På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
I min fødegård Kjolhede, Bo vittig ved Lemvig, var der i forrige dage en gårdnisse, som der i min barndom blev mig fortalt mange historier om. Lidt nord for Kjølhede ligger præstegården, en stor gård på omtrent fjorten tdr. hartkorn, hvor der også var en nisse. Disse to små fyre levede ikke al tid i den bedste forståelse som gode naboer, i det de hver for...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Pastor Bruun i Roesholm lånte 2000 Rigsdaler af Stiftsmidlerne til derfor at opføre et eneste Værelse i Præstegården. For de mange Penge, der blev tilovers, kjøbte han en holstensk Vogn og 2 brune Heste, på hvilke hans Døtre red til stor Forargelse for Menigheden. Da Byggearbejdet var færdigt, tog Præsten til Kjøbenhavn, fik Avdients hos Dronningen...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerieu eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det...
