304 datasets found
Danish Keywords: sætte Place of Narration: Gadbjærg
Her i nærheden af Lem har været en hellig kilde, som mistede sin kraft, da en mand i nærheden vaskede et par skabede heste deri. Tæt ved var et kapel, som afbrændte ved, at en dreng skod duer og derved satte ild på taget. Kappelhus ligger der, hvor kapellet var, og grundstenene har været der i mands minde. Manden, der ejer jorden, mener, at der ved...
Ramløse har sit navn efter kjæmpen Rammen. Osten for byen lå en gravhøj med mange store sten. Der skulde en gang sættes en stenkiste mellem Ramløse mark og flyvesandet. Stenhuggerne fandt disse sten passende og begyndte af hugge, men de gjorde det kun i to dage. Om natten fløj porten op i den gård, hvor de lå, og en vogn kom kjørende ind. Konen troede,...
da.etk.DS_03_0_00042
Inden jorderne blev udskiftede, holdt bønderne i Love så vel som andre steder en rogter, der skulde vogte alle deres bæster langt ude på marken. Han havde fået nys om, at der en vis nat vilde komme nogle piger, som havde i sinde at krybe gjennem en følleham. Han havde da tillige med nogle andre mandfolk lagt sig i baghold for at passe dem op. Ud på...
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
da.etk.JAT_04_0_00409
Sættes efter 17. Remse om bymændene i Gassurn v. Kanders. Begynder ved byens østre ende og går solret om. Skipperen mæ hans lànng paryk, Jepp han sidder så hårdt i betryk, Mikkel Lassen1) med hans hviid lun, Gravers han sætter hans kiel i gruu, Per Lassen han ud af vindevet så, Jesper Bols han i lorten lå, Hans Madsen han røger sig lidt tobak, Mads...
da.etk.JAT_01_0_01528
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved...
da.etk.JAT_01_0_00024
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
da.etk.JAH_05_0_00524
Katten fik sin nadver lille-juleaften. Grød sattes ud i nødset til nissen store-juleaften. Juleaften har det været skik at ride om i nabolaget. To karle, malede og udstafferede i hovedet, vendte deres bagdele sammen, og en tredje satte sig op at ride pa dem, som i “Holbergs julestue”. I Als sogn dreves der store løjer om stafensmorgen. Karlene havde knap...
da.etk.JAH_04_0_00300
Om morgenen fik de ollebrød og spegesild her omkring. Om middagen var det mest kål, for om søndagen kogte de så mange kål, te de kunde få et måltid hver dag hele ugen igjennem. Når kjødet slap op, så spiste de sild til kålene. Om aftenen fik de melgrød og mest sur mælk til. Mælken skulde sættes op på hylden over kakkelovnen, for at den snart kunde blive...
da.etk.JAH_03_0_00212
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
da.etk.JAH_02_0_00211
Et Brev: Allerslev d. 4de Juli 1892. Gode Venner! Jeg sender eder herved 3 Sæt Bånd til eders Datter, og hun skal have et om Halsen og et om Livet og bindes sammen foran på Brystet, og hun skal skifte med dem hver 9de Dag. Når hun har det sidste Sæt på, ønsker jeg at høre fra eder. Trådene sættes der 3 af hver Morgen og Aften på det Sted, hvor hun...
da.etk.DSnr_06_0_00814
I Højrup, Stepping Sogn, var der for godt 100 År siden en gammel Kone, de kaldte Maren Smeds, og hun gjorde mange Ulykker hos Folk, men det var altid på deres Kreaturer. Så var der en Mand, der hed Steffen Hansen, hans Slægt er da for Resten til endnu, han kunde ingen unge Heste have, de døde allesammen. Så gik han jo naturligvis også til en klog Mand,...
da.etk.DSnr_06_0_00664
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
da.etk.DSnr_06_0_00595
Min Fader var Kusk ved Rise Præst, før han blev min Fader. Den Præst kunde mane, men der skulde altid være to for ved ham, og så kom han altid som den tredje af sig selv, altså uden at der kom Bud efter ham. Det var jo, når de andre to Præster var i Knibe. Når der var sådant noget ved det, så talte han altid til min Fader en Times Tid før Midnat og...
da.etk.DSnr_05_0_00393
En Mand nede i Brande By, der var nærmest Nabo østen til Præstegården, fortalte en Dag, at han havde drømt om Natten, at hele Byen skulde brænde. Den Dag skulde de til at bage i hans Gård, og for at Drømmen ikke skulde komme til at passe, stod han selv og vilde passe Ovnen og fyrede hele Tiden. Da han havde fået Gløderne raget af Ovnen og ud i...
da.etk.DSnr_03_0_00841
Da Sæby Kirke skulde bygges, boede der en Trold i en Høj lidt derfra, og han blev meget vred over, at der skulde sættes en Kirke på hans Område. Hvad der så blev muret op om Dagen, det rev han ned om Natten, men for at kunne overkomme Arbejdet gik han i Kompagni med en Trold på Ørnebjærg og en på Langemark. Til sidst måtte Håndværkerne gå til den Sæby...
da.etk.DSnr_03_0_00103
Johannes Just på Hollum Mark han sagde, at de havde en Nisse bag ved deres Skorsten, og han så ham flere Gange, han havde en rod Lue på. Når Konen kogte Bogetgrød, så vilde Nissen så gjærne have nogle af dem, og han satte megen Pris på at få Smør i Grøden. De Grød skulde så sættes op i æ Gjævling, det var lige oven over Stuehus-Døren — det er jo den, de...
da.etk.DSnr_02_B_00237
En Pige på Lundhede Gård i Estvad Sogn fortalte, at mens hun som Barn var hjemme i Forældrenes Hus i Durup, lå hun en Nat og så grangivelig nogle små Puslinger komme op af Jorden. De var klædte som Piger, og én af dem havde Stunter på. Disse var grøntkantede, det så hun så tydelig, for det var helt månelyst der inde i Kammeret. De gik så hen til Vuggen...
Hvor Navrbjærg Mølle nu ligger, var der for en 20 År tilbage en meget anselig Høj, Navrbjærg. Her boede Navrbjærgkjællingen inde med sine mange Sønner, alle store og svære Kjæmper, avlede ved den ældste Søn. Tit såes Højen stå på 4 røde Pæle, og der hørtes Sang og Bægerklang der inde fra, det var hver Gang en Trold var født. En Mand, som endnu lever, kom...
da.etk.DSnr_01_0_00131
Hos en familje i Vesteregnen må der altid i et vist værelse hensættes en skål med frisk blod. Man slagter derfor snart en due, snart en and eller kylling, på hvilke der altid findes forråd. Troen er, at der engang er indgået en pagt med den Onde af en ejer af gården, og den må bestandig overboldes, for at man kan være fri for hans besøg og have nattero....