjør så sit Behov igjennem den. Derefter sættes Bunden i igjen, og så kjærner man. For at kunne få Smør må man passe på aldrig at kjærne nogen Fredag. Men Langfredag skal man kjærne, det hindrer så Forgjørelse af Fløden. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
I Dalsager gik der Spøgeri. Juleaften skulde der lægges 1 lalm ved Rendestenen i Bryggerset til Spøgelset at ligge i, og der skulde sættes Grød og Brændevin hen, som det skulde have til Fortæring. Opt. af T. Kr. Kristensen, Hjørring. Meddelt af Hanne Rogntved, der er født i Dalsager. Ugilt S., Vennebjærg H.
På Herregården Skovsgård i Humble er en Væg, der aldrig kan være muret op; når den sættes op igjen, falder den stadig ned, og derfor har man sat et gammelt Skab for Hullet. Det skal stamme fra, at her er én nedmanet. Humble S., Langelands Sønder H. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
Vorter kan sættes hen på en hurtig og nem Måde, når der bages. Den, der har dem, skal tage lidt Dej, som helst skal være spildt på Bordet og dermed gnides Vorterne. Derefter kastes Dejen stiltiende ind i Ilden i Ovnen, og så vil de inden kort Tid falde af. j. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.)
Man tager en Pot Brændevin og vasker dermed en Døds Fødder. Derpå sies den gjennem et fint Linnedstykke, og den sættes hen. Giver man en Dranker dette, efter som han drikker, bliver han led ved Drikken. Mads Filtenborg, Stevnstrup (Grensten S., Middelsom H.).
