En Mand nede i Brande By, der var nærmest Nabo østen til Præstegården, fortalte en Dag, at han havde drømt om Natten, at hele Byen skulde brænde. Den Dag skulde de til at bage i hans Gård, og for at Drømmen ikke skulde komme til at passe, stod han selv og vilde passe Ovnen og fyrede hele Tiden. Da han havde fået Gløderne raget af Ovnen og ud i...
Da Sæby Kirke skulde bygges, boede der en Trold i en Høj lidt derfra, og han blev meget vred over, at der skulde sættes en Kirke på hans Område. Hvad der så blev muret op om Dagen, det rev han ned om Natten, men for at kunne overkomme Arbejdet gik han i Kompagni med en Trold på Ørnebjærg og en på Langemark. Til sidst måtte Håndværkerne gå til den Sæby...
Johannes Just på Hollum Mark han sagde, at de havde en Nisse bag ved deres Skorsten, og han så ham flere Gange, han havde en rod Lue på. Når Konen kogte Bogetgrød, så vilde Nissen så gjærne have nogle af dem, og han satte megen Pris på at få Smør i Grøden. De Grød skulde så sættes op i æ Gjævling, det var lige oven over Stuehus-Døren det er jo den, de...
En Pige på Lundhede Gård i Estvad Sogn fortalte, at mens hun som Barn var hjemme i Forældrenes Hus i Durup, lå hun en Nat og så grangivelig nogle små Puslinger komme op af Jorden. De var klædte som Piger, og én af dem havde Stunter på. Disse var grøntkantede, det så hun så tydelig, for det var helt månelyst der inde i Kammeret. De gik så hen til Vuggen...
Hvor Navrbjærg Mølle nu ligger, var der for en 20 År tilbage en meget anselig Høj, Navrbjærg. Her boede Navrbjærgkjællingen inde med sine mange Sønner, alle store og svære Kjæmper, avlede ved den ældste Søn. Tit såes Højen stå på 4 røde Pæle, og der hørtes Sang og Bægerklang der inde fra, det var hver Gang en Trold var født. En Mand, som endnu lever, kom...
Hos en familje i Vesteregnen må der altid i et vist værelse hensættes en skål med frisk blod. Man slagter derfor snart en due, snart en and eller kylling, på hvilke der altid findes forråd. Troen er, at der engang er indgået en pagt med den Onde af en ejer af gården, og den må bestandig overboldes, for at man kan være fri for hans besøg og have nattero....
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
Nu går fjorden og kavet jo sammen, men der var en tid, da der var så meget land imellem dem, at man kunde kjøre langs op ad den jordstrimmel. Så var der en spåmand, der havde spået kongen, at dersom der kunde skaffes 3 drengebørn på 6 år, og de blev gravede ned i tønder der imellem fjorden og havet, så skulde det hjælpe. Så blev der en mand fra...
Hvor sognet Vind nu ligger, var i gamle dage en hedestrækning, hvor der tid efter anden bosatte sig en familie efter en anden. Omsider fik beboerne en præst. De ønskede sig også en kirke, men havde ikke råd til at få den bygget. I sognet var der en bjærgmand, med ham gjorde præsten den akkord, at han skulde tilhøre bjærgmanden, mod at denne opførte en...
Der er nu tre, fire Kragskovgårde, men oprindelig har de været i ét og en hel herregård. I gammel tid var der kun cn stor gård i den nordlige del af Elling, og det var Kragskov, men i den sydlige del var Ellinggård og Lerbæk. Disse tre herremænd trættedes om, hvor Elling kirke skulde bygges. Ved Tolskov var et gammelt hedensk offersted, og så vilde...
Der var en kirke et sted, som de ikke kunde bruge, for den var så fuld af tusser og frøer og firben, te det var forskrækkeligt. Så kom der en Nordmand til byen, og de er jo bekjendte for at være noget kloge. Så snakkede folkene med ham, om han kunde ikke rydde det af kirken, sådan at de kunde få den taget i brug igjen. Jo, det kunde han jo nok, men det...
En moder syntes, at hendes barn var blevet lidt underlig, og frygtede for, at det var bleven forbyttet. Hun fik da det råd, at hun skulde tage en måneds gammel gris og koge, som den var, både med hud og hår, og når den var kogt, skulde den sættes ind på bordet, saledes, at barnet kunde ligge i vuggen og se på den. Dette blev så gjort, og da barnet, som...
I Vendsyssel ligger der en gård, som hedder Søndergård, og der er det ikke godt at være for spøgeri. Der fortælles af gamle folk, at der er taget sten af en høj og lagt til brosten i hestestalden. En aften meget silde kom karlen hjem fra gilde. Han hørte, da han kom ind i gården, et voldsomt spektakel henne i hestestalden og gik da straks derhen for at...
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Når hagen kløer, spørger vi hastig lig. P. O., Mads Jepsen, M. Møller.
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
Rogner det majdag, skal jorden tørste hele sommeren. Th. L., P. K. M., M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00735
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
